Forleden dag døde Venezuelas de facto diktator Hugo Chavez. Flere medier, inklusive DR, har været ude at hylde hans visioner og resultater i Venezuela. Der har dog ikke været meget virkelighed i meget af dækningen – påstande som markant mindre ulighed, bedre vilkår for de fattige og mere retfærdighed spiller dårligt sammen med fakta. Verdens femtestørste olieproducent har de seneste år oplevet deciderede mangeltilstande. New York Times skrev for eksempel sidste år om, hvordan der ofte mangler basisvarer som madolie, majsmel, kyllinger og toiletpapir i forretningerne. Landet, der traditionelt har haft en stor kaffeindustri, har de sidste fire år været nettoimportør af kaffe.
Så hvordan ser virkeligheden ud. Ofte devisen at et billede siger mere end 1000 ord (som vi ofte bruger i praksis her på stedet), er her udviklingen i Venezuelas overordnede levestandard, sammenlignet med to af Chavezs værste ideologiske modstandere: Chile og Peru. Chavez kom til magten i 1998, og venezuelanernes gennemsnitlige levestandard i dag er stort set den samme som dengang. Peru liberaliserede økonomien omkring 2000, og Chile som bekendt langt tidligere. Spørgsmålet er ikke bare, hvor man helst ville bo i dag, men hvor ville man helst bo om ti år?
Hvordan defineres levestandard? Er det BNP per capita i PPP i faste USD?
Udover det, så begyndte Perus liberalisering da (så vidt jeg ved) allerede i midten af 90’erne med massive privatiseringer efter den ny forfatning af 31. december 1993?
I forlængelse af det du skriver har Economist også en interessant artikel om Chávez:
http://www.economist.com/blogs/americasview/2013/03/venezuela-after-ch%C3%A1vez
Peru har gennem markedsøkonomi været bedre til at sænke fattigdommen end Venezuela på trods af den manglende omfordeling!
@Troels: Tak for linket. Mht. Perus liberalisering er det rigtigt, at der var store privatiseringer fra 1994, men reguleringer og en generel styrkelse af den private ejendomsret skete de facto noget senere.
Er der ikke noget data på hvordan levestandarden er for almindelig mennesker og fattige mennesker? Påstanden er jo at Chavez hævede levestandarden de middelklassen og de fattige ved at tage penge fra de rige og de store selskaber, så selv om bnp pr capita ikke er steget er levestandarden for alm. mennesker blevet højere pga omfordeling. Og hvordan forholder det sig i Peru og Chile, er det de rige der er blevet rigere og de fattige er stadig fattige, eller hvordan ser det ud?
Niels Westy tager fat på de emner på Americas: http://americas.dk/2013/03/06/the-death-of-a-caudilho-arven-efter-chavez/
Helt generelt er udviklingen i Peru og Chile sådan, at der ikke er sket meget med uligheden. I Chile har den de sidste 25 år været svagt faldende og den dybe fattigdom er praktisk taget udryddet, og Peru har været meget bedre end andre lande til at sænke deres dybe fattigdom. Der er med andre ord praktisk taget ingen dokumenterbar virkelighed bag påstandene om, at de rige bliver rigere mens de fattige bliver fattigere i de såkaldt ‘neoliberale’ lande. I Venezuela, derimod, skal man have haft partibogen i orden de sidste ti år for at komme frem i samfundet.
Hvad er din kilde egentlig? Jeg sidder selv her og roder med data om Latinamerika, men kan ikke lige finde figurer, der matcher din 🙂
Det er Penn World Tables, mark 7.1