Grundet et kortere udlandsophold er det først nu, jeg kan byde Berlingskes chefredaktør Niels Lunde velkommen her på siden. Lunde har gavmildt stillet spalteplads til rådighed for os i sin avis og fortjener derfor mere plads, end vi normalt kan tilbyde vores kommentatorer.

I debatten om Grundtvig som nødvendig forudsætning for en dansk liberalisme, som Lunde var med til at skabe i sin avis, har han den 9. maj venligt søgt at besvare mit spørgsmål (Bragesnak, 8. maj): hvis Grundtvig er svaret, hvad er så spørgsmålet?

Lundes bud lyder:

Hvordan kan vi skabe verdens mest konkurrencedygtige økonomi og samtidig holde sammen på det folkelige fællesskab og dets værdier?

Grundtvig er en del af svaret, men udgør ikke hele svaret, naturligvis. Og jeg indrømmer blankt at Grundtvig ikke er nær så sexet som alle mulige smarte udenlandske kommentatorer.
Af hensyn til debatniveauet burde vi vel springe det med sex over. Men det er jo Internettet det her, så lad os bare: Ikke så sexet? Og dog, Grundtvig var vist ikke tabt bag en vogn i så henseende; dette sagt uden at ville fornærme Peter K-K, hvis familie åbenbart har måtte holde for. Mon ikke han (Grundtvig, ikke Peter) kunne måle sig med Popper i sexappeal, eller Hayek (Friedrich, bestemt ikke Salma). Men hvis Lunde blot mener, at de to sidstnævnte herrer har en del mere relevant at sige om tidens problemer, så har han ret. At de så er udlændinge forringer ikke værdien af deres standpunkter i min verden.Så har jeg mere sympati for Lundes halvgardering — eller er det en helgardering? — at Grundtvig er en del af svaret. Ja, utvivlsomt. Men hvilken del? Hvad kendetegner dansk og ikke bare liberal kultur? Det gør Grundtvig. Men det gør H. C. Andersen nu også. Og Christian IV. Desværre også Bismarck og Scavenius; for nu blot at gribe blindt i posen med personer, der har haft betydning for historiens gang i denne del af verden.Hvis der skal være bid i debatten og ikke bare banaliteter, så må vi konfrontere nogle af de svære spørgsmål.Selv mener jeg, som simpel højskole-u-dannet, at målet for den politiske kamp er frihed. Det er ikke endemålet, men målet for det politiske. Hvad folk gør med deres frihed, tilhører ikke det politiske, men det private. Det kommer ikke mig ved, hvad andre gør med deres frihed, og jeg håber, at de blander sig uden om, hvad jeg gør med min. Jeg kan derfor ikke følge de, der under dække af en for længst afdød mand vil kræve, at fællesskab skal konstrueres ud fra fastlagte kriterier; det være sig religion, race eller fødselssted.Som direktøren for CEPOS, Martin Ågerup, udtrykte det i gårsdagens kronik i Berlingeren, så følger troen på individet og det rets til frihed også af en tro på, at individet er ansvarlig for sine handlinger og valg. Fordi vi tror på, at mennesker kan tænke selv og tage ansvar for sig selv og hinanden, tør vi tro på et samfund, hvor staten ikke styrer alt og alle. Fællesskab kan skabes af personer i frihed; det plejer endda at være de bedste af slagsen.Grundtvig har skrevet smukke salmer og sagt meget vrøvl. Det dunkelt sagda är det dunkelt tänkta, sagde Grundtvigs samtidige Esaias Tegnér. Man kan finde, hvad man vil hos Grundtvig, og tolke det, så det tjener en bedst. Selv foretrækker jeg denne strofe:Til et folk/de alle høre/som regne sig selv dertilMen allerede i næste linje må jeg stå af, når han kræver øre for modersmålet. Skulle jeg ikke kunne føle medansvar for personer, blot fordi de ikke taler mit sprog, og de for mig? Det er denne del af Grundtvig, som EU-modstanderne bruger, men er det også denne del, som Niels Lunde vil have, at de liberale skal tilslutte sig? Eller er det en anden del, og i givet fald hvilken?Efter at have forsynet os med et spørgsmål, mangler vi blot at høre fra Niels Lunde svaret på følgende:Hvis Grundtvig er en del af svaret, hvilken del er det så?