Hvor mange WALYs er gået tabt i nedlukning?

I meget forskning, hvor man skal vurdere om ny medicin eller ny behandling kan betale sig i forhold til alternativer, bruger man ofte QALYs – Quality Adjusted Life Years. Et nyt alternativ, som nogle forskere argumenterer er mere retvisende, er WALYs – Wellbeing Adjusted Life Years – hvor man justerer det antal år, folk har tilbage, med deres typiske subjektive velbefindende i de år. WALYs kan således bruges til at vurdere, hvor store de sociale omkostninger af det sidste halvandet års nedlukninger har været. Dagens post er derfor en slags ‘back of the envelope’-vurdering af nedlukningen.

I gennemsnit plejer danskerne på Gallups World Poll at have en gennemsnitlig tilfredshed med livet på 7,6 på en skala fra 0 til 10. Data fra Trygfondens årlige måling viser, at det gennemsnit er faldet med omkring et halvt point i nedlukningen. Som jeg har understreget ved et par foredrag i efteråret, lyder et halvt point måske ikke af meget, men det er den effekt man typisk ser, hvis folk bliver skilt eller mister et familiemedlem. Sammenlignet med de fleste andre events i ens liv, er et halvt point således et dramatisk fald.

Et helt voksenlivs WALY for en typisk dansker er derfor 7,6 * 64 ≈ 486, hvis vi antager at det starter ved 18 år og folk i gennemsnit dør som 82-årige. Nedlukningen gennem 19 måneder har på samme måde forårsaget et tab på 1,6 * 0,5 = 0,8 WALYs per dansker. Regner man med, at der er 4,4 millioner voksne danskere, giver det et totalt tab på godt 3,5 millioner WALYs. Omregnet er der således tale om et tab af WALYs der svarer til 3,5 mil. / 486 ≈ 7300 hele voksenliv.

Hvis nedlukningen faktisk havde reddet liv – hvilket de nye empiriske studier peger på, den ikke har gjort (læs f.eks. her og her) – hvor mange liv skal der så reddes, før et tab på 7300 fulde liv kan retfærdiggøres? Det har været kendt fra starten, at den gennemsnitlige person, der dør med Covid, er omtrent 80 år gammel, og sandsynligvis har andre komorbiditeter. Hvis vi lidt generøst siger, at vedkommende kunne have levet tre år mere, kan man beregne en gevinst i WALYs ud. Man skal bare huske, at de ældre faktisk er mere tilfredse end gennemsnittet. Hos Gallup scorer de cirka et 8-tal i tilfredshed, så man får en WALY-gevinst på overlever på 8*3 = 24. En simpel cost-benefit analyse vil derfor nå frem til, at der skal reddes 3,5 millioner / 24 ≈ 150.000 liv, før nedlukningen kan retfærdiggøres.

Man kan naturligvis altid kritisere en approach, der bruger noget så simpelt som folks tilfredshed med livet til at vurdere omkostninger. Men er alternativet, hvor man forsøger at vægte med en form for vurdering af folks helbred ret meget bedre? Uden nogen form for vurdering fører man politik i blinde, og selvom enhver approach kan kritiseres, er min klare holdning at de giver information og ikke mindst perspektiv på beslutningerne. Under alle omstændigheder er WALY-vurderingen ekstremt tydelig: Ligesom den nye empiriske forskning viser, og ligesom konsensus fra 100 års epidemiforskning viste før 2020, burde man aldrig nogensinde have lukket samfundet ned. Det er stadig den største politiske fejltagelse siden anden verdenskrig.

10 thoughts on “Hvor mange WALYs er gået tabt i nedlukning?

  1. Kurt Dejgaard

    Opstillingen tager ikke højde for andet end overlevelse. Mange under de 80 vil få skader på organer (såkaldt “Long Covid) som oplagt vil være livsforringende i år eller endda årtier. Men det faktoreres ikke ind, nogen steder.
    Fornemmer man at konklusionen er skrevet, forlods, og faktorerne udvalgt, derefter?

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Der har været meget snak om ‘Long Covid’, men ikke så meget faktisk evidens. Se f.eks. dette studie fra JAMA Internal Medicine fra sidste måned, der kun finder faktisk evidens for længerevarende svækkelse af lugtesans.
      file:///C:/Users/au18676/AppData/Local/Temp/jamainternal_matta_2021_oi_210066_1635353863.34912.pdf

      Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Så vidt vi kan bedømme fra 30 års forskning i tilfredshed vil den type bivirkninger ikke påvirke noget som helst på langt sigt. Folk vænner sig forbløffende hurtigt til mange ting, og det gælder ikke mindst mindre fysiske skavanker. Så ja, før vi har konkret og specifikt kvantificeret evidens, er det bedste bud fra forskningen faktisk at sætte dem til 0.

      Svar
      1. Kurt Dejgaard

        Jeg er ikke sikker på at 0 er et godt (eller, for den sags skyld, meningsfuldt) bud.

        Men jeg var aldrig i tvivl om at det er hvad CEPOS-økonomer ville forkynde at den er.

        Som forsker i bl.a. lungemedicin kan jeg fortælle dig at lungeskader ikke er noget man hverken kommer over eller vænner sig til.
        Men i kunne jo prøve at spørge en patient eller to…

        Svar
  2. Frederik Damgaard

    Der bør stilles spørgsmålstegn ved om nedgangen på 0,5 point i tilfredshed alene skyldes nedlukningen eller om andre faktorer, såsom at Corona findes, spiller ind. Ellers sagt på en anden måde: selvom vi ingen nedlukning havde haft, hvordan havde tilfredsheden så udviklet sig. Det vil reducere de 150.000 betydeligt, IMO.

    Jeg er stor tilhænger af den proportionalitet, kvantificeringen giver. Det er ikke hele billedet, men stof til eftertanke

    Svar
  3. Christian Bjørnskov

    Det er en god pointe, men jeg tror ikke at det gør nogen særlig forskel. Der er for eksempel ikke nogen klar evidens for, at tidligere virusudbrud har gjort nogen forskel. Danmark havde – må man huske på – et temmeligt stort udbrud af influenza i 2018, hvor vi i januar-april havde 1500 flere dødsfald end året før og året efter. Vi så bare ikke nogen som helst ændring i folks tilfredshed i det år: I EuroBarometeret var folks tilfredshed 3,7 i foråret 2017, 2018 og 2019. Men man kan naturligvis ikke afvise, at en mindre del af effekten skyldes at der er en ny virus.

    Svar
    1. Peter Sørensen

      Men du forestiller dig vel ikke, at COVID-19 i fravær af politisk respons ikke har anden effekt på et samfund end det antal dødstal, virussen forårsager? Der er altså ikke mange områder i verden, hvor livet er gået ufortrødent videre under ukontrollerede udbrud. Jeg er ret sikker på, at svenske biografejeres tilfredshed tog et dyk, da svenskerne blev hjemme i foråret 2020, selvom biograferne var åbne.

      Svar
      1. Christian Bjørnskov

        Faktisk ja. De sidste 20 år har vi haft mindst tre influenzasæsoner med markant flere dødsfald end de sidste to år. Det rykkede ikke på befolkningens tilfredshed, fordi det på ingen måde var uforudset.

        Svar
  4. Pingback: Hvad har corona-epidemien kostet? | Punditokraterne

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.