Det afhænger af øjnene, der ser…
Prøv at sammenligne dagens Berlingske, som nu indleder en dækning af parlamentsvalget i Irak den 15., på denne måde:
Uanset hvilken spåkugle, man vælger at kigge i, så er de nærmeste år i Irak i bedste fald op ad bakke – sikkerhedsmæssigt, politisk og økonomisk. I værste fald borgerkrig.
… med denne overskrift i det ellers ikke videre konservative Washington Post:
In Iraq, Signs of Political Evolution
Parties That Shunned January Vote Are Now Embracing the Process
Der er de samme fakta, både gode og dårlige, men vinklingen er forskellig.
Så er der denne meningsmåling fra ABCNews om Afghanistan, der som alle meningsmålinger skal tages med et betydeligt mål salt:
Yet despite these and other deprivations, 77 percent of Afghans say their country is headed in the right direction compared with 30 percent in the vastly better-off United States. Ninety-one percent prefer the current Afghan government to the Taliban regime, and 87 percent call the U.S.-led overthrow of the Taliban good for their country. Osama bin Laden, for his part, is as unpopular as the Taliban; nine in 10 view him unfavorably.
Den er ikke omtalt, og bliver det næppe heller.
Så er der de her meningsmålinger, der viser fremgang for præs. Bush, hvilket synes at være en generel trend.
De nævnes heller ikke, men de kolliderer jo også lidt med Berlingskes Poul Høi, der for tiden synes at leve i sin egen fantasiverden, komplet med en rasende Mor Bush, som vil rense sønnikens regering for alle de væmmelige krigsliderlige konservative og endelig gennemføre Daily Kos m.fl. varmeste ønske om at smide Rove og Cheney ud. Well, don’t hold your breath…
Bare vi dog havde en avis, der hvilede på et borgerligt grundsyn, ikke bare i sit kulturstof og ledere, men også i sin nyhedsdækning og analyse.
Men indtil videre må I nøjes med bloggosfæren.
Jeg deler frustrationen over de borgerlige aviser, men … Borgerlighed er efter min mening ikke ukritisk leflen for verdens mest magtfulde stat og dennes leder samt afspilning af fanfarer, når principperne fra den franske revolution vækkes til live i Irak. Det borgerlige Danmark kan enes om, at staten er for stor i dette land, og at personlig frihed og ansvarlighed fylder for lidt. Din dagsorden er din dagsorden, og den skal du have lov at have, men undlad venligst at udnævne den til borgerlighed med stort B.
Kære Zorro – i øvrigt et forrygende blognavn, langt bedre end mit.Jeg forstår din pointe om de forskellige måder at være borgerlig på. At jeg så selv hellere vil beskrive mig som liberal, gør ikke sagen bedre – set blot hos Liberator. Neo-konservativ duer ikke; jeg har ikke den rigtige (forkerte) fortid. Revolutionær demokrat lyder mere spændende, hvis det ikke lige var fordi, jeg mest kæmper fra en kontorstol. Tja, labels er ikke meget bevendte.Men frustrationen angår nu særligt den manglende spændvidde i nyhedsdækningen. Danske journalister er konforme og ukritiske over for denne konformitet i et beklageligt omfang. Jeg tror knapt nok, de selv er opmærksomme på problemet.Efter min mening burde der være forskel på nyhedsdækningen afhængigt af de enkelte mediers ståsted. Ikke at de skal gøre vold på fakta for at passe en bestemt skabelon, men i deres vinkling af stoffet.Hvis man nu hører til dem, der godt kan lide den franske revolution, næsten lige så meget som den amerikanske, og som mener, at både Afghanistan og Irak har fået det langt bedre, end før de blev invaderet, må man ty til bloggosfæren og udenlandske medier for at få nyhederne. De gengives enten slet ikke eller kun i (for-)vinklet form.Hvad siger I til denne konformitet, læsere?
Fulgte dit link frem til Berlingskes noget patetiske “Læserløftet” og måtte konstatere, at retskrivningen åbenbart ikke hører til de borgerlige dyder: “Avisens lange hsitorier skal også afsppejles i håndteringen af de …”Ganske komisk. Deruodver har du ret i dine betragtninger.
Jamen, i spørgsmålet om journalisternes konformitet er vi helt på samme side. Mit indtryk er, at de slet ikke selv ved det. De fleste journalister tror vitterligt, at der findes en objektiv måde at skære en nyhed til på, mens vi andre jo godt kan se, at deres objektivitet har rod i centrum-venstres politiske idéer. Årsagen til komformiteten må efter min mening være, at cheferne på de aviser, der i deres grundlag angives at være borgerlige (og jeg bruger det udtryk som en samlebetegnelse for konservative og liberale), ikke er samvittighedsfulde nok, når de ansætter nye journalister. At være en god journalist kræver nysgerrighed, fortællelyst, redelighed, men på en borgerlig avis er det også en kvalitet, hvis journalisten angriber verdens begivenheder med et borgerligt udgangspunkt. Simpelthen fordi det er den borgerlige avis’ opgave at gøre netop det. Journalisterne på Jyllands-Posten skal f.eks. ikke udforske verden og vinkle deres historier på samme måde som journalisterne på Politiken. Derfor kan det ikke nytte, at Jyllands-Posten ansætter den samme slags journalister som Politiken (eller som Information i tilfældet David Trads). Og hvis man alligevel gør det, så må ledelsen være sin opgave bevidst og sørge for at holde journalisterne i ørerne.Men ak …
Lidt uddybning:”Danske journalister er konforme og ukritiske over for denne konformitet i et beklageligt omfang. Jeg tror knapt nok, de selv er opmærksomme på problemet.”Dette er problemets kerne. Alt for mange journalister ved simpelthen alt for lidt. Hele verden bliver nivelleret gennem den samme lyserøde libelle, og da de kun måler sig med andre danske journalister, ender det hele med at blive den samme dårlige rødgrød. At en del journalister tillige lader hånt om de mest elemntære kildekritiske betragtninger, og at de tilmed tror, at deres vinkling eller ligefrem deres holdning er mere relevant/interessant end sagens kendsgerninger, gør det kun endnu mere mistrøstigt. Jeg fører p.t. en lille krig i JP og KD med både DR og TV2 om misbrug af dubiøse meningsmålinger fra Irak. Jeg vinder næppe, men det undrer mig, at journalisterne ikke har oprettet et internt faglig nævn, hvis eneste formål skal være at forsvare fagets metode og anseelse.Det virker som om medlemsskabet af Journalistforbundet hindrer enhver kollegial kritik og dermed også fagets selvkritik. Hvis pressen er demokratiets vagthunde, hvem vogter så vagthundene? Lasse Jensen kan trods gode anstrengelser i Mennesker og Medier ikke løfte opgaven alene.
Apropos borgerlige aviser: Erik Meier Carlsen er lederskribent på det borgerlige B.T. Alligevel fylder han lederen med socialdemokratisme fra morgen til aften. I dag kalder han med en gammelsocialistisk frase det borgerlige Danmark for “Over-Danmark”:http://www.bt.dk/leder:aid=407180/Hvornår gør ansvarlige mennesker i Det Berlingske Officin den mand opmærksom på, at ledere skal give udtryk for avisens holdning?