Hvor er folk rigest i verden?

Jeg har haft den stor fornøjelse at holde flere foredrag i løbet af efteråret. Foredragsaktivitet var ellers en af de nedlukkede beskæftigelser i meget lang tid, ligesom det meste af resten af folkeoplysningen og underholdningsbranchen. Min oplevelse har – udover min egen udelte fornøjelse – været at rigtigt mange mennesker har længtes efter den slags arrangementer. Foredragene mindede mig om et forhold, som ofte præger folks præferencer for politik og deres syn på det danske samfund og den danske stat: De ved ofte meget lidt om, hvordan resten af verden ser ud.

Et ellers veluddannet og -informeret publikum var forleden forbløffede, da jeg i et foredrag om USAs økonomi dokumenterede, at gennemsnitsindkomsten i den amerikanske stat med højest købekraft – North Dakota – er 77 procent større end i den fattigste stat, Mississipi. Det samme gør sig tydeligvis gældende, når man taler om verden: Folk har ikke ret meget viden om, hvor rige eller fattige mange andre steder er. Derfor viser vi idag netop dét gennem et farvekodet kort. Kortet viser hvor stort privatforbruget var per indbygger i 2019, hvor alle lande i verden som vi har data for, er inddelt i otte kategorier på en logaritmisk skala fra sort til hvid. Der er således ikke tale om bruttonationalindkomst, men om den del af nationalindkomsten, som folk rent faktisk selv råder over. Dataene er fra Penn World Tables, version 10, suppleret med data fra the CIA World Factbook for de lande, der ikke er dækket af Penn.*

Det burde næppe være en overraskelse, at de fattigste lande (sorte og mørkegrå markeringer) næsten alle er i Afrika syd for Sahara. Der er ingen, jeg har talt med, der nogensinde har haft illusioner om nogen form for velstand i DR Congo, den Centralafrikanske Republik, eller Somalia. De eneste undtagelser er det krigshærgede Yemen, Papua Ny Guinea, Turkmenistan og Haiti; hvis vi havde haft data, havde Nordkorea med stor sandsynlighed også ligget i den værste kategori. Det samme gælder for den tredje gruppe (de lilla lande), hvor alle er i Afrika, enkelte i Asian, og Syrien som undtagelsen udenfor.

Folk tager derimod ofte fejl, når de begiver sig ind i diskussioner udenfor disse ekstremt fattige steder. Den røde gruppe, der dækker lande med privatforbrug i 2019 mellem 3500 og 5500 dollars, indeholder således ikke blot Algeriet, Marokko og Indien, men også Belize, Nicaragua og Iran. Ligeledes er mange mennesker – inklusive mange af de studerende, jeg har haft – ofte overraskede over at det sydlige Afrika, der dækker Botswana, Namibia og Sydafrika, har nogenlunde samme privatforbrug som store dele af Latinamerika, Albanien og Indonesien. Fortsætter Botswanas udvikling uforstyrret efter nedlukningskriserne, vil landet indenfor meget få år rykke ind i den grønne kategori.

Den anden fejltagelse, rigtigt mange mennesker gør, er at tro at Danmark er et af verdens absolut rigeste lande. Nok er det danske nationalprodukt det 14.-største af de 195 lande, der er dækket på kortet, men det danske privatforbrug er kun nummer 24. Det er således ikke kun USA, Norge og Schweiz hvor folk er rigere, men også steder som Australien, Storbritannien, Taiwan, Tyskland og Østrig, hvor den private levestandard er højere. Det er for eksempel sigende, at mens Danmarks bruttonationalprodukt er cirka 20 procent højere end Storbritannien, har briterne i gennemsnit 13 procent større (købekraftsjusteret) privatforbrug. De 13 procent bliver omregnet til cirka 20.000 kroner per år per indbygger i Danmark, eller godt 80.000 kroner for en standardfamilie. På samme måde havde tyskere og canadiere i 2019 henholdsvist 15 og 19 procent større privatforbrug end danskerne.

Vores opfordring idag er derfor at tage et godt kig på kortet og se, om ens forestillinger om velstand i verden passer på fakta. Hvor mange af vores læsere vidste for eksempel, at det gennemsnitlige privatforbrug i Malaysia i 2019 var ni procent højere end i Ungarn? Hvis man skal have en informeret debat om fordele og ulemper ved det danske samfund og dansk politik i forhold til alternativerne, er det vigtigt at have denne type fakta på plads.

* Som altid deler vi gerne alle data med interesserede læsere. Det kræver blot en mail til overtegnede.

8 thoughts on “Hvor er folk rigest i verden?

  1. Lars Nielsen

    Jeg er ikke i tvivl om, at statistikken er rigtig. Men det er altså ikke ligegyldigt, at vi i Danmark har mange sundhedsydelser, uddannelse og velfærdsydelser, der betales over skatten.
    De penge synes jeg er godt givet ud, og det glæder mig faktisk, at folk, der tjener mindre end mig, på den måde kan have et anstændigt liv.
    Jeg er ikke socialist. Jeg synes bestemt, at folk skal have lov til at tjene mere end andre, men jeg vil også gerne have, at de, der ligger i bunden, har det godt.

    Svar
  2. Kjeld Flarup

    “Der er således ikke tale om bruttonationalindkomst, men om den del af nationalindkomsten, som folk rent faktisk selv råder over. ”
    Jeg er ligesom Lars lidt usikker på det der. For i Danmark råder vi ikke over de penge der går til sundhed og i mange tilfælde sociale udgifter.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Det er helt rigtigt, men også en del af pointen. Med privatforbruget er vi sikre på, at midlerne fremmer folks velbefindende, men med offentligt forbrug er det på ingen måde sikkert. Så hvis man mener, at ALLE pengene på offentligt forbrug er givet lige så godt ud som hvis vi selv havde rådet over dem, kan man placere os som nummer 14. Hvis man mener at de i gennemsnit er spildt, er vi nedenfor nummer 24, da det offentlige forbrug effektivt sænker hele nationalindkomsten. Men måske er hele den diskussion en selvstændig post værd?

      Svar
      1. Flemming Poulsen

        Din udmærkede artikel mister sin (nyheds)værdi, når du ikke redegør for de offentlige ydelsers påvirken på placeringen. Så enig i, at det er en god ide, at værdisætte effekten af disse. Det kan desuden være et godt supplement til CEPOS benchmark. For en ting er, hvor dyr/billig den enkelte kommune/region er til at producere, men nytteværdien er spændende. Så kom frisk – glæder mig til at høre fra dig.

        Svar
        1. Christian Bjørnskov

          Kære Flemming. Du rammer direkte ned i det helt store problem i alt nationalregnskab: Hvordan værdifastsætter man offentlige ydelser. Det har været en hovedpine siden udviklingen af moderne nationalregnskab i 30erne. Alt andet er værdifastsat af folks betalingsvillighed, som man kan se i et marked med nogenlunde fri prisdannelse. Men når der ingen frie markeder er, som for offentlige ydelser, kan man ikke observere deres værdi.

          Svar
      2. Kjeld Flarup

        Tak for afklaringen. Det gør informationerne i artiklen er svære at benytte, for man ender uundgåeligt netop i diskussionen om hvor effektivt det er at sende penge omkring staten.

        Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.