IMF og ulighed (måske) III – empirisk fifleri

Vi har de sidste dage skrevet om det nye notat fra Ostry et al. i IMF om ulighed og vækst (her og her). Som jeg skrev torsdag, er resultaterne forbløffende skrøbelige og meget specifikke til deres bestemte empiriske metode. Det er svært at tro, at det er tilfældigt at de når til de bestemte resultater uden at vide, hvor spuriøse de er. Som en ven bemærkede i går, bliver man ikke deputy director i IMF uden at være relativt kompetent.

I dag er formålet blot at illustrere problemet overfor læserne. I plottet nedenfor har jeg lagt ulighedstal og væksttal ind, der er fra samme kilder som Ostry et al. bruger. Man kan fornemme den overordnede negative korrelation – den er -0,13 – men tag et grundigt kig på hver gruppe af lande. Indenfor landegrupperne er der praktisk taget ingen sammenhæng overhovedet mellem ulighed og vækst: Det vægtede gennemsnit af intragruppe-korrelationerne er -0,002. Ser man grundigt på figuren, kan man derfor se hvordan IMF-folkene fifler for at få det til at se ud som om, der er en sammenhæng, men også hvor empirisk uærligt, notatet er. Men – som Niclas Berggren lakonisk bemærkede i går – påstanden er i medierne nu, uanset hvor absurd man kan demonstrere den er.

4 thoughts on “IMF og ulighed (måske) III – empirisk fifleri

  1. Pingback: IMF og ulighed – igen igen | Punditokraterne

  2. Pingback: Hvad CERVEA mangler i troværdighed, kompenserer den for i grovheder | Punditokraterne

  3. Pingback: IMF gør fortsat mere skade end gavn | Punditokraterne

  4. Pingback: Sølle notat fra folketingets økonomiske konsulenter om ulighed og vækst – Punditokraterne

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.