Den såkaldte pandemi i 2009-10, hvor mellem 2 og 7,4 millioner ifølge WHO´s skøn kunne dø, forudsat at pandemien var relativ mild, bekræfter i min optik blot de to sidste år som er gået, mange anbefalinger har været baseret på ”lav” eller ”meget lav” dokumentationskvalitet samt ”hovedreglen” i WHO er at basere sine råd på et worst-case-scenario og derigennem ratificere det “underforstået samtykke” som almengyldig valid videnskab, dette på trods af, eftersom pandemier er spejle, at det eneste usædvanlige ved denne pandemi har været at børn havde en ekstremt lav risiko hvorfor de groft har tilsidesat betydningen af risikoprofilering, adfærdsændringer og effekterne af læringstab og den efterfølgende stigning i læringsfattigdom som I fint har henvist til i flere artikler her på Punditokraterne.

Set i det lys, kunne det være interessant hvis WHO faktisk blev tildelt Nobels Fredspris – og når man så samtidig er i gang kunne man jo også lige høre WHO indtil hvorfor de per se har ændret algoritmerne for kausalitetsvurdering af bivirkninger efter immunisering op igennem 10´erne.

Hvis du har fulgt med på bloggen, har du nok også bemærket, at effekten af nedlukningerne er yderst beskeden…