Tag-arkiv: Thue Kjærhus

Almuen venter

Af Mikael Bonde Nielsen, den 16. maj 2005. 2 svar

Forstander Thue Kjærhus har været så venlig at henvise til et såkaldt liberalt manifest, han har forfattet i selskab med lektor Søren Jensen. Jeg tillader mig at gå ud fra, at vi her taler om Demokratiet og opgøret med fornuften. Skulle dette ikke være tilfældet, imødeser jeg naturligvis en mere præcis vejledning. Men til sagen.

Jeg har læst omtalte tekst, der efterlader en med samme fornemmelse, som at befinde sig i en urmagerforretning uden at vide, hvad klokken er. Efter en noget besværet gennemgang af liberalismens naturretlige grundlag, der omfatter banale henvisninger til den traditionelle konflikt mellem Locke og Hobbes, når vi tilsyneladende ind til selve kernehuset, som gemmer på en noget påtaget imødegåelse af den individualisme, der understøtter liberalismen. Det sker bl.a. med henvisning til filosoffen Martin Bubers sondring mellem individ og person. Kjærhus og Jensen bemærker således:

“[I]ndividet [er] en uvirkelig abstraktion resulteret af den cartesianske misforståelse om det isolerede subjekt, mens personen er begrebet for det virkelige menneske i dets søgen efter mødet med den anden”.

Jeg føler mig bestemt ikke for fornem til at medgive, at der muligvis tages et enkelt skridt nedad abstraktionsstigen ved at gøre individer til personligheder. Men nuanceforskellene i denne form for reduktionisme er da til at overse. Jeg havde sat næsen op efter mere betydelige distinktioner, fx en redegørelse for den liberalisme, der bygger på et folkeligt fællesskab. At blive præsenteret for nogle forvrøvlede betragtninger om Habermas og den tvangsfrie samtale bliver aldrig en fuldgod erstatning.

Hvis Thue Kjærhus vil i dialog om en anderledes liberalisme, må han gerne bidrage med mere, end blot en gådefuld henvisning til Jørgen Bukdahl og et forvirrende positionspapir fra egen hånd. For både jeg og mine med-punditokrater er oprigtig optaget af at få belyst, hvorledes dét med det folkelige egentlig skal begribes. Ellers ender vi jo med at tro, at det er tale om et såre elitært begreb, der ikke lader sig åbenbare for almuen.

Velkommen til Thue Kjærhus

Af admin, den 15. maj 2005. Skriv et svar

Vi kan nu byde velkommen til forstander Thue Kjærhus, der startede debatten om Grundtvigs betydning for moderne (dansk?) liberalisme.

Kommentarboksen under hver daglige blog er bedst til de korte kommentarer og one-liners, hvorimod det er træls at have længerevarende debatter i det lille format. Der skal lys og plads til.

Her er Thue Kjærhus’ kommentar fra i går til bloggen, hvor vi bød Niels Lunde velkommen her på siden:

Kære Nyliberale; I skal have fat i Jørgen Bukdahls fortolkninger af det folkelige og liberale. Han skabte en dialektik mellem det internationale og det nationale (Se “Politikens litteraturhistorie” om Jørgen Bukdahl).

Det objekt, I har i spil om det grundtvigske er således ikke adækvat med Bukdahls grundtvigianisme, som har været udgangspunktet i min kronik (Jeg har skrevet en kritik af det grundtvigske som Brian Mikkelsen vist nok skal kommentere den 6. juni på Haderslev museum i forbindelse med en fortolkning af Dybbøl symbolet). I den tolkning, I giver af Grundtvig, dvs uden at medtænke Bukdahls óntologi, er vi faktisk ikke uenige. Den klassiske grundtvigianisme var indadvendt, provinsiel og selvstilstrækkelig. Ingen tvivl om det!

Jeg læste Martin Ågerups kronik. Den var spændende, saglig og fuldstændig fri for mudderkastning. Jeg talte senere med ham i telefonen og erfarede, at jeg her stod overfor et fordomsfrit menneske, som var nysgerrig. Han så straks, som den eneste i debatten, at det centrale i mit budskab var Hannah Arendts civilisationskritik. ( Arendt er kult i USA, Tyskland og UK) Hvis I vil forstå mit synspunkt nærmere, så kan I måske have glæde af at læse min kronik i Berlingeren i juli 2005, hvor jeg debatterer med Professor Bent Jensen om det totalitære. Kronikken hedder: “Holocaust og Ø-Havet Gulag” .I kan finde kronikken under mit fulde navn: Thue Damgaard Kjærhus. Bent Jensen har en kort kommentar til kronikken i august 2000 [2005? JLH]:”Lad os tale om noget andet”.

På højskolernes hjemmeside kan I endvidere læse et liberalt manifest, som jeg har forfattet sammen med Søren Jensen (http://www.ffd.dk/)

Venlig hilsen Thue Kjærhus

Mit kendskab til Bukdahl begrænser sig til Det europæiske menneske (1933), så jeg må overlade det til andre at vurdere Kjærhus’ pointe. Men det er da interessant at se, at “klassisk grundtvigianisme” åbenbart ikke er så saliggørende. Så mangler vi bare at finde ud af, hvad der er klassisk grundtvigianisme, og hvad der er grundtvigianisme cum Bukdahl.

Berlingske Søndag har i dag en opsamling af debatten (desværre ingen links). Indtil nu har den vist brudlinjen mellem liberale og konservative, der står for hhv. individualisme og kollektivisme. Begge holdninger omfatter den anden, men der er en forskel.

Debatten har dernæst demonstreret den gamle fordom, at liberale er egoister, der kun tænker på penge. Det burde være for plat, men vi har vel selv en del af ansvaret med vores blufærdige forhold til privatsfæren.

Det er mit indtryk, at debatten ikke rigtig kommer længere, men jeg tager forhåbentlig fejl.

Det endelige opgør

Af Mikael Bonde Nielsen, den 9. maj 2005. 6 svar

Berlingske Tidende bragte i fredags en kronik af Thue Kjærhus, der er forstander ved Rønshoved Højskole ved det smukke Flensborg Fjord. Kronikken var en opsang til den forbistrede ungdom af nyliberale, der er ved at ødelægge partiet Venstre gennem vedholdende abstrakte diskussioner om liberalisme på bekostning af partiets grundtvigianske kulturarv og forpligtelse på det konkrete. Umiddelbart virker det jo som noget værre røgtæppevås, idet enhver ved selvsyn kan konstatere, at de unge nyliberale ikke har haft videre succes med at fastholde Venstre på partiets historiske bestemmelse; rollen som Danmarks liberale parti. Thue Kjærhus sander da også, Venstre under Anders Fogh Rasmussens ledelse har udviklet sig i nykonservativ retning.

Men vor højskolemand har død og pine brug for en stråmand. Han vil forpligte Venstre på en stadig mere national linje, hvilket bedst lader sig gøre ved at skabe et konstrueret modsætningsforhold mellem det konkrete og det abstrakte; mellem det partikulære og det universelle; ja, kort og godt mellem det nationale og globale. Og i dette projekt støttes han af Berlingske Tidendes førstemand, Niels Lunde, der i en klumme i søndagsudgaven perspektiverer højskoleforstanderens tese og slutter af med følgende formaning:

“Med de store reformer, det danske samfund er på vej ud i, er det vigtigt at holde fast i værdier, der binder os sammen i et folkeligt fællesskab”.

Til dette er det relevant at spørge: Er et folkeligt fællesskab konkret eller abstrakt? Er det netop ikke et fuldstændig diffust, uhåndgribeligt og derfor meningstomt begreb? Det fornemmer jeg, at det er. Og derfor forstår jeg hverken Kjærhus’ eller Lundes ærinde, når de angriber liberalismen for at være abstrakt. I øvrigt på et falsk grundlag. For hvis man overhovedet kan tale om en liberal antitese til det nationale eller folkelige, er det jo ikke udtrykt i det globale. Liberalismen er en politisk filosofi, der tager afsæt i individet. Og hvad er dog mere konkret end netop individet?

Når dette er sagt, glæder jeg mig over, at Berlingske Tidende tager hul på debatten; ikke om Venstres sjæl, men nærmere om modsætningsforholdet mellem klassisk liberalisme og nationalt orienteret kulturkonservatisme. For det er jo dét, det handler om. Og det er såmænd på tide, at slaget udkæmpes.

Thue Kjærhus og Niels Lunde har udpeget deres modstandere som CEPOS og Libertas. Tilsyneladende fordi, de ser et behov for at institutionalisere fjenderne. Lad mig derfor i al fredsommelighed gøre det samme, uden noget ønske om dæmonisering. Dagens liberale modstandere er ikke grundtvigianske studiekredse, men måske nærmere såkaldte inspirationsnetværk, som fx Nomos. Jeg lover, at begrunde valget i et snarligt indlæg.