Jeg har i dag en klumme i 180grader på baggrund af en rapport der offentliggøres i den kommende uge af Global Commision on Drugs Policy. Bag rapporten står bl. a. en række højt profilerede politikere, inklusiv tidligere præsidenter fra Brasilien, Mexico, Colombia og Schweiz samt tidligere generalsekretør for FN, Kofi Annan.
Nu er der ingen grund til at gentage klummen her – den kan jo læses på 180grader 🙂
Derimod vil jeg gerne henlede opmærksomheden på en af de rapporter, der ligger til grund for den endelige rapport, der er et opgør med den hidtidige forbudspolitik –The Drug Trade: The Politicization of Criminals and The Criminalizations of Politicians, skrevet at den tidligere chefredaktør for det ansete tidsskrift Foreign Policy magazine, Moisés Naím.
I rapporten gør Naim bl.a. opmærksom på, at der eksisterer 3 fundamentale fejlslutninger omkring det illegale marked for narkotika:
The first is that with respect to international crime there is nothing new. The assumptionis that illicit trades, smuggling, black markets and crime are part of the human experience and,therefore, “there is nothing new under the sun”. The second mistaken assumption is thatsmuggling –of drugs, weapons, people, human organs, dirty money or any other contraband–across national borders is a criminal activity that should therefore be conceptualized as suchand fought with the usual crime-fighting tools: law enforcement, the courts and punishmentthrough fines or incarceration. The third wrong assumption is that, like crime in general, illicittrade is an “underground” phenomenon that only involves a small community of deviants thatoperates at the margins of society
Naíms rapport er en uhyggelig gennemgang af hvordan mafiaorganisationer, samt økonomiske og politiske interesser i en lang række lande er filtret ind i hinanden. Og i den forbindelse er det værd at understrege at der ikke eksisterer et eneste forretningsområde med så høje profitrater som det illegale narkotikamarked. Vi taler om en samlet omsætning der af FN er sat til at være ca. 300 mia dollars, og hvor langt hovedparten af omsætningen er (skattefri) profit.
Og som Naím pointerer, har globaliseringen også indebåret en globalisering af de kriminelle netværk og forestillingen at illegal handel er et begrænset fænomen er noget sludder, som han skriver:
The reality is very different. There is plenty that is new about crime –not least its ability to seizethe opportunities spawned by the technological, economic and political revolutions thatexploded in the 1990s and continue today. Criminal networks –especially those which alreadyoperated in multiple countries– were “early adopters” of the innovations in communication andtransportation of the 1990s. And they also were the “first movers” into the new markets openedby the economic and political reforms that many countries implemented after the fall of theBerlin Wall. Criminal networks were –and continue to be –at the forefront of globalization,oftechnology and politics.It is, of course, true that criminals, smugglers and black markets have always existed. But never before have criminal organizations had the ability to operate at a global level with suchease and therefore reach a scale and scope in their activities that easily match those of theworld’s largest multinational corporations. And, if large multinational corporations are politicallypowerful, why assume that large international criminal organizations will not invest sizable partsof their immense revenues to gain political power? They will –and they do. Yes, crime andpolitics often go together. But now these associations have an immense capacity to impactbusiness, society, geopolitics, international security and national politics. In the 20th Centurythe Italian mafia was large and powerful and it then expanded its operations to the UnitedStates. But it never acquired the global reach or the political influence, economic might orinternational diversification now common among some of the largest transnational criminal organizations based in Russia, China, Eastern Europe or Latin America
Jeg vil lade det være op til læseren at vurdere hvorledes man tror at vi kan komme de multinationale kriminelle netværk til livs. Jeg skal personligt erkende at jeg kun kan komme i tanke om et effektivt redskab, nemlig at minimere deres indtægts-muligheder. den mest effektive metode jeg kan komme i tanke om, er desværre fortsat blot en vision hos de fleste af de iagtagere der indgående har beskæftiget sig med problemet. Men muligvis/forhåbentlig hjælper det når en række internationalt højtprofilerede tidligere og enkelte nuværende regerings- og statsledere lægger deres gode navn og rygte til en opfordring om at opgive “The War on Drugs”.
Da den endelige rapport ikke er offentliggjort endnu, vides ikke med bestemthed hvor langt man vil gå i sine anbefalinger. Jeg vender tilbage med endnu et indlæg når rapporten offentliggøres i den kommende uge.
Jeg håber Tom Behnke læser ovenstående…
Don’t you understand that it is high time to receive the personal loans, which can realize your dreams.
Hej Niels,
Vi har før haft en kortere debat der endte med at debatten lukkede… Jeg vil derfor prøve at ændre lidt på tonen således at en eventuel debat kan få et lidt længere liv 🙂
Du mener at en legalisering af alle rusmidler er fornuftigt dersom man anlægger en ”økonomisk” tilgang og ”Det indebærer også maksimale muligheder for at regulere kvaliteten af stofferne og hvem der har adgang til dem.”
Når argumentet henholdvist påstanden er problematisk skyldes det en logisk/sproglig fejl.
Eksempel: Lad os ændre våbenloven således at alle der måtte ønske det kan erhverve et våben. Derved vil vi kunne regulere kvaliteten af våbene, vi kan sikre økonomisk vækst, flere jobs, flere indtægter til staten(i form af afgifter mv.) OG vi kan regulere hvem der har adgang til våben. Ergo, rockere, indvandrerbander og andre multikriminelle samt organiserede kriminelle vil ikke længere have adgang til våben for vi forbyder dem at erhverve sig disse.
Fejlen har to dimensioner. Den ene at man kan ”lovgive” sig til et bestemt scenarie. Den anden at det er selve objektet/genstanden, der af folk som mig, opfattes som problematiske i sig selv.
Det sidste problem først.
De fleste hårde stoffer er problematiske fordi brugerne, uanset lovlighed, ikke har mulighed for at finansiere deres forbrug. I økonomiske termer er der mangel på likviditet, egenkapital samt ”turn-around”-muligheder for en virksomhed i krise. Den er med andre ord konkurstruet.
Når du advokerer for lovliggørelse så svarer det til at lovliggøre selskabstømning, sidegadevekseleringsfirmaer samt pyramidespil. Nu vil du sikkert sige at de nævnte brancher har ofrer mens narkobrug er ”offerløs”. MEN det hænger alene på præmissen om at dersom narko var lovligt ville alle de bagvedliggende kriminalitetsformer forsvinde. For hvis stofferne var lovlige ville finansieringsproblematikken ophøre.
Men der er ingen sammenhæng mellem lovlighed og finansieringmulighederne.
Og det er selve kernen i narkodebatten. Ectasy, heroin, anabolske steroider, crack, kokain, LSD osv. er stoffer som ikke kan indtages i et samfund baseret på arbejde, familieforøgelse osv.. Stofferne kan være lovlige på en øde ø men ikke i en moderne verden.
Og det fører så til det første problem.
Selv hvis stofferne blev lovlige så ville reguleringen jo medføre begrænsning for dem der ”ikke kan styre deres forbrug” og så ville smuglerruter, sort marked, berigelseskriminalitet osv. jo fortsætte og intet ændre på den nuværende situation. Tværtimod ville risikoen øges for at flere ville ”miste” kontrollen med deres forbrug i og med tilgængeligheden øges. Ideen om at love og regler par excellence er adfærdsregulerende tror jeg ikke du selv tror på. Nogle regler (dersom brud er behæftet med en negativ konsekvens) er adfærdsregulerende. Men ikke alle.
Og det du skylder at forklare, førend du får omvendt folketinget, er jo hvorfor en lovliggørelse af f.eks. heroin skulle medføre at brugerne lettere kan finansiere deres forbrug.
For hvad det er værd så er tilkomsten af såkaldte designer drugs baseret på leveringsproblemer forårsaget af øget indsats mod narko. Og kriminelle typer nærer intet ønske om f.eks. at betale skat og afgifter. Jeg tror at der er grund til at formode at legalisering af hårde stoffer for det første ikke vil ændre på status quo men derimod øge udviklingen af illegale designer drugs hvorved ”de kriminelle” kan bevare deres indtægter.
Jeg håber du forstår hvad jeg mener og jeg ser frem til at høre hvad du mener
God dag
Christian
@Christian
Lad mig tage påstanden om at et samfund ikke kan fungere hvis de i dag illegale rusmidler bliver legale. Hvorfor ikke? Det gør det jo allerede. Din præmis synes at være, at det faktum, at de er ulovlige indebærer at de ikke bruges. Det er en problematisk, og der er ingen impirisk belæg for dine udtalelser.
Så er der forholdet omkring priser. Du har ret i at hvis priserne (og her er det især heroin der er problemet) er de samme efter en legalisering, så har misbrugerne samme finansierings-problem. Det koster kun få kr. at fremstille et gram heroin eller kokain, og prisen på markedet har intet med dette at gøre. De høje priser skyldes primært at stofferne er ulovlige. En heroin-misbruger ville kunne finansiere sit misbrug ved at samle flasker på et legalt marked (også efter skattefar havde taget sin del).
Du kan så indvende, om det ikke vil indebære en stor stigning i antallet af misbrugere. Det er der nu ikke noget der tyder på. Heroin, kokain, cannabis osv. er forholdsvis prisuelastiske produkter, på linje med f.eks. alkohol og tobak. Med andre ord kan det ikke udelukkes at der vil være en effekt, men det kan på forhånd udelukkes at den vil være særlig stor. Og dette skal holdes op i mod de omkostninger brugere og samfund betaler for den nuværende politik.
Endelig undrer det mig at du ikke reflekterer over, at våbenforbuddet først og fremmest indebærer, at de vi helst ser ikke har dem, jo faktisk har det.
Men måske fremhæver du eksemplet fordi du tror at der er en sammenhæng mellem retten til at have våben og volden i samfundet. En sådan sammenhæng er aldrig påvist.
Lad mig også understrege, at det strengt taget ikke er mig der vil lovgive, jeg vil OPHÆVE gældende lovgivning.
Med hensyn til din påstand om at udviklingen af designerdrugs skyldes narkotikabekæmpelsens succes, så vil jeg meget gerne se hvor du har det fra. Det er grundlæggende noget vås. De mange stoffer du nævner er ikke naturlige substitutter for hinanden – nogle er, men langt fra de fleste. Forestillingen om at en person der gerne vil ryge en joiunt, men ikke kan komme til det, herefter napper et par Ecstasy piller er noget vås.
Endelig misser du en væsentlig pointe. Legalisering vil fjerne markedet fra de kriminelle. Hvorfor købe hos en usikker sælger med tvivlsom kvalitet, når man kan få kontrollerede produkter i en eller anden form for butik? Din argumentation hænger ikke sammen.
Vi har i dag en narkotikapolitik hvis menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser er uhyrlige – men vi har til dato aldrig set en eneste undersøgelse der har kunne sandsynliggøre at der er en eneste positiv effekt af den førte politik. Bevisbyrden burde rettelig påhvile den der vil bruge mia. af skatteydernes penge og accepterer at tusindevis, ja mio. af mennesker lider unødigt – de fleste af dem mennesker der aldrig har så meget som røget en eneste joint.
Hej Niels,
jeg har svaret lidt mærkeligt ved at skrive med store bogstaver under dine “spørgsmål/svar” ikke for at fremhæve svarene men for at kunne skelne. Det bliver hurtigt gedulgt via blog fordi pointer forsvinder men vi kan tage en kop kaffe og måske stable et “gå hjem møde” på benene. Jeg har selv haft fornøjelsen af at læse bl.a. kriminologi på KU og jeg er ret overbevist om at Balvig vil støtte dine tanker. Så måske vi kunne sætte fokus på debaten og løsningsmulgheder af den vej. Well, læs og se om hvad jeg skriver giver grundlag for kvalificeret modstand 🙂
• Lad mig tage påstanden om at et samfund ikke kan fungere hvis de i dag illegale rusmidler bliver legale. Hvorfor ikke? Det gør det jo allerede. Din præmis synes at være, at det faktum, at de er ulovlige indebærer at de ikke bruges. Det er en problematisk, og der er ingen impirisk belæg for dine udtalelser.
JEG SIGER IKKE AT ET SAMFUND IKKE KAN FUNGERE MEN DERIMOD AT BRUGERNE IKKE KAN FUNGERE I SAMFUNDET. JEG ARGUMENTERE FOR DET MODSATTE NEMLIG AT LEGALITETEN ER INDIFFERENT I RELATION TIL PROBLEMATIKKEN.
Så er der forholdet omkring priser. Du har ret i at hvis priserne (og her er det især heroin der er problemet) er de samme efter en legalisering, så har misbrugerne samme finansierings-problem. Det koster kun få kr. at fremstille et gram heroin eller kokain, og prisen på markedet har intet med dette at gøre. De høje priser skyldes primært at stofferne er ulovlige. En heroin-misbruger ville kunne finansiere sit misbrug ved at samle flasker på et legalt marked (også efter skattefar havde taget sin del).
JEG VAR UNDER INDTRYK AF AT DU VILLE REGULERE MARKEDET/ANDELEN AF BRUGERE. KONSEKVENSEN, MÅ DU VEL ANERKENDE, ER AT MISBRUGERE NÆGTES ”LEGAL” ADGANG TIL STOFFERNE HVORVED DE HENVISES TIL DET SORTE MARKED. (PÅSTANDEN OM AT MARKEDSPRISEN PÅ ET GRAM HEROIN VIL VÆRE ET PAR KRONER STÅR FOR EGEN REGNING OG VIRKER INDERLIGT LAV. HEM OG HVORDAN SKAL ”MARKEDSPRISEN” FASTSÆTTES???
Du kan så indvende, om det ikke vil indebære en stor stigning i antallet af misbrugere. Det er der nu ikke noget der tyder på. Heroin, kokain, cannabis osv. er forholdsvis prisuelastiske produkter, på linje med f.eks. alkohol og tobak. Med andre ord kan det ikke udelukkes at der vil være en effekt, men det kan på forhånd udelukkes at den vil være særlig stor. Og dette skal holdes op i mod de omkostninger brugere og samfund betaler for den nuværende politik.
RELATIVT ENIG HER
Endelig undrer det mig at du ikke reflekterer over, at våbenforbuddet først og fremmest indebærer, at de vi helst ser ikke har dem, jo faktisk har det.
Men måske fremhæver du eksemplet fordi du tror at der er en sammenhæng mellem retten til at have våben og volden i samfundet. En sådan sammenhæng er aldrig påvist.
DU MISFORSTÅR MIT EKSEMPEL. DET JEG PRØVER AT ILLUSTRERE ER AT UANSET HVORDAN DER LOVGIVES SÅ VIL ”UØNSKEDE TYPER” FORTSAT BÆRE VÅBEN… – OG MED ”VÅBENLIBERALISERING” VIL FORMENTLIG ENDNU FLERE BÆRE VÅBEN…
Lad mig også understrege, at det strengt taget ikke er mig der vil lovgive, jeg vil OPHÆVE gældende lovgivning.
DEN HAR JEG FANGET – MEN DU VIL JO REGULERE MARKEDET? IKK’ SANDT? DET BETYDER JO, I SAGENS NATUR, AT DU VIL LAVE NYE REGLER… NICHT WAR???
Med hensyn til din påstand om at udviklingen af designerdrugs skyldes narkotikabekæmpelsens succes, så vil jeg meget gerne se hvor du har det fra. Det er grundlæggende noget vås. De mange stoffer du nævner er ikke naturlige substitutter for hinanden – nogle er, men langt fra de fleste. Forestillingen om at en person der gerne vil ryge en joiunt, men ikke kan komme til det, herefter napper et par Ecstasy piller er noget vås.
JEG HAR IKKE ”FORSKNINGSPROJEKTER” SOM BELÆG FOR PÅSTANDEN MEN DERIMOD ALMINDELIG SUND FORNUFT. DESIGNER DRUGS ESKALERER OP GENNEM 90’ERNE OG FORTSÆTTER DERES ”TRIUMFERENDE” VÆKSTRATER. MIN PÅSTAND ER AT MENS MAN UPROBELMATISK HAVDE ADGANG TIL SVAMPE OSV. FRA 60’ERNE TIL SLUTFIRSERNE SÅ BETØD ”MYNDIGHEDERNES INDSATS” BEGRÆNSET UDBUD HVORVED DESIGNER DRUGS ENTREREDE…
Endelig misser du en væsentlig pointe. Legalisering vil fjerne markedet fra de kriminelle. Hvorfor købe hos en usikker sælger med tvivlsom kvalitet, når man kan få kontrollerede produkter i en eller anden form for butik? Din argumentation hænger ikke sammen.
DU HAR RET – UNDER FORUDSÆTNING AF AT DU IKKE VIL REGULERE. ALTSÅ AT ALLE HAR FRI ADGANG TIL HEROIN MV.. MEN AT DØMME UDFRA DINE UDTALELSER SÅ VIL DU NETOP REGULERE
Vi har i dag en narkotikapolitik hvis menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser er uhyrlige – men vi har til dato aldrig set en eneste undersøgelse der har kunne sandsynliggøre at der er en eneste positiv effekt af den førte politik. Bevisbyrden burde rettelig påhvile den der vil bruge mia. af skatteydernes penge og accepterer at tusindevis, ja mio. af mennesker lider unødigt – de fleste af dem mennesker der aldrig har så meget som røget en eneste joint.
FULDSTÆNDIG ENIG! NARKOPOLITIKKEN ER IKKE PINLIG MEN SKAMFULD. JEG ER BARE IKKE ENIG I KONKLUSIONERNE AF DIN ANALYSE.
Lyder godt med et gå-hjem møde, jeg er sikker på at et sådan arrangement kunne stables på benene i CEPOS-regi.
Jeg vil ikke komme med yderligere kommentarer her, bortset fra at jeg finder det problematisk at du skyder mig en lang række ting i skoene fordi jeg anbefaler et legaliseret og reguleret marked i stedet for det nuværende forbud.
Jeg prøver så vidt muligt at argumentere på et fagligt grundlag, og hermed anerkender jeg at det kan være et mål bland andre at søge at begrænse udbredelsen. Principielt har jeg en anden holdning, som du kan læse mere om i det bidrag til antologien “Friheden flyver”, som jeg skrev sidste år – se http://nielswesty.dk/pdf/friheden_flyver_niels_westy.pdf
Med hensyn til brugere af illegale rusmidler – det er jo at sammenligne med så meget andet. Det store flertal – ifølge FN ca. 90% fungerer glimrende, mens et mindretal har store problemer. En del af problemgruppen ville dog fungere væsentligt bedre, hvis de kunne pleje deres last på legal vis. Det viser erfaringerne – selv med “hårde stoffer” – Den gennemsnitlige kokain bruger i I-landene er en veluddannet yngre man med god indtægt, – og der er ikke noget der tyder på at han har specielt stor risiko for at gå i hundene.