Et kort symposium om Polen er et fejlslagent – eller ’failing’ – demokrati, som Marginal Revolution omtalte i går, mindede mig om en af de ting, der irriterer mig mest: Mediernes jævnlige karakteristik af bestemte partier og regimer som ’højreorienterede’, ’højreekstreme’ og lignende indikatorer.
Adam Zamoyski, en polsk-født britisk historiker, peger i sin del af symposiet på, hvor stor en fejltagelse det er, at benævne det nye polske styre som højreorienteret. Han betragter i stedet Lov og Retfærdighedspartiets kurs overfor medierne og retsvæsenet som en tilbagevenden til sovjetisk politik. Som Zamoyski skriver:
The PiS core are not natural capitalists: They are hostile to free-market economics, regard businessmen as “speculators” and believe in government control of everything, including property rights. Their fiscal policy is anything but right-wing. They have promised to crack down on banks, lower the retirement age and give massive monthly cash handouts to parents for each child.
They are conservative only in that they view the liberal center ground of Western politics — and the modern world in general — with suspicion. Their conservatism is essentially provincialism, their politics populist. They beat the drum of patriotism and talk of preserving national sovereignty, but their idea of patriotism is to wallow in the martyrology of the Second World War and the talk of sovereignty is mostly an expression of xenophobia.
Zamoyski understreger her den voldsomme bias, der ligger i journalisters behandling af en række partier som såkaldt ’stærkt højreorienterede’: Dansk Folkeparti, Front National i Frankrig, Donald Trump i USA, Viktor Orban i Ungarn og PiS i Polen er alle eksempler på partier og politikere, man påstår, er højreorienterede. Fælles for dem alle er, at de ønsker langt større statsstyring og national protektionisme på centrale sociale og økonomiske områder. Hvordan man overhovedet kan kalde dem højreorienterede i nogen anden forstand end en konservativ, quasi-religiøs retning, er ganske uforståeligt for mig.
Jeg tror forvirrelsen stammer fra at højreorienteret bliver brugt om både liberale og konservative. Det er to helt forskellige ideologier.
Konservatisme er heller ikke noget særskildt højreorienteret fænomen. Socialdemokraterne er vel et af de mest konservative partier i Danmark (den 100 år gamle danske model, velfærdsstaten, etc.) og de er vel næppe højreorienterede.
For at være fair over for journalisterne, så siger det måske mere om begrænsningerne ved den nuværende højre-venstre dikotomi, end en potentiel bias hos dem. Men selvfølgelig virker det biased når journalister har en tendens til at betegne alt hvad der ikke progressivt, grønt og visionært som højreorienteret.
For at være fair en gang til, så oplever jeg nu ellers mere, at de partier og bevægelser du nævner, bliver betegnet som højrepopulistisk. Det er dog ikke en betegnelse, der er specielt meget mindre tendentiøs, især når det tydeligvis ikke er et smigerende ord og stort set kun bruges om såkaldte højreorienteret partier.