Rockwool Fonden har finansieret et projekt udført af forskere ved Syddansk Universitet (SDU), som bl.a. har til formål at besvare spørgsmålet ”Hvad var sammenhængen mellem politiske indgreb og dødeligheden?”. Et spørgsmål vi ofte har kredset omkring her på bloggen.

Konklusionen er altså – med udgangspunkt i forskernes egen model – at nedlukningerne ikke har nogen effekt i et land med vinterferie på samme tid som i Danmark.

Rockwool Fonden har udgivet en pressemeddelelse, hvor konklusionen lyder, at ”rettidige politiske indgreb har betydning for dødeligheden”. Samme konklusion kommer vi i princippet frem til i vores metastudie af effekten af nedlukningerne, men effekten er bare meget lille. Og en af vores centrale pointer er netop, at mange forskere glemmer at skelne mellem statistisk signifikant og økonomisk/politisk signifikant.

Så hvor stor effekt finder SDU-forskerne så?

Indtil videre har forskerne kun udgivet ét studie, som kan svare på dét spørgsmål. I studiet bruger de den syntetiske kontrolmetode til at estimere effekten af en kontrafaktisk svensk nedlukning på overdødeligheden. Metoden går kort fortalt ud på at lave et syntetisk Sverige på baggrund af en række donorlande, som følger Sverige tæt før nedlukningerne. Og hvis det rigtige og syntetiske Sverige så adskiller sig markant efter nedlukningerne i det syntetiske Sverige, er konklusionen umiddelbart, at nedlukningerne i det syntetiske Sverige har forhindret COVID-19-dødsfald (Christian Bjørnskov har tidligere her på siden beskrevet et andet studie, der bruger samme metode, herunder hvilke problemer der kan være ved metoden).

I studiet, som forskerne fra SDU har udgivet, konkluderer de, at effekten af en nedlukning er ”30 deaths/100,000 inhabitants in Sweden as compared to synthetic Sweden”. Overført til befolkning på størrelse med den danske estimerer de altså, at nedlukningerne forhindrede ca. 1.700 dødsfald. Og selvom det selvfølgelig er en del, så er det milevidt fra de 35.000 forhindrede dødsfald, som Lone Simonsen fra RUC i 2021 turnerede med på bl.a. forsiden af Jyllands-Posten. Til sammenligning har Statens Serum Institut estimeret, at ”overdødelighed relateret til influenza for hele 2017/18-sæsonen var på 1.644 dødsfald”.

Det mest interessant er dog, at selv de 1.700 forhindrede dødsfald ser ud til at være en betydelig overvurdering af, hvilken effekt nedlukningerne har. Som vi også tidligere har beskrevet her på siden, har forskning vist, at vinterferien havde stor betydning for, hvor hårdt forskellige regioner i Europa blev ramt af pandemien. Særligt regioner med vinterferie i uge 9 blev hårdt ramt, fordi de importerede COVID-19 fra store (på daværende ukendte) udbrud i Alperne uden at vide det. Senest har den daværende svenske statsepidemiolog i Sverige, Anders Tegnell, i et interview i Politiken påpeget, at man på kort tid fik meget smitte ind i Sverige på grund af vinterferien, og at det bogstaveligt talt væltede ind med hjemvendte skiturister i Stockholm i starten af pandemien.

SDU-forskernes metode tager ikke højde for betydningen af vinterferien. Derfor har jeg kørt deres model (som kan downloades her) med den ene ændring, at jeg opdeler Sverige i to hypotetiske lande: Et Sverige med tidlig vinterferie som i Danmark (uge 7 og 8) og et Sverige med sen vinterferie (uge 9 og 10). Det svarer stort set til at opdele Sverige i et nordligt og sydligt Sverige.

Når jeg kører forskernes model på disse to hypotetiske ”Sveriger”, får jeg resultaterne præsenteret i nedenstående figur. Panel A til venstre viser resultatet for det hypotetiske Sverige, der har vinterferie samtidig med Danmark. Figuren viser, at overdødeligheden i ”tidlig vinterferie-Sverige” svarer nærmest præcis til overdødeligheden i den syntetiske version. Konklusionen er altså – med udgangspunkt i forskernes egen model – at nedlukningerne ikke har nogen effekt i et land med vinterferie på samme tid som i Danmark.

Til gengæld viser Panel B, at forskernes model estimerer en stor effekt af en nedlukning i ”sen vinterferie-Sverige”, hvor forskellen i forhold til den syntetiske version er omkring 60-70 forhindrede dødsfald pr. 100,000 indbyggere.

Men hvordan kan modellen finde en stor effekt af nedlukninger i ”sen vinterferie-Sverige”, når den ikke finder nogen effekt i ”tidlig vinterferie-Sverige”?

En oplagt forklaring er, at Sverige ikke kun adskilte sig fra Danmark ved ikke at indføre en nedlukning. Landet havde også mange skiturister i Alperne på et meget uheldigt tidspunkt (særligt uge 9). Og fordi SDU-forskernes metode ikke kan kontrollere for effekten af timingen af vinterferien, ender de med at konkludere, at det er nedlukningen, der driver forskellen.

Men det er ikke den eneste forklaring. Du har måske bemærket, at overdødeligheden for den syntetiske version af ”tidlig vinterferie-Sverige” (den stiplede linje i panel A) stiger efter nedlukningen, mens det ikke sker for ”sen vinterferie-Sverige” i panel B. Forklaringen ser bl.a. ud til at være, at ”tidlig vinterferie-Sverige” ligner Belgien temmelig meget, og Belgien derfor tillægges en relativt stor vægt i modellen. Og hele Belgien har vinterferie i … uge 9! (Belgien var også det land i Europa, der havde flest COVID-19-dødsfald i foråret 2020).

Samtidig er der to län i Sverige, der – selvom de har vinterferie i uge 8 – kan være stærkt påvirket af vinterferien i uge 9, fordi mange pendler ind til Stockholm. De kan altså meget let være blevet smittet af kollegaer i løbet af uge 10, inden man blev opmærksom på udbruddene i Alperne.

Konklusion: Man skal være meget, meget påpasselig med den syntetiske kontrolmetode og nedlukninger

Mine resultater (som altså er lavet efter præcis samme metode som forskerne fra SDU – eneste forskel er, at jeg opdeler Sverige i to) viser, at det er stærkt problematisk at konkludere, at nedlukninger virker på baggrund af en den syntetiske kontrolmetode, som forskerne fra SDU har anvendt. Én lille ændring betyder, at deres model ender med at vise, at nedlukningen ikke havde nogen effekt på overdødeligheden, og at det i stedet er netop timingen af vinterferien, der driver deres resultaterne. Den centrale pointe er dog, at den syntetiske kontrol metode – som Christian Bjørnskov har skrevet tidligere – ikke egner sig til at evaluere effekten af nedlukningerne i foråret 2020, fordi der ganske enkelt er for mange tilfældigheder på spil i starten af pandemien, som modellen ikke kan håndtere.

Som vi beskrev i vores bog, ”Did Lockdowns Work? The verdict on Covid Restrictions”, fokuserer mange studier på outliers som Sverige, Italien og New York, med meget høje dødstal under første bølge. Og på den baggrund drager de meget stærke konklusioner om effekten af nedlukninger (som dog ofte på trods af problemerne er relativt beskedne).

Ovenstående resultater viser, at det kan give en skævvredet opfattelse af effekten nedlukningerne, fordi der kan være særlige hensyn (fx at smitten kunne sprede sig under radaren pga. rene tilfældigheder), som metoderne ikke kan fange.