Faktisk ja. De sidste 20 år har vi haft mindst tre influenzasæsoner med markant flere dødsfald end de sidste to år. Det rykkede ikke på befolkningens tilfredshed, fordi det på ingen måde var uforudset.

Men du forestiller dig vel ikke, at COVID-19 i fravær af politisk respons ikke har anden effekt på et samfund end det antal dødstal, virussen forårsager? Der er altså ikke mange områder i verden, hvor livet er gået ufortrødent videre under ukontrollerede udbrud. Jeg er ret sikker på, at svenske biografejeres tilfredshed tog et dyk, da svenskerne blev hjemme i foråret 2020, selvom biograferne var åbne.

Jeg er stor tilhænger af den proportionalitet, kvantificeringen giver. Det er ikke hele billedet, men stof til eftertanke

Jeg er ikke sikker på at 0 er et godt (eller, for den sags skyld, meningsfuldt) bud.

Men jeg var aldrig i tvivl om at det er hvad CEPOS-økonomer ville forkynde at den er.

Som forsker i bl.a. lungemedicin kan jeg fortælle dig at lungeskader ikke er noget man hverken kommer over eller vænner sig til.
Men i kunne jo prøve at spørge en patient eller to…

Så vidt vi kan bedømme fra 30 års forskning i tilfredshed vil den type bivirkninger ikke påvirke noget som helst på langt sigt. Folk vænner sig forbløffende hurtigt til mange ting, og det gælder ikke mindst mindre fysiske skavanker. Så ja, før vi har konkret og specifikt kvantificeret evidens, er det bedste bud fra forskningen faktisk at sætte dem til 0.

Fordi man ikke kan kvantificere dem nøjagtigt (og vi har stadig ikke tidshorisont nok til det), kan man bare ignorere dem, for så tæller de ikke med i WALY?

Der har været meget snak om ‘Long Covid’, men ikke så meget faktisk evidens. Se f.eks. dette studie fra JAMA Internal Medicine fra sidste måned, der kun finder faktisk evidens for længerevarende svækkelse af lugtesans.
file:///C:/Users/au18676/AppData/Local/Temp/jamainternal_matta_2021_oi_210066_1635353863.34912.pdf