Min gode ven Johnny Munkhammar har henledt min opmærksomhed på et glimrende indlæg af Martin Wolf i Financial Times i sidste uge. Wolf viser, hvordan den anglo-amerikanske kapitalisme har udkonkurreret det kontinentale Europa og Japan siden Reagan og Thatcher.
Jeg skrev i øvrigt tidligere på året en klumme i Berlingske Tidende, hvor jeg kritiserede forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussens angreb på den anglo-amerikanske kapitalisme.
Figuren er ikke helt retvisende fordi den viser realt BNP og ikke realt BNP pr capita. Det forstørrer forskellene. Men selv målt i BNP/cap er der signifikante forskelle og den samme “rangordning”. UK har gjort det bedst over de seneste 20-30 år og USA næstbedst. Men det betyder f.eks. at Tyskalnd og Frankrig ser ens ud.
Tak for rettelsen Valgreen. Hvad med Japan og BNP/cap?
For resten, hvordan ser Kinas, Indiens og Brasiliens vækstkurve ud?
@søren.
Japan ser nogenlunde lige så ringe ud som tyskland. Kina, Indien og Brasilien alle på vej kraftigt op men i lidt forskelligt tempo i nævnrte rækkefølge.
Jeg tror kun et fåtal af danskerne forstår hvor hurtigt det går i Asien i øjeblikket. En mærkelig verden, hvor et land der officielt er kommunistisk er langt mere kapitalistisk end Danmark. Og bliver belønnet for det.
Carsten Valgreen: “Men selv målt i BNP/cap er der signifikante forskelle og den samme “rangordning”. UK har gjort det bedst over de seneste 20-30 år og USA næstbedst.”
Se evt. (disclaimer: jeg fandt stedet ved en søgning på Google og ved ikke om graferne er korrekte):
http://qmarks.wordpress.com/2008/06/20/gdp-per-capita-in-oecd-countries
Nok har den økonomiske krise ramt Irland hårdt. Men hvis man skal leder efter et vestligt land som outperformer resten må det da være det bedste eksempel. De er gået fra et velstandsniveau på linje med Portugals i 1980 til at ligge side om side med USA.
@JR
Både ja og nej. Som du sikkert kan forestille dig ved jeg en del om den økonoomi. Irland er på mange måder en helt speciel case.
1) En økonomi som historisk var holdt tilbage i en semikolonistatus til efter 1. verdenskrig.
2) Men et sprogfælleskab med UK og en kulturel delvis fælles platform (jeg får problemer med irerer for at sige det) som gav uddannelsesmæssige fordele
3) Geografisk udkantsområde og mgl. industrialisering (interessant nok mest industrialisering i Ulster i nord)
4) En stor diaspora – der bliver stadig holdt Sct. Patricks dag paraed i NY (med skilte der støtter IRA – jeg har set det!)
Efter EU medlemskab en politisk elite, som var gode til at udnytte sprog og skattesystem fandt de en model der fungerede fantastisk til globalierring: Call centre, reeksport af software o.lign. osv. Dertil kom en ganske massiv reemigration fra disaporaen + emigration fra østeuropa (på toppen af boomet var der 250.000 polakker i et land med 4½ mill indbyggere!)
Men det kørte af sporte i boligboomet, som også virkede småkorrumperende i det der reelt er en meget lille elite i en liile by i et lille land (ikke som Reykjavik – men tæt på).
En af tragedierne ved denne krise er at det kan bestyrke de kontrære stagnerende politiske kulturer i Europa i at den anglosaksiske model “har spillet fallit”. Men når støvet lægger sig er det formentlig stadig sandt at UK, Irland, USA (og Spanien tror jeg) har gjort det langt bedre i BNP/capita termer end alle dem der sidder og godter sig.