I torsdags skrev vi om de særlige eksempler, man kan finde i de opdaterede data, som Martin Rode og jeg arbejder med for tiden. Men dataene, der er tilgængelige fra 1950 til 2015, kan naturligvis også bruges til at illustrere mere generelle trends. En af de mest omdiskuterede i mange år, har været hvordan det går med demokrati i Afrika.
Figuren nedenfor viser, hvor stor en andel af de nu 54 afrikanske lande er kategoriseret som ’rigtigt’ demokratiske. Svaret er 35 %, eller 19 af de 54, og selvom det ikke lyder af alverden, er det et væsentligt fremskridt i forhold til for bare 20 år siden. Ikke overraskende skete meget af udviklingen som direkte konsekvens af Sovjetunionens kollaps, da Østblokken ikke længere politisk og økonomisk kunne understøtte socialistiske diktaturer i Afrika. Figuren viser dog også, at de tidligere britiske kolonier helt generelt har været mere tilbøjelige til at blive demokratiske. Med den fredelige overdragelse af magten efter valget i september 2011 blev Zambia det ottende af de 16 lande med britisk kolonifortid, der er tydeligt demokratisk.
Før nogen undrer sig, illustrerer figuren dog også en ganske interessant detalje. Ghana var den første koloni i Afrika, der blev uafhængig i 1957, men figuren viser hvordan omtrent 6 % – dvs. tre lande – faktisk var demokratiske før de blev uafhængige. Denne andel stiger endda en smule omkring 1960. Ghana fik faktisk frie og demokratiske valg, og en grad af selvstyre, allerede i 1951. Landet blev dermed på sin vis lige så demokratisk, som Færøerne er i dag. Denne umiddelbart mærkværdige situation er både spændende og generelt ignoreret i forskningen. Hvis læserne kender til forskning på området, hører vi meget gerne om det.
Jeg er nok lidt smådum, men hvordan kan demokratiandelen for “Hele Afrika” og Subsahara Afrika” kurverne følges så tæt ad. I perioden fra 1950 til 1994 endda stort set identiske.
Jeg har vist behov for at blive opdateret på præcist hvilke lande der udgør IKKE-subsahara afrika og hvad deres “demokrati” status har været fra 1950 og frem?
Forskellen udgøres af Nordafrika – fra Marokko til Ægypten. Det eneste demokrati i den region er Tunesien, som vi tæller som demokratisk fra 2012. Derfor følges de to kurver så snævert ad, da Nordafrika basalt set bare bidrager med nogle 0’er.
I kunne evt. kigge på noget af Michael Seebergs forskning om “deviant democracies”:
– http://politica.dk/forlaget/politicas-phd-serie/michael-aagaard-seeberg/
– http://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/13510347.2012.755516
Hej Emil. Tak for forslaget. Jeg skal alligevel have kigget på Seebergs ting – de er jo superrelevante ifht. vores post i torsdags – og kunne måske give indikationer mht. dette spørgsmål.
Hvis jeg ikke husker helt forkert, så indeholder hans Ph.d.-afhandling også mere dybdegående casestudier af f.eks. Indien, Mongoliet, og så selvfølgelig Ghana, så der kan måske være noget at hente ift. ovenstående.
Pingback: Bjørnskov-Rode datasættet er online – Punditokraterne
Pingback: Koloniinstitutioner og moderne demokrati – Punditokraterne