Jeg har lige revideret mit vægtede gennemsnit fra forleden, så det inkluderer den seneste måling fra YouGov Zapera (der, en passant, giver fortsat rødt flertal og lavest målte tilslutning til Konservative nogensinde). Så ser de opdaterede tal (med samme model af vægtning af antal respondenter og datoer) således ud:
A: 27,9%
B: 6,6%
C: 5,0%
F: 13,4%
I: 6,8%
K: 0,5%
O: 13,4%
V: 22,8%
Ø: 3,7%
“Rød blok”: 51,9%
Nu har vi så i alt fire målinger med totalt 5.400 respondenter på godt en uge, der aggregeret viser et relativt lille, men grundlæggende stabilt “rødt flertal”.
Mine penge er (som hidtil) på, at hvis dét billeder ikke ændrer sig, bliver der først udskrevet valg i oktober. Selv ikke om f.eks. Børsen dd. taler meget for et maj-valg (ovenpå 2020-plan, Vækstforum-udspil, o.s.v.), har jeg svært ved at tro på, at en statsminister–ceteris paribus–ikke vil vælge at tage fem måneder mere snarere end at gå på en slags politisk efterløns-ordning.
Analyse Danmark har gennemført en undersøgelse 4.-5. januar med 1.018 respondenter, der har samme fordeling af mandater til hhv. ABFØ og CIOV som din opgørelse (men med nogle afvigende tal for især I og Ø):
http://forsiden.3f.dk/article/20110106/NYHEDER/110109959/2140/NYHEDER
Kan det passe, at et uvægtet gennemsnit af de fire målinger giver præcis samme procenttal for hhv. ABFØ og CIOV samlet, som hvis man vægter tallene, som du har gjort i din opgørelse?
De ovenstående tal betyder, at ABFØ har tabt ét mandat fra december (Søren Risbjerg Thomsens december-gennemsnit) til første halvdel af januar. Hvis man i stedet skal forsøge at anskue tallene med udgangspunkt i historien fra den første uge af det nye år – at Løkkes udmelding om efterlønnens afskaffelse ville blive belønnet af vælgerne – så har fortalere som V og B fremgang, mens modstandere som F og O har tilbagegang. Om det er pga. efterlønsudmeldingen er det dog svært at sige noget om.
Mon ikke “kommentariatet” i det mindste har fået en huskekage omkring brugen af meningsmålinger?
M.h.t. Analyse Danmark: Jeg har med vilje ikke taget den med. Dels fordi de kun offentliggør målinger sporadisk, og dels fordi der … Well, jeg har absolut intet at udsætte på Analyse Danmark som sådan. Men lad os bare sige, at der er i USA ofte skelnes mellem meningsmålingsfirmaer, der af princip ikke laver bestillingsarbejde for politiske aktører, og så dem der mod betaling udarbejder målinger specifikt for politiske aktører. Hvis Analyse Danmark melder sig på banen med månedlige politiske indekser, som de leverer til et større dansk medie eller for egen fornøjelse, så skal jeg nok tage dem med. (SRT tager dem heller ikke med.)
“Kan det passe, at et uvægtet gennemsnit af de fire målinger giver præcis samme procenttal for hhv. ABFØ og CIOV samlet, som hvis man vægter tallene, som du har gjort i din opgørelse?”
Jeg har ikke checket det i dette konkrete tilfælde, men det lyder ganske overordentlig plausibelt. Jeg har tidligere sammenlignet vægtede vs. uvægtede gennemsnit i.f.m. både amerikanske og danske meningsmålinger og har kunnet konstatere, at når man først er oppe på 3-4 målinger eller mere, betyder det ret lidt, om man vægter efter antal respondenter eller ej: Procentsatserne jævner sig fint ud.
Den “kronologiske” vægtning (altså efter målingernes alder) kan betyde mere–men er til gengæld også netop ret følsom overfor den indbyrdes vægtning, som i sagens natur er mindre “objektivt” givet end antal respondenter. (Hvor hurtigt skal man “diskontere” en målings resultater? o.s.v.)
“Mon ikke “kommentariatet” i det mindste har fået en huskekage omkring brugen af meningsmålinger?”
Det kunne man håbe. Men “don’t get your hopes up”. Det ville forudsætte, at journaliststanden kollektivt lærte af fortidens fejl, og det er der næppe belæg for.
Apropos journalister – så er jeg først i danmark til at afdække hvorledes de politiske journalister Uffe E. Jensen og Niels K. Kjær d. 31. marts 2010 kørte parløb på Berlingske blogs i deres bevidste tilsvining af vores udenrigsminister. Det er rimeligt at antage at sådanne drevne politiske journalister var fuldstændig klar over hvad de havde gang i. Jeg skal minde om at Lene var den mest populære udenrigsminister før de gik igang med deres infame forehavende, i hvad som er første gang i Danmarkshistorien at elektroniske blogs er brugt til slige, slibrige formål – ovenikøbet rettet mod juniorpartneren i den borgerlige regering – af to borgerlige journalister, sandsynligvis begge med affiliation til Det Liberale Venstre.
Jeg kan fordikre om at det var ikke således at de konservative gebærdede sig dengang de var storebroderen – og jeg vil gerne spørge Jer akademikere om hvad I tror der er faret gennem hovederne på dem? Hvordan i himlens navn kunne de tro at det skulle kunne gavne det borgerlige Danmark? Mit bud er at de ikke forestillede sig ret meget, men at der simpelthen er tale om stupiditet og fnidder – som altså den tidl. udenrigsminister i vanlig (dårlig) stil satte igang, og han havde så muligvis ikke regnet med at Niels K. Rause havde fulgt efter som et ekko.
————-
forløb:
Uffe kastede den første sten på Berlingske Tidende den 31. marts kl.10.04. og blev kl. 14.13 sekunderet af NKK i dennes egen blog. For udenforstående tog det sig derfor ud som et koordineret angreb, og mistanken blev ikke mindre af at seancen gentog sig d. 27. juli, hvor NKK igen optrådte som ekko (forstærker) d. 28.juli.
Du kan se det hele dokumenteret på min webside, med live-link til de aktuelle blogge, opstillet side om side.
Jeg forstår hvis du som en ærlig videnskabsmand siger: Øv, hvorfor skal vi dog tvinges til at skue ned i sådan en afgrund hvor ærlige emennesker aldrig sætter deres ben?
Hvis det viser sig at de konservative holder sig nede på 5 % — og denne udvikling jo som bekendt blev sat igang efter dette arktiske møde, som ikke var vigtigt, og som Hillary Clinton også kritiserede for at være for snævert (Se note) — så fik et nådestød ved den lejlighed som truer hele den borgerlige bloks genvælgelse – så VIL det gå over i Danmarkshistorien hvad de har gjort. Det er derfor jeg har påtaget mig som den første at dokumentere det.
—–
Note:
Sandsynligvis var Lene enig med Hillary – og det var derfor hun skulle kanøfles
PS. Jeg sammenlignede lige mit vægtede gennemsnit af de fire målinger (Greens, Gallup, Megafon, YouGov) med det “rå” aritmetiske gennemsnit af samme. Den indbyrdes korrelation er R2=0,9996 (!), og den samlede brutto-forskydning på beskedne 2,27 pct., med de største divergenser værende for S (0,6), SF (0,5) og LA (0,5). Så det er, som jeg tidligere haer erfaret, ret beskedne forskelle.
Peter Kurrild-Klitgaard- jeg har konstateret at du i dag har kommenteret på bloggeren Jarl Kor-due Jeg vil ikke have det. Jeg har også set at “Altmann” har været derinde. Det er ikke passende for en professor som dig, fordi jeg skal gøre opmærksom på at Jarl Kor-due'< , selv var meget aktiv i tilsviningen af de konservatives formand. Derfor kan det ikke nytte noget at du ligesom giver ham moralsk kredit ved at kommentere i hans blog.
Til Peder Bisgaard
Du skriver til Kurrild-Klitgaard, at du “vil ikke have det” at han kommenterer på andre blogs. Lad mig lige slå fast, at det ABSOLUT ikke er noget, du skal blande dig i. Denne type helt useriøse og megalomane kommentarer er uønskede her på stedet. Husk, på punditokraterne inviterer vi så at sige folk indenfor til kommentarer i vores_private_dagligstue i cyberspace. Der er grænser for, hvad man lader folk gøre i ens dagligstue.
Redaktøren
Her er hvad den i Hellerup residerende Kor-due mente om sagen i Information den 26. maj 2010
Men som dokumenteret flere gange af mig, så var Hillary selv skeptisk til mødets snævre form .
Københavnske åndsamøber engageret i flok-aktivitet
Vi ser her et prima eksempel på hvorledes Københavnske ånds-amøber, journalist-snuder og Liberale Venstrefolk engagerer sig i flok-aktivitet, UDEN at tænke selv (eller blot undersøge hvad den internationale presse skriver) – under skyldig hensyntagen til at en sådan øvelse er mulig ud fra det forhåndenværende materiale.
———
Disclaimer: Tilsviningen af Lene, begyndt af Uffe E. Jensen, fulgt op af Niels K. Kjær og efterplapret af Kor-duen er al sammen vidnesbyrd, som vil blive stående til evig tid som bevis for hvem som (forsøgte) at detronisere vor udenrigsminister. Det er enhver anstændig borgers pligt på enhver mulig måde at imødegå denne tendens, inden det udarter. Og det gør vi bedst ved at eksponere dem, allerede medens de er igang med deres forehavende. Jeg sværger herved at jeg vil blive ved de næste 30-40 år at fortælle alverden hvad det var Niels K. Kjær gjorde sig skyldig i. Jeg skal undersøge om jeg kan få ham fjernet fra Danmarks Radio. Er der en ting som befolkningen ikke bryder sig om længere, så er det denne sammenblanding af politik og journalistik – iøvrigt de to erhverv som i enhver opinionsundersøgelse over befolkningens altid havner i bunden, sammen med ejendomsmæglere og forsikringsfolk
@Peter Kurrild-Klitgaard:
“Well, jeg har absolut intet at udsætte på Analyse Danmark som sådan. Men lad os bare sige, at der er i USA ofte skelnes mellem meningsmålingsfirmaer, der af princip ikke laver bestillingsarbejde for politiske aktører, og så dem der mod betaling udarbejder målinger specifikt for politiske aktører. Hvis Analyse Danmark melder sig på banen med månedlige politiske indekser, som de leverer til et større dansk medie eller for egen fornøjelse, så skal jeg nok tage dem med. (SRT tager dem heller ikke med.)”
Jeg har andetsteds erfaret, at Analyse Danmark ikke just er det mest respekterede målingsfirma (men så må de nok være billige, da de jo stadig anvendes).
Analyse Danmark laver også arbejdet med at indsamle svar for Rambøll, og Rambøll anvendes fast af Morgenavisen Jyllands-Posten. Har du noget bud på, om der også her er tale om en form for bestillingsarbejde?
Af nysgerrighed: Hvordan foretager du den kronologiske vægtning?
“Har du noget bud på, om der også her er tale om en form for bestillingsarbejde?”
Aner det ikke, men tvivler.
“Af nysgerrighed: Hvordan foretager du den kronologiske vægtning?”
Ganske simpelt, kan jeg sige, men det holder jeg indtil videre for mig selv 😉
Idé til ny K-politik: Afskaf den faste kronekurs
Den har snart varet i 30 år, og er en væsentlig forklaring på det fald i konkurrencekraft på 30 % som har fundet sted i det forløbne årti. Fra 1995 begyndte vore eksportvirksomheder som bekendt at klage over den stærke danske krone, som gjorde at de tabte markedsandele. Ved at sno sig og udflytte produktionen til lande med lavere omkostninger og en fleksibel valuta (som så godt som alle verdens lande på jordens overflade har. Selv euroen er flydende og ikke fast) var de i stand til stadigvæk at være ahead of the game. Men i de sidste 10 år bevilgede vi os selv for høje lønstigninger – akkurat ligesom flere euro-periferilande. Men som professor og Nobelprismodtager i økonomi, Paul Krugman redegør for i sin 8 sider lange afhandling om euroens problemer fra d. 12 januar, så har disse lande afskrevet sig muligheden for at devaluere, og den eneste mulighed for dem er den såkaldte internal devaluation, en smertefuld proces med at reducere lønningerne på den hårde måde, med forventelig protest fra fagforeninger, og betydelig risiko for social nød og deraf følgende politisk ustabilitet. Og som han siger tog det to år for Irland at reducere lønningerne med 5 %, medens den devaluering som de foretog i 1993 reducerede dem øjeblikkeligt med 10% (regnet i D-mark). Jeg vil slet ikke komme med betragtninger om hvor godt vi havde klaret os hvis vi i 1993 havde gjort det samme. Men pointen er at vi stadig har vor egen valuta , men ikke gør brug af de fordele og muligheder , som det giver – specielt i et klima som det nuværende, hvor som bekendt tilsvarende markedsnedskrivninger af Britiske Pund og Svenske Kroner her under finanskrisen har virket som en shock absorber [ ~støddæmper], og bl.a muliggjort Sveriges vækst på 5,5 % i 2010 – den højeste vækst i EU og den højeste vækst i Sverige i 40 år.
(min fremhævning)
Efterskrift/-tanke
Der ER da et eller andet sted utroligt fascinerende, at løsningen ligger lige for hånden, men at den eneste grund til at de borgerlige ikke har luftet denne enkle løsning for to claim back [ ~at tage tilbage] hvad vi har sat overstyr i tabt konkurrencekraft i de sidste 10 år, er at de er bange for at give S en (dårlig – som de ser det) idé, når de kommer til. Men ideen er faktisk god – og ingen tror vel for alvor på at Anker Jørgensen-tidens excesser [som først og fremmest var forårsaget af oliepris-chocket i forbindelse med konflikterne i Mellemøsten ] skal gentage sig? Joh, grangiveligt gør de det. De ER nok ikke klogere, desværre. Det er derfor at os selvstændigt tænkende individer gør et fædrelandsnyttigt arbejde ved at oplyse de af vore i ånden ringere stillede medborgere, som er valgt til Folketinget, alt overvejende tidligere offentligt ansatte, før de nu igen er….offentligt ansatte — om denne mulighed for at genoprette vor konkurrence-kraft, sådan at VI SNART VIL SE VÆKST – og ikke være nummer 29 ud af 30 lande i de næste 30 år hvad angår vækst, som OECD’s prognose lyder på – for husk på OECD’s prognose bygger på at fastkurspolitikken fortsætter.