Det lagde Vincent også vægt på i sin præsentation! Men hans pointe var, at de både bruger lignende data, men tre forskellige serier, og en langt bedre metode. Powell et al. havde ikke adgang til den metodiske tilgang, da de skrev deres artikel.

Metoden ligger i at finde den bedste match med Somalias faktiske udvikling fra 1970 til 1990, og så fortsætte den match fremad og sammenligne med, hvad der egentlig skete. Matchen – den syntetiske kontrol – viser sig at være et vægtet gennemsnit der mest tager Cambodia, Mali, Mozambique og Sudan med. De land af de fire, der voksede langsommest mellem 1990 og 2015 var Sudan, der fordoblede sin levestandard. Så det ser overhovedet ikke urealistisk ud.
Derudover er det værd at huske, selvom det ikke er særligt kendt, at Somalia faktisk var demokratisk i årene omkring og efter uafhængigheden. Vælgerne valgte endda en række kvinder til parlamentet i de år, før det hele gik meget galt. Så set med historiske briller burde landet have haft et massivt potentiale, der gik galt.

Men havde man beholdt det regime som var årsag til de to go et halvt årtis stagnation – Vupti, huhej hvor det går opad lige siden!

Hvilke alternativer har man at sammenligne med?
Mobuto stod i spidsen for Zaire i over 30 år hvor GDP per capita faldt til en trediedel.
Efter kollapset af hans regime, har Zaire under det nye navn “Demokratiske Republik Congo” gennem en længere periode lagt i borgerkrig. Ikke et totals kollaps, men et delvist. Hvordan er det gået økonomisk?
https://en.wikipedia.org/wiki/Democratic_Republic_of_the_Congo#/media/File:GDP_per_capita_in_the_Democratic_Republic_of_Congo.svg