Kære Kjeld.

Som udgangspunkt vil social distancering gøre det billigere at begrænse kontakten end nedlukning, og derfor kan man også få mere af den. Problemet er, hvis der er en for stor eksternalitet – så folk begrænse kontakterne for lidt. Men hvis den sociale distancering under alle omstændigheder tegner sig for den marginale begrænsning af smittetrykket, så er der måske ikke så meget at gøre ved det.

Kære Theis.

Du har ret i, at jeg kun ser på omkostningerne i dette indlæg. Man må selvsagt også se på de positive effekter af hhv. nedlukning og social distancering. Man kan godt forestille sig, at en hurtig nedlukning kan fremskynde social distancering.

Mht. de øvrige effekter er det helt rigtigt forstået, at jeg tror, de begrænser forskellen mellem DK og S. Det er sådan de 2-3 gange fremkommer: 10 x ½ x ½. Beklager hvis jeg ikke fik skrevet det tydelig nok.

Ny forskning peger også på, at frivilling social distancering er mere effektiv end politisk tvungen, og at folk var begyndt at gøre det længe før politikerne krævede det.
https://voxeu.org/article/covid-social-distancing-driven-mostly-voluntary-demobilisation

Argumentet vil jo være, at når der er en økonomisk fordel, så vil man være villig til at tage en større risiko. Ligeledes vil især unge tage meget lettere på risikoen end ældre.
Altså en frivillig distancering kommer ikke af sig selv.

Christians skriverier om dette f.eks.: http://punditokraterne.dk/2020/05/16/har-nedlukningerne-gjort-en-forskel/ indikerer dog, at der ikke har været nogen større forskel.

Jeg forstår ikke helt slutningen:

“Sammenligner vi konkret med Sverige i perioden frem til påske med den strengeste danske nedlukning, så er det med udgangspunkt i beregningen ovenfor ikke usandsynligt, at det reelle økonomiske tab, forbrugertabet, har været 2-3 gange større i Danmark. Med udgangspunkt i ekspertudvalget kan omkring halvdelen af tilbagegangen i Danmark tilskrives nedlukning. Desuden har en del af nedlukningen, måske halvdelen, ramt indkøb af længerevarende forbrugsgoder, hvor nyttetabet ved naturligvis er mere begrænset, fordi købene blot er blevet udskudt. Den samlede effekt er i så fald et tab for forbrugerne i Danmark på 2-3 gange det svenske.”

Umiddelbart synes jeg, at begge de to effekter (halvdelen og halvdelen) trækker i samme retning (nyttetabet ved nedlukning er lavere), men det ser ud til, at du antager, at de går lige op, og resultatet derfor bliver det samme (2-3 gange større tab), som før du inddrog disse effekter. Hvad har jeg misforstået?

Som jeg forstår din pointe om nyttetabet, så vil den kunne eksemplificeres således (med tilfældige valgte værdier):

Hvis man for at få R<1 kun må have 10 risikofyldte sociale interaktioner på en måned, så vil man optimere consumer surplus, hvis man gav folk lov til selv at vælge de 10 ting, der gav dem mest lykke/værdi. Det giver i givet fald rigtig god mening.

Omvendt er der vel også ulemper ved at begrænse smitten vha. frivillig fysisk distancering i stedet for nedlukning fx:

a) Effekten er svær at forudse og styre
b) Kan frivillighed aktiveres lige så hurtigt som central nedlukning?
c) Er det ligeså effektivt (se Sverige)?
d) Det er svært for den enkelte korrekt at vurdere, hvor risikofyldt en aktivitet er

Ad b) Hastigheden hvormed fysisk distancering bliver implementeret er meget vigtig. Regneeksempel: Reproduktionstallet (R0) for corona (uden intervention) er ca. 2,5. SSI regner med et serieinterval på 4,7 dage (tid mellem tilfælde i en smittekæde). Anvender man disse tal, vil antallet af nye smittede stige næsten 4 gange på en uge. Så hvis frivillighed giver en langsommere effekt (også blot nogle få dage), kan det altså have dramatiske konsekvenser.