Metroexpress kører i øjeblikket en artikelserie om demokrati. Den første der bliver interviewet i serien er Anders Fogh Rasmussen. Det interessante ved interviewet er at det tilbagevendende tema for AFR er frihedsrettigheder. Nu kunne man så vælge at anlægge en kynisk vinkel på interviewet og påpege, at AFRs regering har vedtaget en anti-terrorlov, der på flere områder udvander frihedsrettigheder. Men der er efter min mening meget positivt at hente i AFRs udtalelser.
Her lidt citater:
Hvis jeg alligevel blev tvunget til at stemme på en verdenspræsident, så skulle det være en, som er en stærk forsvarer for de personlige frihedsrettigheder, især ytringsfriheden.
[..]I et diktatur nægter man det enkelte menneskes fundamentale frihedsrettigheder.
[…]Nej i det lange løb kan terrorisme ikke ødelægge demokratiet, simplethen fordi demokratiet hviler på så stærke ideer og principper, at det opfylder det enkelte menneskes fundamentale ønske om personlig frihed.
[..]Verden er styret af mennesker, som træffer beslutninger, og den afgørende udfordring er at sikre, at de beslutninger bliver truffet på en demokratisk måde og i fuld respekt for de personlige frihedsrettigheder og retsstatsprincipper.
Det er både bemærkelsesværdigt og væsentligt, at AFR vælger udtrykket “frihedsretttigheder” fremfor “menneskerettigheder”. Hermed signalerer AFR, at det er de klassiske borgerlige og politiske rettigheder, der sikrer den personlige frihed, han anser som fundamentale. Han lægger dermed indirekte afstand fra ikke bare de positive økonomiske og sociale rettigheder, men også den kulturrelativisme og politiske korrekthed, som menneskerettighedsbegrebet efterhånden er blevet synonymt med.
Det må siges at være lidt af et nederlag for menneskerettigheds-bevægelsens universalistiske ambitioner at selve udtrykket menneskerettigheder er blevet så værdiladet og politiseret, at det i stigende grad alene appelerer til “centrum-venstre progressive”, mens borgerlige-liberale anvender betegnelsen frihedsrettigheder. Nederlaget er dog på sin vis også et nederlag for (os) borgerlig-liberale. Menneskeretttighederne er jo trods alt børn af liberalismen og, at dette begreb sammen med “lighed” og (på amerikansk) selve begrebet liberalisme, nu har et indhold og betydning, der er i direkte modstrid med deres oprindelige betydning er et godt tegn på i hvor ringe grad borgerligt-liberale har formået at formidle disse helt centrale princippers fortsatte relevans.
Det er selvfølgeligt positivt at tale om frihedsrettigheder, men jeg er nu ikke helt enig med det, AFR siger i dine citater (jeg har ikke læst hele artiklen, man har vel lov at være doven). Ad. citat to:Et diktatur er ikke nødvendigvis i modstrid med frihedsrettighederne – det er blot i modstrid med de demokratiske principper, vi tillægger så stor værdi i dag. Man kan sagtens, i hvert fald teoretisk, forestille sig en diktator, der forsvarer frihedsrettighederne bedre end et folkestyre. Som en lidt komisk bemærkning kunne man måske postulere, at én diktator næppe kan gøre så meget skade som 179 folkevalgte, der alle gerne vil beskatte og regulere mere. Én diktator, der måske indkræver lidt skatter til sig og sin familie, sikrede lov og orden men i øvrigt ikke blandede sig i borgernes liv, ville være en væsentligt bedre forsvarer af frihedsrettighederne end de fleste demokratier.At de fleste diktatorer, i praksis, er nogle værre slyngler, beviser bare, at demokratiet er det mindste af flere onder. Ad. citat tre:Af ovenstående følger selvfølgeligt også, at demokratiet ikke per definition sikrer borgernes frihedsrettigheder. Demokrati betyder jo bare flertalsstyre. Men flertallet kan træffe lige så ringe beslutninger som mange diktatorer. I et demokrati må frihedsrettighederne beskyttes gennem grundloven – og de begrænsninger man dér kan lægge på politikerne.
Ad Mie:I citat 3 siger AFR jo netop, at demokratiske beslutninger skal respektere (i) personlige frihedsrettigheder og (ii) retsstatsprincipper. Teoretisk set kan man sagtens forestille sig dikaturer, der respekterer frihedsrettigheder i højere grad en uindskrænkede demokratier, hvor flertalsbeslutninger trumfer alt (jeg ville f.eks. helle leve I Dubai end i Venezuela p.t.) men liberale-demokratier har trods alt en noget bedre track record end diktaturer fsva frihedsrettigheder.
“Nederlaget er dog på sin vis også et nederlag for (os) borgerlig-liberale.””tegn på i hvor ringe grad borgerligt-liberale har formået at formidle disse helt centrale princippers fortsatte relevans.”Borgerlige??Der er stort set ingen borgerlige tilbage i Danmark. Der er kun forskellige varianter af socialister. Hvis ikke den udvikling vendes, og der hjælper Fogh ikke med al hans stupide rablen om velfærdsstatens nødvendighed, så vil Danmark ende som alle andre socialistiske stater, i ruiner. SÅ kan du vinke farvel til dine frihedsrettigheder, for frihedsrettigheder er helt og holdent afhængigt af, at folk tager ansvar for deres egne liv. I velfærdsstaten på den anden side, tager staten ansvar og borgeren giver den fra sig.Socialisme er frihedens antitese. Men det kan du godt glemme at forklare til mennesker, som allerede er blevet afhængige af velfærdsstaten fordi skatteprocenten er så høj, at de ikke længere kan overkomme selv at spare op til pension, uddannelse, etc.Velfærdstanken er ødelæggende for samfund, men i Fogh har du en statsminister der mener velfærsstaten kan forenes med det liberale demokrati.Fogh er ikke liberal, han er socialdemokrat. Hvordan du bærer dig ad med at se hans udtalelser som noget som helst andet end spil for galleriet, går over min forstand.
Det er ligeledes bemærkelsværdigt at AFR ved brugen af udtrykket “sandt demokrati” erkender, at der er “falske” demokratier og dermed at ordet “demokrati” er værdiladet, politiseret, propagandiseret, meningsløst i sig selv.Som Bush og andre nationsbyggere mener AFR at trangen til personlig frihed oppfylder de mest grundlæggende menneskelige behov; vi behøver derfor ikke være nervøse for demokratiet – i længden. Så der finder man vel noget af svaret på det med antiterrorlovens udvanding af de sande demokratiske idealer.Men når der nu atter apelleres så fint til grundlæggende menneskelige behov tvinges man også atter til at spørge, fra hvilken race rekrutteres så alle de fundamentalt frihedshadende terrorister, der hvert sekund truer med at wipe alle vore Vestlige værdibegreber from the pages of time?
Mie Harder:”Et diktatur er ikke nødvendigvis i modstrid med frihedsrettighederne”Fogh går kraftigt ind for den demokratiske stat. Selv dengang han angiveligt var liberal (jeg mistænker ham efterhånden for at have været oppertunist) og skrev socialstatsbogen, handlede den om organiseringen af staten under demokratisk kontrol.For Fogh findes der ikke nogen alternativer, og mig bekendt har han heller aldrig dyrket alternativer. Hans interesseområder indenfor liberalismen har også primært været inspireret af Chicagoskolen og dens forslag til en større markedsøkonomisk tilgang til organiseringen af staten, men stadig indenfor rammerne af den demokratiske stat. Og hvorfor skulle han også gøre andet? Fogh har jo alle dage været en karrierepolitiker, og har hele sit liv lagt an på at han en dag skulle blive toppolitiker.Men du har til gengæld helt ret i, at der ikke nødvendigvis er en modstrid mellem frihedsrettigheder og diktatur. Grundtvig var jo f.eks. særdeles skeptisk overfor overgangen til demokrati. Af mere moderne personligheder der har argumenteret for at frihedsrettigheder kan leve i et diktatur er der Hans-Herman Hoppe der har skrevet “Democracy: The God That Failed”. Han har med jævne mellemrum været inviteret til Danmark og holdt oplæg om bl.a. de historiske monarkiers beskyttelse af individets rettigheder og monarkiets overlegne incitamenter til at træffe beslutninger der faktisk er gavnlige for samfundet som helhed (fordi monarken ikke skal genvælges, men derimod skal tænke at videregive sit kongerige til næste generation).