I dag udkommer den længe ventede antologi ”89’erne – politiske visioner fra en borgerlig revolution”. Bogen, der er redigeret af Nikolaj Gammeltoft og Mikael Jalving, præsenteres ved en formel lancering hos Cepos i eftermiddag. Fordelt på fire overordnede emner – ”Fra 68 til 89”, ”Rødder”, ”Politik og Anti-Politik” og ”Visioner” indeholder den 77 kortere og længere indlæg fra 62 bidragydere, der tæller så forskellige navne som Peter Kurrild-Klitgaard, Lars Hvidberg, Henrik Fogh Rasmussen, Lars Løkke Rasmussen, Christopher Arzrouni, Helene Haabegaard, Lisbet Røge Hermansen, Lotte Noer, Martin Ågerup og endda undertegnede.
Antologiens emnekreds dækker et vidt område. Nogle af eksemplerne er for eksempel ”Ronald Reagan – manden der vandt krigen” (Søren Pind), ”Ulighed gør samfundet muligt” (Dennis Nørmark), ”Islam og Vesten: terror eller fredelig sameksistens?” (Anders Wivel), ”Nej til regeringens røgforbud” (Charlotte Dyremose og Henriette Kjær) og ”Velfærdsstaten ofrer frihed og ansvar (Jørgen Møller). Alle indlæg har været bragt et eller andet sted før, men det at så mange borgerlige debattører og intellektuelle er samlet ét sted, vidner om hvor stærkt miljøet er – på trods af mediernes glæde ved oppositionen. Stærkt anbefalet, også som julegave!
Jeg kan ikke anbefale at anvende juledagene til at mindes en person som Anders Wivel‘s dybe moralske svigt. Tag ikke fejl. Denne mand er jo udmærket bekendt med det palæstinensiske folks lidelser og udstationeringen af amerikanske tropper i Osama bin Laden’s fødeland 1991-2004. Alligevel så forties disse væsentlige årsager til terror, og istedet fremføres den gamle traver om at “de” hader Vesten, etc. – et synspunkt som de fleste oplyste mennesker har forladt. Derfor er det et udtryk for anakronisme og reaktionær forstokkethed hvis nogen vil anvende juledagene til at læse disse forældede tekster.
Allerede i indledningen går det galt, når han i stedet for at fokusere på den i muslimske lande udbredte og store folkelige empati med det palæstinensiske folks skæbne og udstationeringen af amerikanske tropper på hellig saudisk jord (egl. sand) fra 1991-2004 [hver for sig eller tilsammen motivations-faktorer til lastbils-bombeangrebene på de to østafrikanske USA-ambassader d. 7. august 1998 (præcis 8-årsdagen for de amerikanske troppers ankomst til Saudi-arabien – Osama bin-Ladens fødeland) og på USS Cole d. 12. oktober samme år og — ikke at forglemme — alle terroranslags moder, angrebene med flyvende benzinbomber på WTC og Pentagon d. 11. september 2001] når han sammenligner tilhængerne af de to største totalitære ideologier i menneskehedens historie, kommunisme og nazisme, med udøverne af verdens næststørste religion, Islam. Han modificerer dog sidstnævnte ved at kalde dem “radikale” – men det var nazisterne og kommunisterne vel også.
Nej sammenligningen afslører desværre det forstemmende begrænsede synsfelt som offentligt ansatte invånere i Kongerigets største provins, København, er i besiddelse af. Kunne de så blot holde dem for sig selv, men gang efter gang søger de jo bevidst at sprede disse udgydelser sådan at også ærlige og kulturbærende individer som os uforvarende kan blive udsat for dem.
Een kan kun gisne om hvem som gav ham adgang til også at sæltte dette på print i landets største — og ældste borgerlige avis, men Biniahim Blüdnikov havde som debat-redaktør det overordnede ansvar for at det lod sig gøre.
At disse synspunkter er farlige så vi i forbindelse med bilbombe-angrebet på den danske ambassade i Islamabad i juni 2008, fire måneder efter at chefredaktør Lisbeth Knudsen havde godkendt at den akkurat mest infame af Kurt Westergaards tegninger kunne trykkes for første gang i Berlingske-koncernens 8-9 aviser. Lisbeth Knudsen beklagede efterfølgende og har sagt at det ikke vil ske igen. Under hele forløbet var undertegnede engageret i fordømmelsen af trykningen samt den daglige “lambastning” af Michael Jalle-vinge – men det er først nu at jeg støder på denne person ved navn Anders Wivel, som altså allerede i 2006 udtrykte sympati for trykningen af de infame tegninger.
Sådanne synspunkter er skadelig for Danmarks sikkerhed, sådan som vi (denne gang alle, også lektorer (nu gudhjælpemig ass. professor) på Københavns Universitet er blevet klar over.
Men det er ikke derfor at vi har professorer sidende, for at de på vores regning (det er os som via skattebilletten finansierer dem) skal tage så grueligt fejl). Det gælder også deres fatale fejltagelse i forbindelse med iværksættelsen af den største strategiske fejltagelse i USA’s historie – Irak-krigen, som bragte Al Queda til Irak for første gang, og fik den til at vrede sig til Irans Khuzestans provins, Saudiarabien, Tyrkiet, Spanien og Storbritannien. angiveligt pønsede enkelte herboende også på sligt – men ikke i Norge, Sverige og Finland, for de deltog ikke.
Altså igen et KÆMPE svigt af de lektorer og professorer, som støttede dette eventyr, og dermed kompromitterede Danmarks sikkerhed, som ingesinde siden besættelsen. Det må ALDRIG glemmes – og det kan ALDRIG tilgives. Det vi kan gøre er HVER ENESTE DAG resten af deres levetid, at minde disse lektorer og professorer om deres dybe svigt.
Det skal være sådan at når de går til ro for natten, skal de ligge og vende og dreje sig, badet i sved, medens de tænker: “Hvad haver jeg dog været med om? Hvordan kunne jeg? Hvad gik galt i min opvækst? Jeg kommer ellers fra et hjem med klaver – men gid min fader havde købt et Hammond orgel i stedet for, eller en blokfløjte.”
Sådan skrev Prof. Bjørnskov til mig forleden . [iøvrigt uden at specificerer nærmere hvad han mente – men jeg kan oplyse at det er første gang i mit liv at nogen har sagt at jeg fremsætter trusler] Jeg gentager lige hvad han sagde: Vi accepterer fuldstændigt fri meningsudveksling
————————————
Så derfor, her er mit indlæg igen, som et led i den fri meningsudveksling
Jeg kan ikke anbefale at anvende juledagene til at mindes en person
som Anders Wivel‘s dybe moralske svigt. Tag ikke fejl.
Denne mand er jo udmærket bekendt med det palæstinensiske folks
lidelser og udstationeringen af amerikanske tropper i Osama bin
Laden’s fødeland 1991-2004. Alligevel så forties disse væsentlige
årsager til terror, og istedet fremføres den gamle traver om at “de”
hader Vesten, etc. – et synspunkt som de fleste oplyste mennesker har
forladt. Derfor er det et udtryk for anakronisme og reaktionær
forstokkethed hvis nogen vil anvende juledagene til at læse disse
forældede tekster.
Allerede i indledningen går det galt, når han i stedet for at
fokusere på den i muslimske lande udbredte og store folkelige empati
med det palæstinensiske folks skæbne og udstationeringen af
amerikanske tropper på hellig saudisk jord (egl. sand) fra 1991-2004
[hver for sig eller tilsammen motivations-faktorer til
lastbils-bombeangrebene på de to østafrikanske USA-ambassader d. 7.
august 1998 (præcis 8-årsdagen for de amerikanske troppers ankomst
til Saudi-arabien – Osama bin-Ladens fødeland) og på USS Cole d. 12.
oktober samme år og — ikke at forglemme — alle terroranslags moder,
angrebene med flyvende benzinbomber på WTC og Pentagon d. 11.
september 2001] når han sammenligner tilhængerne af de to største
totalitære ideologier i menneskehedens historie,
kommunisme og nazisme, med udøverne af
verdens næststørste religion, Islam. Han modificerer
dog sidstnævnte ved at kalde dem “radikale” – men det var nazisterne
og kommunisterne vel også.
Nej sammenligningen afslører desværre det forstemmende begrænsede
synsfelt som offentligt ansatte invånere i Kongerigets største
provins, København, er i besiddelse af. Kunne de så blot holde dem
for sig selv, men gang efter gang søger de jo bevidst at sprede disse
udgydelser sådan at også ærlige og kulturbærende individer som os
uforvarende kan blive udsat for dem.
Een kan kun gisne om hvem som gav ham adgang til også at sæltte dette
på print i landets største — og ældste borgerlige avis, men
Biniahim Blüdnikov havde som debat-redaktør det overordnede
ansvar for at det lod sig gøre.
At disse synspunkter er farlige så vi i forbindelse med
bilbombe-angrebet på den danske ambassade i Islamabad i juni 2008,
fire måneder efter at chefredaktør Lisbeth Knudsen havde godkendt at
den akkurat mest infame af Kurt Westergaards tegninger kunne trykkes
for første gang i Berlingske-koncernens 8-9 aviser. Lisbeth Knudsen
beklagede efterfølgende og har sagt at det ikke vil ske igen. Under
hele forløbet var undertegnede engageret i fordømmelsen af trykningen
samt den daglige “lambastning” af Michael Jalle-vinge –
men det er først nu at jeg støder på denne person ved navn
Anders Wivel, som altså allerede i 2006 udtrykte
sympati for trykningen af de infame tegninger.
Sådanne synspunkter er skadelig for Danmarks sikkerhed, sådan som vi
(denne gang alle, også lektorer (nu gudhjælpemig ass. professor) på
Københavns Universitet er blevet klar over.
Men det er ikke derfor at vi har professorer sidende, for at de på
vores regning (det er os som via skattebilletten finansierer dem)
skal tage så grueligt fejl). Det gælder også deres fatale fejltagelse
i forbindelse med iværksættelsen af den største strategiske
fejltagelse i USA’s historie – Irak-krigen, som bragte Al Queda til
Irak for første gang, og fik den til at vrede sig til Irans
Khuzestans provins, Saudiarabien, Tyrkiet, Spanien og Storbritannien.
angiveligt pønsede enkelte herboende også på sligt – men ikke i
Norge, Sverige og Finland, for de deltog ikke.
Altså igen et KÆMPE svigt af de lektorer og professorer, som støttede
dette eventyr, og dermed kompromitterede Danmarks sikkerhed, som
ingesinde siden besættelsen. Det må ALDRIG glemmes – og det kan
ALDRIG tilgives. Det vi kan gøre er HVER ENESTE DAG
resten af deres levetid, at minde disse lektorer og professorer om
deres dybe svigt.
Som redaktøren skriver, så “smider [vi] også gæster ud, hvis de opfører sig truende eller uacceptabelt.” Den grænse er Du langt ude over igen og igen, uanset hvilket pesudonym Du skriver under, eller hvilke anti-semitiske rants, Du kaster Dig ud i, eller hvilken “name-calling” Du foretager. Vi ønsker ikke nogen slags anti-semitisme e.l. her. Gør det én gang til, og så kommer Du permanent i papirkurven.
Jeg er fuldstændigt enig med den tidligere redaktør i, hvad der er uacceptabelt. Vi betragter begge trusler som uacceptable, ligesom antisemitisme er det. Udover det må jeg indrømme, at Bisgaards øjensynlige tro på, at “lektorer og professorer” har nogen indflydelse på politik er aldeles ufunderet i virkeligheden. Man kan være uenige med os, men at true med forfølgelse fordi man er det, er hverken begavet eller på nogen måde noget, vi lader passere her på stedet!
Hvad er det dog i rabler om med trusler og anti-semitisme. I er da fuldstændig ude af trit med virkeligheden. Nu er i ganske vist ikke Jura-professorer — og at være dét er heller ingen garanti for fairness — men jeg skulle dog tro at sådanne bedre ville være i stand til at påpege hvor der er tale om enten trusler eller anti-semitisme – og en Jura-professor ville formentlig ikke være så dum at slette bevis-materialet. Når I sletter beviset, så sætter det mig i en umulig situation, idet folk så ikke længere kan bedømme hvem der har ret. Og det er meget unfair gjort af Jer.
Der er INGEN hverken trusler eller anti-semitisme i mine indlæg. Tværtimod gør jeg meget ud af at forklare at det er folk med loyalitet overfor Israel og deres ønske om at samordne den politik Danmark fører i Mellemøsten med Israel’s strategiske interesser, som jeg opponerer imod, og jeg kalder disse menneskers bestæbelser for farlige og i virkeligheden det største sikkerhedsproblem vi haver. DET er et legitimt synspunkt, og i overenstemmelse med jeres opfordring til fri meningsudveksling. Og man skal jo huske på at den anden side – Israel og dets støtters synspunkter — nyder langt større fremme i debatten. Derfor er det uhyre småligt at I har slettet disse indlæg fra min hånd som søger at re-balancere mediernes meget disproportional dækning af konflikten i Mellemøsten.
Mange mennesker vil også finde mine synspunkter interessante, og det kan lokke ny debat til, som vi tidligere har set. Derfor er det helt uforståeligt at I sletter mine indlæg uden at oplyse hvori
forøvelsen består, og det virker som om I åndshovmodigt og af kollegiale hensyn bakker hinanden op – hvilket alt sammen udstiller professorers virkeligheds-fjernhed og bekræfter den udbredte opfattelse at de lever i et elfenbenstårn, hvor de lukker øjne og ører fra andre synspunkter end dem på “bjerget”.
——————————————————————
Her er mit svar til PKK igen:
——————————————————————
Undskyld det har taget mig så længe at svare. Det er en stor overvindelse for mig at kigge ned i en så dyb kløft, som den du befinder dig i – og jeg er ikke vant til for det første at kommunikere med professorer, dernæst må jeg sige at jeg klart forventer en højere standard i udførelsen af kommunikation med repræsentanter fra dette segment [Som for eksempel de gange jeg har kommunikeret med Foreign Policy -skribenterne, Rothkopf ,Daniel Drezner og Stephen M. Walt], end det vi er vidne til her. For det første er free speech som indgroet i USA, og anti-semitisme helt tilladt, at de højst vil undre sig. Endelig så vil især de to sidstnævnte være klar over, at når jeg trækker personer frem fra hvad der kan kaldes Den danske Israel-lobby (defineret som personer som arbejder for at føre deres lands udenrigspolitik i en retning som overenstemmer med Israels strategiske interesser), og emnet som jeg behandler er det nok vigtigste politik-område i vor tid (og det med de største omkostninger sikkerhedsmæssigt og økonomisk) nemlig årsagerne til terrorisme og de foranstaltninger som er blevet truffet desangående — så er det selvklart fordi jeg skønner at disse personer har en skadelig indflydelse på et land som Danmarks tilgang til problematikken. Dette er en fuldstændig legitim holdning at have – ja, alle burde se langt mere kritisk på disse personers aktiviter — ja for den sags skyld alle personer med loyalitet over for et fremme land og samtidig indflydelse til at påvirke politik-udformningen i et land.
Det er altså ikke deres semitisme som sådan som jeg adresserer – idet omfang jeg var klar over at de havde et sådant tilhørsforhold (hvilket jeg ikke var for een af personerne, før du nævnte det). Nej det er alene deres undladelsessynder i form af at undlade at opremse de to største årsager til terror i Mellemøsten, som jeg nævnede.
Jeg skal for en god ordens skyld som en generel service føre opmærksom på at ingen jøde som er i business, i kunsten eller indenfor videnskaberne, nogensinde skal høre — eller har hørt — eet eneste ondt ord fra mig. Det er alene de som er indenfor medier eller politik som jeg går efter på en systematisk måde.
Nu siger du, at Wivel ER indenfor videnskaberne. Jamen jeg vidste ikke at han var jøde, sådan som du synes at antyde i dit svar til mig. Jeg vil med det samme sige, at jeg er da interesseret i at vide det – ligesom een på Engelsk Wikipedia kan se om folk er jøde eller ej. Man kan tænke sig at de på Engelsk Wikipedia har spurgt sig selv: “Skal vi lave sådanne lister eller ej?. Måske er det bedre at vi laver dem og de så bliver akkurate end at alle mulige myter forekommer, om hvem er og hvem ikke?” Det er i hvert fald noget som interesserer mange mennesker, og hvem ved om mange i virkeligheden ikke er en lille smule stolte over at se hvor meget disse folk har udrettet?
Nu aner jeg som nævnt ikke noget om at Anders Wivel er jøde – det kommer jo an på moderen. Men også faderens “line-age” er interessant. På engelsk Wikipedia har man også lister med om de er “ad jødisk afstamning” – dvs. som i f.eks Fred Astaire’s tilfælde faderen er jøde.
Det er som sagt interessant for mange mennesker at vide, og mit fokus-område er som nævnt mellemøstpolitik, og det er klart at hvis vi fik oplyst om Anders Wivel var jøde eller havde jødisk afstamning, så ville det være med til at kunne forklare de holdninger som han indtager vis-a-vis Mellemøsten, hvor jeg så næsten godt vil garantere at han så ser Israel som en “demokratisk helle” i Mellemøsten. Med hans øvrige indstilling in mente, ville det i hvert fald ikke undre mig, hvis han så sådan på det.
Her er min egen indstilling, at det er let at kalde sig demokratisk når mere end 1 million mennesker af den potentielle opposition — i dag med efterkommere mere end 2,5 millioner mennesker er blevet eksileret med vold eller truslen om samme. De færreste er vel i tvivl om, at havde de været inde, så ville politikken som landet fører have været en hel anden?
Og det var naturligvis derfor, de skulle smides ud
At de blev smidt ud, er gået hen og blevet verdens største flygtningeproblem (betalt af FN – du drømte vel ikke om at Israel ville betale en Shekel?) såvel som verdens største sikkerhedsproblem, hvor majoriteten af alle terrorhandlinger begået siden 1945 har haft tilknytning til konflikten, herunder Fort Hood massakren d. 5. november 2009 , som dræbte 13 og sårende 30 og selvmordsbomben i Afghanistan d. 30. december samme år, som dræbte 10 CIA folk og sårede 6 . Begge handlinger begået af palæstinensere eller folk med rødder i konflikten.
Peder Bisgaard.
Du skriver islam er en religion. Men det er nu en sandhed med modifikationer, idet islam først og fremmest er
1. et juridisk – politisk system
2. et socialt – økonomisk system
3. og en religiøs del, som er langt den mindst betydende del af islam.
Men en del som dygtigt anvendes til at pakke ideologien ind så den fremstår, om jeg så må sige, mere spiselig for ikke-muslimerne.