Dagbladet Politiken har en af den slags historier, som danskerne elsker–at andre siger, at vi er rigtigt dygtige–og en af den slags, som bladets foretrukne læsere elsker endnu mere–at en stor offentlig sektor er løsningen på alt.
Specifikt har avisen en historie, der fortæller, at World Economic Forum i sin årlige opgørelse siger, at vi har en af verdens mest konkurrencedygtige økonomier. Og pudsigt nok har Politiken også fundet en økonom, der kan give en forklaring på dét, som er i bemærkelsesværdig overensstemmelse med en af avisens nylige ledere: At det er på grund af–ikke på trods af–et højt skattetryk, at vi er konkurrencedygtige. Åbenbart leder højere afgifts- og skattetryk slet ikke til højere lønudgifter, og det offentlige bruger jo generelt ressourcerne langt mere kløgtigt, end forbrugere og investorer selv ville kunne finde ud af.
Men næste gang man vil researche dette emne kunne Politikens redaktions mange akademikere evt. læse noget andet end Zizek, Negri, Naomi Klein m.fl.–f.eks. denne undersøgelse af de svenske økonomer Stefan Fölster og Magnus Henrekson (der kom i European Economic Review, 2001). De finder, at højere offentlige udgifter i velstående lande associerer med lavere økonomisk vækst. Barro (som vi nævnte i går) fandt noget lignende i sit autoritative værk på området, Determinants of Economic Growth (1997). Senest (2004) har Peter Gordon og Lanlan Wang observeret, at enhver positiv effekt af en stor ofentlig sektor synes at forsvinde, når man statistisk kontrollerer for graden af økonomisk frihed. Om ikke andet så kunne Politikens journalist måske også bemærke, at USA, Schweiz, Singapore og Australien også er på top-ti listen–hvilket vel antyder, at der “lissom” er tale om andet end et højt skattetryk som værende det vigtigste.
PS. Division of Labour-bloggens Larry White er heller ikke enig med Politiken (eller rettere: med WEF). Som han siger i en post, virker det som om, man har defineret sig til, at en stor offentlig sektor er god–og iøvrigt er det absurd at måle konkurrencedygtighed abstrakt. F.eks. er Finland ikke særligt konkurrencedygtigt m.h.t. fremstilling af vin og bananer …
Vides hvordan man er kommet frem til disse horrible resultater, som placerer højvækstlande som Kina, Indien og Polen på plads 49 til 51 og verdens dyreste land Norge på en 9. plads, et land hvor olien er med til at subsidiere stort set alle andre erhverv. Det virker ret amatøragtigt.
Din artikel for mig til at overveje om den igangværende aviskampagne for at få folk til at læse mere avis, istedet burde handle om at få færre til at læse avis. I København er 42% af avis abonnementerne til Politiken. Kampagnen burde bruge sloganet:” Bliv klogere, drop avisen”.Mvh.Rasmus