Hvad er værst: Ingen stat eller en elendig stat?

Jeg har de sidste dage haft fornøjelsen af at deltage i dette års konference i the Southern Economic Association, der i år afholdes i Washington DC. Det har været let at finde virkeligt interessante præsentationer af ny forskning, såvel som virkeligt interessante forskere blandt de næsten 2400 deltagere. Alligevel var et af højdepunkterne denne morgens session, som jeg selv havde været med til at organisere. Overskriften var “Coups and Revolutions”, og hver af de fire præsentationer fra Joshua Ammons (Wabash College), Jerg Gutmann (Hamborg), Vincent Geloso (GMU) og Kevin Grier (Texas Tech) fik os alle til at tænke.

Måske den mest tankevækkende præsentation kom fra Vincent Geloso (på billedet), der sammen med Kevin Grier stillede det provokerende spørgsmål, om det er bedre slet ingen stat at have end at have en elendig stat. Deres eksempel er Somalia, hvor den nationale stat ganske enkelt brød sammen i en massiv borgerkrig i starten af 1990erne.

Vincent og Kevin bruger den syntetiske kontrolmetode (se f.eks. her) for at vurdere, hvordan det sandsynligvis var gået Somalia uden sammenbruddet. Somaliske indkomstdata er naturligvis meget upræcise, både før men i særlig grad efter sammenbruddet, så det canadisk-amerikanske par bruger tre forskellige serier uden at finde de helt store forskelle.

Resultatet kan ses på fotoet ovenfor, hvor den lodrette linje markerer sammenbruddet af den somaliske stat, den fuldt optrukne linje viser hvordan det er gået med nationalindkomsten, og den stiplede viser den syntetiske kontrol – det bedste bud på, hvordan det var gået uden et totalt sammenbrud. Det er her vigtigt at understrege, at metoden ender med at vise, hvordan det sandsynligvis var gået med statslige institutioner af en kvalitet nogenlunde som i Chad, Mali eller Mozambique. Sammenligningen er med andre ord ikke ligefrem med en demokratisk retsstat. Alligevel ender Vincent og Kevin med at konkludere, at det ville være gået langt, langt bedre hvis Somalia have beholdt en elendig stat i stedet for at få en periode på 15 år uden en national stat.

Og hvorfor er det så vigtigt og interessant? Resultatet peger på – i modsætning til det, der måske virker intuitivt for mange af os – at selv dybt korrupte, elendige statsinstitutioner stadig er bedre end ikke at have nogen. Det indebærer ikke, at det altid gælder: Som Vincent noterede med et glimt i øjet, ville han hellere bo i middelalderens anarkistiske Island end i middelalderens stabile statsdannelse i Byzantium. Men måske har vi undervurderet den økonomiske værdi af, at der er en vis koordinerende institution – uanset hvor korrupt, nepotistisk og illegitim den er?

5 thoughts on “Hvad er værst: Ingen stat eller en elendig stat?

  1. Kurt Dejgaard

    Okay, den graf virker ærlig talt lidt søgt:
    To og et halvt årti med stagnation, inden sammenbruddet er fortsat efter sammenbruddet med den samme trøstesløse trend.

    Men havde man beholdt det regime som var årsag til de to go et halvt årtis stagnation – Vupti, huhej hvor det går opad lige siden!

    Hvilke alternativer har man at sammenligne med?
    Mobuto stod i spidsen for Zaire i over 30 år hvor GDP per capita faldt til en trediedel.
    Efter kollapset af hans regime, har Zaire under det nye navn “Demokratiske Republik Congo” gennem en længere periode lagt i borgerkrig. Ikke et totals kollaps, men et delvist. Hvordan er det gået økonomisk?
    https://en.wikipedia.org/wiki/Democratic_Republic_of_the_Congo#/media/File:GDP_per_capita_in_the_Democratic_Republic_of_Congo.svg

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Metoden ligger i at finde den bedste match med Somalias faktiske udvikling fra 1970 til 1990, og så fortsætte den match fremad og sammenligne med, hvad der egentlig skete. Matchen – den syntetiske kontrol – viser sig at være et vægtet gennemsnit der mest tager Cambodia, Mali, Mozambique og Sudan med. De land af de fire, der voksede langsommest mellem 1990 og 2015 var Sudan, der fordoblede sin levestandard. Så det ser overhovedet ikke urealistisk ud.
      Derudover er det værd at huske, selvom det ikke er særligt kendt, at Somalia faktisk var demokratisk i årene omkring og efter uafhængigheden. Vælgerne valgte endda en række kvinder til parlamentet i de år, før det hele gik meget galt. Så set med historiske briller burde landet have haft et massivt potentiale, der gik galt.

      Svar
  2. Lasse Aaskoven

    Internationale forhold og måling af BNP er nok også en del af det. Jeg ved ikke, om du/de har tallene, men mon ikke de tre “syntetiske Somalia” har fået en del mere udviklingsbistand samt flere “remittances” (særligt ift. diasporaen) og mere privat og offentligt FDI end Somalia, selvom den “rent” indenlandske produktion måske ikke har været meget mere imponerende. Så måske kunne man forestile sig, at globaliseringen har “øget” værdien af at have bare en smule statsinstitutioner måske særligt i fattige lande. Så Griers sammenligning mellem Island og Byzans giver mening i middelalderen og måske generelt før moderne økonomisk vækst og den moderne globalisering, men trade-off’et er anderledes i dag. Omvendt kunne så forestille sig, at “værdien” af statsinstitutioner i meget rige og udviklede lande måske faktisk er blevet lavere (immatrielle transaktioner kræver mindre statslig retshåndhævelse end landbrugsproduktion, en befolkning i et meget rigt land er mindre kriminel og private sikkerhedsløsninger er relativt mere effektive og billigere når et land er rigt etc.) end de var for et par hundrede år siden, men det er naturligvis spekulativt.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov

      Det lagde Vincent også vægt på i sin præsentation! Men hans pointe var, at de både bruger lignende data, men tre forskellige serier, og en langt bedre metode. Powell et al. havde ikke adgang til den metodiske tilgang, da de skrev deres artikel.

      Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.