Siden 1960rne har et tabu hersket i den vestlige verden. Det er tabuet, der siger, at der ikke findes forskelle på mennesker og især ikke på grupper af mennesker, der skyldes gener; alle forskelle skyldes påvirkninger af individerne, enten fysisk (ernæring, underernæring) eller psykisk. Billioner af kroner, dollar, pund og anden valuta er brugt af regeringer på at opveje virkningerne af sådanne forskelle under etiketter som racisme, dårlig social arv, udstødthed, diskrimination og lignende.
Tabuet har altid været i strid med sund fornuft og elementær darwinistisk udviklingslære, og det er nu så undergravet af videnskaben, at det kun overlever i samfundsvidenskaberne, bureaukratierne og politikken af inerti, politisk korrekthed og magtinteresse.
Af samme grund bliver det svært at bekæmpe. John Derbyshire har her et essay om, hvorfor konservative (i amerikansk forstand) har svært ved at tale om race, og hvorfor det er dumt.
I lægevidenskaben ved man, at race kan være en afgørende faktor i sygdom, i modtagelighed for behandling, i virkningen af bestemt medicin og i meget andet. Samfundsvidenskaberne derimod lever for det meste stadig in denial hvad angår race, forskellene på dem og forskelle på grupper af mennesker generelt.
Steven Pinker har i “The Blank Slate” gjort op med det samfundsvidenskabelige dogme om mennesket som den tomme tavle, der ankommer uprogrammeret og uudstyret til verden, selvom han var forsigtig med at drage en række ellers indlysende slutninger af det, han rapporterede, formentlig for ikke at afskrække læsere.
Betyder erkendelsen af arvelige forskelle på mennesker noget for liberalismen? Den betyder i hvert fald noget for politik på store og dyre områder som socialpolitik, velfærd, sundhed, uddannelse og meget andet. Hvad tabuet har kostet i spildte penge og fejlanvendte ressourcer lader sig næppe beregne, men tallet må være astronomisk højt.
De nye erkendelser er blot de genetisk og molekylærbiologisk underbyggede erkendelser, som indtil 1960rne ikke var så radikalt bestridt, som de siden blev, for eksempel
— at evolutionen ikke holdt op, da det moderne menneske opstod, men fortsatte, ligesom den er fortsat hos alle andre dyrearter
— at forestillingen om at mennesket som den eneste art skulle være undtaget fra reglen om at dens medlemmer repræsenterer forskellige pakker af genetisk betingede evner, egenskaber og muligheder, er en ejendommelig overtro, som ellers kun trives blandt religiøse fundamentalister, for hvem mennesket også er en art, der er undtaget fra alle biologiske lovmæssigheder
— at forskelle på mennesker og grupper af dem er præcis hvad darwinistisk evolutionslære vil forvente at finde, idet det kun er ved at præsentere forskelle, at individer i en art kan udvise genetisk variation og dermed sondere tilpasningsevnen til bestemte omgivelser
— at viden om sådanne forskelle er noget af den vigtigste viden overhovedet og må være afgørende for ethvert samfund, der anser sig for grundet på rationalitet, videnskab og troen på fordomsfri erkendelse.
Tabuets forsvarere siger ofte, at tabuet er nødvendigt for at holde fast i princippet om menneskers ligeværd. Jeg har aldrig forstået denne logik. Ligeværdsprincippet var aldrig (af Locke, Jefferson og de andre) tænkt som om det medførte det for dem indlysende absurde postulat, at alle mennesker er ens. Det er netop fordi mennesker ikke er ens — i begavelse, charme, effektivitet, pligtopfyldelse, venlighed, fysisk styrke, levetid eller noget som helst andet — at de må anses for lige værd.
Når jeg læser John Derbyshires essay, som Gress henviser til ovenfor, overbevises jeg af hans påvisning af de frustrationer og dårligdomme som DZGD (dogmet om fravær af forskelle imellem grupper) fører til.Men jeg overbevises ikke af hans optimisme med hensyn til de positive virkninger af dogmets, den falske illusions forsvinden. For hvad godt har det for eksempel gjort, at det er accepteret, at mennesker af vestafrikansk afstamning har en naturlig, genetisk fordel ved kortdistanceløb; et eksempel på “gruppeforskelle” som han selv nævner. Har det ikke bare den virkning, at kun mennesker af vestafrikansk afstamning kaster sig over den disciplin? Medlemmer af andre genetiske grupper vil have både deres egen, træneres, kollegers og øvrige omgivelsers skepsis at slås med, før de kan kaste sig over denne atletikdisciplin.Vil det ikke generelt gå sådan, at videnskabens resultater vedrørende genetiske forskelle imellem grupper vil indsnævre det rum af muligheder i livet, som den enkelte overvejer at kaste sig ud i?Hvis det nu skulle blive sådan, at den populære bog “Hvad kan jeg blive?” skulle blive suppleret med en “Hvad siger min arv, at jeg kan blive?”, så kan jeg godt frygte, at fordelingen af mennesker og deres talenter på de forskellige samfundshylder vil blive lige så (eller måske endda mere) ineffektiv som den DZGD, affirmative action og andre social engineering-tiltag skaber i dag. Vil jeg satse på at skabe mig en karriere på et område, hvor sandsynligheden for min succes er lille, hvor der hersker “videnskabeligt funderede” forudsigelser og fordomme angående mine mulige evner? Som Derbyshire selv påpeger er det meget svært at forklare fordelinger, standardafvigelser og multivariat statistik for menigmand. En middelværdi derimod er til at forstå, så det er den, man vil hæfte sig ved.Løgnen, DZGD, fører til vrede frustrationer og spild af ressourcer, men det er et spørgsmål om ikke opgivelsen af løgnen om DZGD (som jeg støtter) ikke kan risikere at skabe lige så store problemer – især i et multietnisk samfund. Tabuet fører ikke til noget godt, men dets opgivelse fører ikke nødvendigvis til noget godt heller – udover opgivelsen af løgnen eller tabuet.Kort sagt, så er jeg ikke så optimistisk som Derbyshire (og Gress) mht til virkningerne af DZGD’s forsvinden. PS Og er det nu også rigtigt, at kun folk af vestafrikansk afstamning skal overveje at blive 100 meter løbere? Det kunne jo tænkes, at en japaner fandt på en ny metode at løbe/træne på, som gjorde, at netop hans gener kom til sin ret.Videnskaben kan jo tage fejl, så det, der tilsyneladende er koldhjernet illusionsløshed, rent faktisk viser sig at have været en illusion eller en halv sandhed.
Det burde egentligt være let at forstå, ikke?Desværre er der ikke gode udsigter for et paradigmeskifte i de sociale videnskaber.Tværtimod, på universiteterne går udviklingen væk fra fri og åben undersøgelse. Se evt. her:http://forsker.net/blog/lennart_kiil/ytringsfrihed_er_en_truet_art_pa_danske_universiteter
Ingen tvivl om, at lighedstanken (måske skulle den retteligt hedde enshedstanken) har forhindret diskussion og forskning i arveligt betingede biologisk-genetiske forskelle imellem individer og grupper af mennesker, og at det er dumt at gøre sådanne erkendelser til tabu. Blot forstår jeg ikke helt, at du fremhæver følgende som en central erkendelse, endda som det første punkt: at evolutionen ikke holdt op, da det moderne menneske opstod, men fortsatte, ligesom den er fortsat hos alle andre dyrearter.Hvilke implikationer skulle denne erkendelse have? En krokodille har ikke ændret sig genetisk i millioner af år, og det moderne menneskes genetiske komposition har vist heller ikke ændret sig i moderne tid. Mon du tænker på, at genetiske forskelle også i moderne tid giver sig udslag i forskellig adfærd? For eksempel har genetik uden tvivl betydning for valg af partner for eksempel. Men at man i historisk tid skulle kunne iagttage nogen større biologisk-genetisk evolution, stiller jeg mig tvivlende overfor. (Godt nok kunne man måske godt få tanken, når man ser hovedstørrelsen hos den mandlige side af Gress-familien ;-)) Jeg forstår fremhævelsen desto mindre, som du nok er enig i, at det moderne vestlige menneske i meget høj grad føler sig hævet over tidligere generationer, som vist ofte (måske ubevidst) forstås som værende på lavere – også biologisk – udviklingstrin. Denne moderne myte eller overtro, der avler en selvmorderisk arrogance mangel på interesse for den menneskelige historie, er der vel ingen grund til at nære.(Måske jeg skulle have læst Derbyshire, inden jeg kommenterede)
Tak til Gress, fordi han her tager op et særdeles vigtig emne .Ikke at ville befatte sig med virkeligheden bringer intet godt med sig på sigt .
Rasmus,For individualistiske liberalister er politik baseret på gruppeforskelle anatema.Det ideelle er en fri fordeling, hvor individer spreder sig ud over de jobs, hvor deres evner, behov og lyster disponerer dem – uden statslig indblanding, og uanset hvilken gruppe de nu tilfældigvis måtte tilhøre.Grunden til at diskussionen om gruppeforskelle overhovedet bliver aktuel for liberalister er, at liberalisternes politiske modsætning, kollektivisterne, baserer deres politik på en implicit antagelse om, at der ikke findes forskelle fra naturens side. Dermed kan alle forskelle, for dem at se, kun skyldes undertrykkelse og priviligering af bestemte grupper. Den opfattelse leder frem til et kæmpemæssigt projekt i social modellering, hvor man igennem offentlige instanser forsøger at skabe fuldstændigt symmetriske fordelinger for alle grupper.Denne modellering er ikke bare dyr, den forhindrer også individer i at placere sig frit, der hvor de evne- lyst- og behovsmæssit hører hjemme.
“Og hvad så? Skal vi oprette specialskoler for nogle racer eller gøre racen til en afgørende faktor ved jobsamtalen, bare fordi gennemsnittet viser minimale forskelle. Er det frihed for det enkelte menneske at brændemærke folk fordi de fra fødslen af tilhører en bestemt race?Jeg forstår ikke hvad raceforhold har med politik at gøre, det ville jeg foretrække at man holdt adskilt.”Det er jeg ret sikker på, at Gress også vil. Problemet er, at venstrefløjen i f.eks. dansk politik netop blander race og politik sammen når de agiterer for kollektive rettigheder til en bestemt gruppe.Et godt eksempel er Ritts forslag om, at Københavns Kommune skal foretrække indvandrere/efterkommere med lavere kvalifikationer frem for etniske danskere hvis kommunen ikke har en repræsentativ andel af disse ansat. For at gøre ondt værre er metoden de beregner hvor stor denne andel skal være problematisk.Jeg vil ligesom dig foreslå, at man ikke blander race og politik sammen og simpelthen ansætter den bedst kvalificerede til en given stilling.
Davis Gress har en centreal pointe; nemlig den at biologiske forhold kan have betydning for politiske forhold. Jeg er dog ikke sikker på at der i videnskaberne – snævert forstået – findes specielle tabuer overfor den tankegang at mennesket er socialt determineret. Således er der for ganske nyligt udgivet en artikel i American Political Science Review, der viser, at tvillinger tilsyneladende har genetisk deteminerede politiske værdier. Vel at mærke når der kontrolleres for såkaldte “nuture” variable. Ligeledes findes der tidskrifter, der er specialiserede i at undersøge, hvordan netop tvillinger forholder sig til blandt andet forskellige “sociale” forhold.
Til JR”Betyder erkendelsen af arvelige forskelle på mennesker noget for liberalismen? Den betyder i hvert fald noget for politik på store og dyre områder som socialpolitik, velfærd, sundhed, uddannelse og meget andet.”Jeg synes det lyder som om raceforhold i den grad betyder noget i politik. Hvad det betyder, kunne jeg meget godt tænke mig at få uddybet.”Hvad tabuet har kostet i spildte penge og fejlanvendte ressourcer lader sig næppe beregne, men tallet må være astronomisk højt.”Denne her del forstår jeg overhovedet heller ikke. Skal man bruge ressourcer anderledes når det er en brun mand, eller hvad?Som sagt. Jeg begriber ikke hvad race har med samfundsdebatten at gøre, og jeg kan på ingen måde se, at man skulle kunne koble det sammen med “all men are created equal”, det kunne jeg også godt tænke mig at få forklaret.Jeg synes man burde holde raceforskning på det videnskabelige niveau.Hvis man vil bringe racediskussioner ind i samfundsdebatten, så gør man det samtidig også til et politisk spørgsmål, og det synes jeg er problematisk.mvh Rasmus
Linket i Gress’ tekst virker vist ikke. Her er et andet til nævnte essay http://www.newenglishreview.org/custpage.cfm?frm=3891&sec_id=3891
Det er vigtigt at nedbryde tabuer det er vist så langt som jeg vil kunne sige at være enig med David Gress. Det kan dog være at jeg selv er offer for dette tabu og kunne derfor godt tænke mig at høre lidt nærmere om den forskning der åbenbart har vist at det (tabuet om lighed) er nu så undergravet af videnskaben, at det kun overlever i samfundsvidenskaberne, bureaukratierne og politikken af inerti, politisk korrekthed og magtinteresse (udover Nyborg). At lægevidenskaben kan vise at der er visse (små) forskelle i sygdomsbekæmpelse er vel ikke noget argument for at overføre denne tankegang på samfundsvidenskaben? Mht. de ideologiske konsekvenser har jeg umiddelbart svært ved at følge David Gresss argument. Biologisk ulighed stiller vel snarere problemer for liberalismen end socialdemokratismen. Hvis folk som udgangspunkt ikke er lige kan markedet vel ikke i sig selv siges at være retfærdigt. Hele tankegangen bag markedets retfærdighed er vel at alle potentielt vil kunne avancere ved egen hjælp netop fordi alle er lige (jf. ideen om den amerikanske drøm). Hvis folk derimod ikke som udgangspunkt er lige giver det vel lige netop en begrundelse for intervention i markedet for at hjælpe dem, som pga. deres arvemasse vil have svært ved at klare sig selv. Men jeg har nu stadigvæk svært ved at købe argumentet om denne a priori ulighed. Hvis der er noget som samfundsvidenskaben har vist er det vel lige netop, hvor stor betydning social arv og samfundets generelle rolleopfattelser har for individet. Du henviser selv til racebetydningen. Men det har jo netop vist sig, at eksempelvis afroamerikanere gennem de sidste årtier i nogen grad har kunnet bryde ud af deres underklasserolle i USA. Ikke i bred forstand men der ses trods alt flere højtuddannede afroamerikanske ledere i dagens USA end i 60erne. Jeg er spændt på at høre, hvordan det kan forklares ud fra gener. Kan ændringen tilskrives en biologisk evolution blandt afroamerikanere i USA indenfor de sidste 40 år?
Raceforskning er et tabu ifølge dig, og det er sikkert ikke forkert, det har nemlig historisk set ført temmelig dårlige ting med sig, og det kan nok forklare en del af berøringsangsten.Men lad os nu bryde det store tabu, og forestille os at de gule er klogere end de hvide, som er klogere end de brune, som er klogere end de sorte.Og hvad så? Skal vi oprette specialskoler for nogle racer eller gøre racen til en afgørende faktor ved jobsamtalen, bare fordi gennemsnittet viser minimale forskelle. Er det frihed for det enkelte menneske at brændemærke folk fordi de fra fødslen af tilhører en bestemt race?Jeg forstår ikke hvad raceforhold har med politik at gøre, det ville jeg foretrække at man holdt adskilt.Der findes sorte professorer, der findes hvide rappere, og der findes historikere, der tror de er eksperter inden for klimatologi, arvelighedslære osv osv fordi de har læst populærvidenskab.(unskyld det sidste, kunne ikke dy mig)
Raceforskning er et tabu ifølge dig, og det er sikkert ikke forkert, det har nemlig historisk set ført temmelig dårlige ting med sig, og det kan nok forklare en del af berøringsangsten.Men lad os nu bryde det store tabu, og forestille os at de gule er klogere end de hvide, som er klogere end de brune, som er klogere end de sorte.Og hvad så? Skal vi oprette specialskoler for nogle racer eller gøre racen til en afgørende faktor ved jobsamtalen, bare fordi gennemsnittet viser minimale forskelle. Er det frihed for det enkelte menneske at brændemærke folk fordi de fra fødslen af tilhører en bestemt race?Jeg forstår ikke hvad raceforhold har med politik at gøre, det ville jeg foretrække at man holdt adskilt.Der findes sorte professorer, der findes hvide rappere, og der findes historikere, der tror de er eksperter inden for klimatologi, arvelighedslære osv osv fordi de har læst populærvidenskab.(unskyld det sidste, kunne ikke dy mig)
Chr. H.: “Biologisk ulighed stiller vel snarere problemer for liberalismen end socialdemokratismen. Hvis folk som udgangspunkt ikke er lige kan markedet vel ikke i sig selv siges at være retfærdigt. Hele tankegangen bag markedets retfærdighed er vel at alle potentielt vil kunne avancere ved egen hjælp netop fordi alle er lige (jf. ideen om den amerikanske drøm). Hvis folk derimod ikke som udgangspunkt er lige giver det vel lige netop en begrundelse for intervention i markedet for at hjælpe dem, som pga. deres arvemasse vil have svært ved at klare sig selv.”Du rører lige præcis ved det ømme punkt. Der er ingen lette svar. Charles Murrays nylige forslag om at udstyre alle amerikanere med 10.000 USD om året som en slags borgerløn og til gengæld afskaffe al anden skattefinansieret velfærds- og socialpolitik er nok den eneste slags radikale tænkning, der er til nogen nytte.Men der er skam ingen grund til at give op. Vi kan jo allerede se, at markedet fordeler gevinster ulige. Sagen er bare, at der er marked for alle mulige ting, for gartnere og frisører ligesåvel som for softwareingeniører og finansrådgivere. Ærlighed om medfødte forskelle betyder ikke et kastesamfund. At alle kan avancere betyder ikke, at alle vil avancere lige meget … sådan er virkeligheden jo allerede, og det vækker kun forargelse hos de ekstreme ligemagere.De der vil have svært ved at klare sig selv … hvem er det? For 40 år siden havde vi i Danmark stort set ingen overførselsmodtagere. Også de mindst produktive fandt noget at bestille.Det med ikke at kunne klare sig er altså fleksibelt. Jeg hævder bare at det er begrænset hvad interventioner (positiv særbehandling o.lign.) kan opnå andet end at spilde penge, provokere de gode, der ikke får chancer, og skabe social uro (jf Thomas Sowells mange skrifter om netop de følger af positiv særbehandling i Indien, Malaysien og USA).Og samme: “Hvis der er noget som samfundsvidenskaben har vist er det vel lige netop, hvor stor betydning social arv og samfundets generelle rolleopfattelser har for individet”.Ja, det påstår man stadig, men med stedse svagere overbevisningskraft. Den sociale arv korrigeret for intelligens (som er 60-80 pct. arvelig) og andre arvelige egenskaber forsvinder stort set som relevant faktor. Og påstanden om at “generelle rolleopfattelser” skulle have adfærdsbestemmende virkning forekommer at være en påstand uden andet grundlag end tusindvis af samfundsforskeres dybt følte ønske om, at den findes.Ellers ville vi aldrig have haft social mobilitet eller fremskridt.RasmusE: “Skal vi oprette specialskoler for nogle racer eller gøre racen til en afgørende faktor ved jobsamtalen, bare fordi gennemsnittet viser minimale forskelle. Er det frihed for det enkelte menneske at brændemærke folk fordi de fra fødslen af tilhører en bestemt race?”Nej, vi skal bare holde op med at hykle. Statistisk gennemsnit siger som bekendt intet om individuelle evner. Og hvem taler om at brændemærke? Jeg synes det er utrolig spændende, hvad de opdager om medfødte egenskaber og om det intrikate spil mellem disse og de betingelser i miljøet, der fremkalder, hæmmer eller fremmer egenskaberne. Viden er altid bedre end uvidenhed.Naturligvis er der sorte professorer og hvide rappere. Det siger absolut intet. Hvis du mener at det betyder at medlemmer af alle racer i gennemsnit har ens egenskaber, er det imidlertid noget sludder, som svarer til at sige, at fordi Sofie er 185 cm høj, så er alle kvinder i gennemsnit højere end mænd.Jeg skal afholde mig fra at kommentere perfiditeten om historikere, der tror de ved noget. Det eneste jeg ved er at jeg pr. automatik nærer skepsis mod herskende meninger af enhver art. Kald det uforbederlig liberalisme.Mere senere til de andre indlæg.
Til David:Mange tak for dit svar.Som Niels skriver er det svært at få øje på nytten i at droppe tabuet. Hvad skal vi bruge den viden til, og vil en mere intensiv raceforskning ikke bare skabe større problemer end den vil skabe løsninger?Jeg er godt klar over at det i nogen grad kan være hensigtsmæssigt at forske i racernes forskellige talenter og evner, men konsekvenserne af den viden vil efter min mening føre klart værre ting med sig. I min optik er uvidenhed altså på dette punkt bedre end viden. Jeg mener rent faktisk det kan være en fare for den liberalistiske grundide.Med venlig hilsenRasmusP.S.: Min provokerende bemærkning om historikere faldt i irritation over at mennesker med en vis betydning for den offentlige meningsdannelse vælger at kaste sig ud i videnskabelige diskussioner på områder de ikke har særlig meget forstand på. Eksempelvis kommentaren i JP om klimatologi.
Personligt synes jeg ikke forskning i gruppeforskelle er specielt interessant. Det må være noget, der primært kunne interessere gruppetænkere.Men uden forskning deri må vi så forholde os ‘agnostisk’ til emnet. Erkende vi ikke ved noget om det.Problemet er, at meget kollektivistisk policy making og megen forskning på universiteterne ikke forholder sig ‘agnostisk’, men antager at der ikke findes gruppeforskelle.Hvis man bruger en så fundemental antagelse inden for forskning, der har policy betydning, må man forvente kritik af denne antagelse.Som jeg tidligere skrev, kan der, hvis der ikke findes gruppeforskelle, kun gives en forklaring på asymmetriske fordelinger i samfundet, nemlig undertrykkelse.Dette spiller lige over i den marxistiske gruppetænkning, der har så sørgelig en effekt for friheden.Et eksempel er kønsmainstreaming
Rasmus: “I min optik er uvidenhed altså på dette punkt bedre end viden. Jeg mener rent faktisk det kan være en fare for den liberalistiske grundide”.Bunduenig. Viden (om videnskabeligt erkendbare ting) er altid bedre end uvidenhed; villet uvidenhed er symptom på fejhed. Jeg ser heller ingen fare for liberalismen. Hvad skulle den dog være? At vi opdager, at alle ikke er ens, og at der er statistisk relevante forskelle på grupper? Jamen det ved vi jo allesammen godt, vi hykler bare undertiden. Og hykleri er en ækel ting.Frihed og lighed har aldrig betydet en påstand om, at alle er eller bør være ens. Snarere det modsatte. Enhver har i et frit samfund ret til at udvikle de evner, man har (medfødte, tillærte eller hvad pokker), men man kan i sagens natur ikke have ret til evner, man ikke har.Faren for liberalismen er ikke i mere viden, men i uvidenhed og hykleri og i politik baseret på løgn om menneskers biologisk-genetiske beskaffenhed.Og Rasmus: “Eksempelvis kommentaren i JP om klimatologi”. Jeg går ud fra du mener min omtale af Al Gores propagandaskrækfilm. Det var et avisindlæg, som bestod af kritik af et par enkelte punkter. Men som ganske godt udtrykker mit grundsynspunkt.Du er altså uenig med mig, skønt jeg ikke kan se, om du påberåber dig klimatologisk ekspertise eller blot er uenig, fordi du stoler på nogle mennesker, der påberåber sig sådan ekspertise (ja, for jeg håber sandelig ikke, du stoler på Al Gore eller Connie Hedegaard).Så sig det — at du er uenig og tror, at det eksisterende regelværk er den bedste måde at imødegå den hypotetiske menneskeskabte globale opvarmning — i stedet for at insinuere, hvad du intet ved om, nemlig min viden om og erfaring med økologisk ideologi gennem 30 år, mine erfaringer med hvordan “videnskabelig konsensus” produceres og meningsmarkedsføres og almindelig sund skepsis mht magthaveres ønske om at regulere adfærd og indkassere milliarder.Denne tråd handler ikke om klimaforandringer, som i sig selv ikke er et emne for punditokraterne. Det er derimod magthavernes brug af ideologemet “menneskeskabt global opvarmning” til at udvide deres magt og hjernevaske folk til frivilligt at afgive penge og frihed.Kogt helt ned til mindre end minimum, når nu Rasmus har provokeret mig med sin insinuation, mener jeg at klimaet er uforudsigeligt og umodellérbart, og at påstande om en menneskeskabt påvirkning af det a priori er ekstremt usandsynlige, da enhver sådan påvirkning vil forsvinde som baggrundsstøj i de meget mere markante påvirkninger, der stammer fra naturlige forandringer. OG selv om det højst usandsynligt skulle blive muligt pålideligt at udskille menneskeskabte påvirkninger, OG hvis det skulle vise sig at disse påvirkninger faktisk har en målelig virkning, er Kyoto-regimet alligevel den dummest tænkelige reaktion. Og det er naturligvis derfor, magthaverne har valgt denne metode. Den er nemlig dummest, hvis formålet er at påvirke klimaet, men den er genial, hvis formålet er formynderi og flere ressourcer til magthaverne.
Jeg havde skrevet et længere svar til Rasmus, men det åd systemet uden at poste det, og jeg kan nu ikke rekonstruere det. Jeg prøver altså igen.Essensen var:1. Jeg kan ikke forstå hvorfor viden om forskelle, også gruppeforskelle, kan skade liberalismen. Liberalismen vil altid have det bedre med viden end med uvidenhed og hykleri, og liberalismen har aldrig været en påstand om, at alle er, kan eller bør være ens. At vi har forskellige egenskaber, at mange af disse er medfødt og at der er statistisk relevante forskelle på gruppers og køns egenskaber er jo ingen nyhed, det ved vi jo alle, men nogle foretrækker at hykle om det. Og hykleri er ækelt.2. Klima. Rasmus er uenig med mig i min kritik af Al Gores skrækpropagandafilm, men i stedet for at sige det insinuerer han at jeg ikke ved noget om klimatologi. Jeg ved givetvis en hel del mere end Connie Hedegaard (det siger nu heller ikke noget), jeg ved formentlig også mere end 90 pct. af de fagfolk, der ustandselig himler op om global opvarmning, for de er nemlig ikke klimatologer, men biologer, fysikere o.lign. Jeg har forsket i den økologiske ideologi i 30 år og har betydeligt kendskab til mekanismerne om hvordan videnskabelig konsensus produceres og meningsmarkedsføres.Jeg ved ikke hvad Rasmus’ adkomst til klimatologisk ekspertise er, men jeg formoder at han simpelthen stoler på folk, der påberåber sig sådan ekspertise og samtidig hylder Hedegaard-Gore-ideologien. Det overbeviser mig slet ikke.Kort og godt giver jeg ikke fem flade øre for ideologemet om den menneskeskabte globale opvarmning. Det er en bekvem opfindelse, der tjener magthaverinteresser (og en række andre). Klimaet er alt for komplekst et system til at man kan udpege en så beskeden faktor som menneskelig påvirkning til at være udslaggivende. Den forsvinder i baggrundsstøjen af langt voldsommere påvirkninger, eksempelvis fra strømninger i oceanerne eller fra solens stråling, som vel i sidste ende er den mest afgørende påvirkning.
Om Lighed og frihed”Enhver har i et frit samfund ret til at udvikle de evner, man har (medfødte, tillærte eller hvad pokker), men man kan i sagens natur ikke have ret til evner, man ikke har.”Fuldstændig enig. Men hvis viden om racer (så vidt jeg ved, er det kun et mindretal af forskerne der bruger betegnelsen “racer”) vil fremhæve forskelle mellem racerne, vil det efter min mening netop føre til en begrænset frihed for de talentfulde mennesker, der f. eks. uheldigvis tilhører en i en iq-test lavtscorende race. Derfor min modstand.Om glat propaganda og klimatologiFor det første: Forestillingen om magthavernes ønske om formynderi og flere ressourcer som baggrund for ideen om den globale opvarmning betragter jeg som en konspirationsteori.Udover det har jeg ikke set Al Gores film, jeg har set Michael Moores, og jeg har sjældent følt mig så manipuleret med. Jeg har på fornemmelsen, at Al Gores film gør det samme, dog i mindre grad.Men man gør ikke hverken videnskaben eller den offentlige debat nogen tjeneste ved at besvare fejlfortolkning af videnskabelige fakta med fejlfortolkning af videnskabelige fakta.Jeg er ikke ekspert inden for klimatologi, jeg vælger derfor at lytte til de mennesker der har forstand på området. De er tilsyneladende for en meget stor dels vedkommende efterhånden temmelig enige.Jeg kan ærligt talt ikke forstå, hvorfor man som lægmand vælger de holdninger, som de færreste og mest kritiserede forskere støtter. Jeg kan ikke se andet end ideologiske grunde bag dette bevidste fravalg af flertallet.Der er sikkert mange gode argumenter mod kyoto-protokollen, jeg synes bare kritikken mod kyotoprotokollen bliver utroværdig, når den kammer over i en generel diskreditering af det man rent faktisk ved om den globale opvarmning.Det sker ofte, og det fremmer ikke kyotokritikernes sag, jeg stødes i hvert fald væk af glat propaganda.Med venlig hilsenRasmus EliasenP.S.: Tak fordi du gider bruge tid på en interesseret historiestuderende, og i den anledning vil jeg ønske tillykke med udgivelsen af jeres nye antologi. Bliver spændende at se, hvor meget dansk historie omfortolkes, jeg havde selv en højredrejet historielærer, så for mig vil det nok næppe gøre den store forskel 🙂
Løgnen om fraværet af biologiske gruppeforskelle er nok dum, skadelig og hylerisk, men endnu dummere og skadeligere er nu den tro på lighed, der ligger til grund for dogmet om, at alle kulturer i grunden er lige og er lige forenelige med demokrati og frihed i vestlig forstand.Stephen Browne (http://rantsand.blogspot.com/2006/09/observations-on-arabs.html) har skrevet et fremragende blogindlæg om sine erfaringer med arabere fra et ophold i Saudi-Arabien. Han skriver blandt andet:”Since the beginning of the Iraq phase of this conflict of civilizations, I’ve experienced the teeth-grinding frustration of watching both pro- and anti- Iraq sides make the exact same mistake – that of supposing that these people [islamisterne] are bascially Americans in funny costumes. In this respect, George Bush and Michael Moore are equally clueless”Samme om (olie-)araberes forpligtelser overfor andre mennesker:”With us, contractual and moral obligations tend to be equal and reciprocal. They dont see it that way. The obligations of the superior to the inferior do not equal those of the inferior to the superior. Obligations within a family or clan outweigh all others. That is why we had to take care not to sit members of the same clan near each other during exams. If one asks another for help, he has to give it. In spite of promises to the school and even when the clansman is a total stranger. Obligations to other believers outweigh all obligations to unbelievers and especially when the believers are fellow-Arabs. And in contracts with unbelievers, the obligations of the Believer to the kaffir are not equal to the obligations of the kaffir to the Believer.Consider that Muslims in England have quite un-selfconsciously demanded that a pub near a Mosque be shut down as offensive to their religion in spite of the fact that the pub had precedence by six hundred years! Or that they demanded the right to broadcast the prayer call on loudspeakers in London while it is illegal to have a church at all in the Kingdom”Selvfølgelig er den slags observationer generaliserende overfor den enkelte araber (ligesom biologiske gruppeforskelle er det overfor den enkelte i gruppen), men det betyder jo ikke, at sådanne forskelle skal forties. De fleste kan jo nok se, at det ikke er hensigtsmæssigt at møde en araber med en ideologisk forestilling om, at han er som en amerikaner – bare i mærkeligt tøj. En sådan fordom giver bestemt mange flere knubs (hvis det kan gøre det) i mødet med virkeligheden end fordomme baseret på Stephen Brownes iagttagelser.
Til David G.Du har ret i, at min kommentar var en smule off-topic. Jeg kan vel forsvare den med, at kulturrelativismen har samme ideologiske baggrund som tabuet vedrørende biologiske forskelle på grupper. Min pointe var egentlig blot at sige, at kulturrelativismen er langt væsentligere at gøre op med. Jeg er lidt bange for, at multietniske samfund til dels hviler på tabuet om biologiske gruppeforskelle, men de hviler i hvert fald ikke på kulturrelativismen, som er ubetinget skadelig for ethvert samfund.
Til NAN: Brownes iagttagelser af saudi’er og andre arabere er særdeles vigtige, men jeg ved ikke hvor relevante de er for spørgsmålet om biologisk bestemte forskelle på grupper. Den adfærd, araberne udviser, er kulturelt bestemt. Selvom naturligvis hensyn til genetisk beslægtede mennesker er biologisk programmeret i os, er GRADEN af den intensitet, hvormed vi udviser dette hensyn, en funktion af mange andre ting, herunder geografi og historie.Arabernes uigennemskydelige arrogance og krav om, at vi vantro indordner os deres religiøse lov, er IKKE en funktion af araberes gener. De er funktioner af politik og af, at går den, så går den, og den går åbenbart meget langt.Men naturligvis bekræfter Brownes iagttagelser, som kan suppleres med dusinvis af antropologiske værker fra dengang, forskere turde sige sandheden, at den kulturelle kløft er enorm. For europæerne udviklede jo forestillingen om en objektiv ret, der gælder for alle, for 2500 år siden, og det tog den forestilling en stor del af den tid at trænge helt igennem, og den skal bestandig forsvares mod menneskers tilbøjelighed til at søge og tage særlige hensyn.