I dag skriver jeg i JP om en ny undersøgelse fra SSI, der er baseret på data fra november – altså før regeringen først lukkede kommunerne delvist ned over tre omgange (9. 11. og 16. december) og siden lukkede landet helt ned d. 18. december.

I undersøgelsen konkluderer SSI, at de daværende restriktioner virkede (se billede nedenfor fra SSI’s hjemmeside). Man finder kun signifikant øget smittespredning i fitnesscentre, men også nogle tegn på øget smittespredning ved større begivenheder, værtshusbesøg og fællessang.

SSI’s undersøgelse giver os et praj om, hvorfor hårde nedlukninger ikke virker bedre end milde. En nedlukning har nemlig direkte og indirekte effekter. Den direkte effekt er effekten af at forhindre smitte hos fx frisøren. Den indirekte effekt består af befolkningens adfærdsændring som følge af en direkte effekt (falder smitten pga. nedlukningen af frisøren, justerer vi vores adfærd og passer mindre på, hvilket får smitten til at stige). Disse to effekter vil – hvis vi ser bort fra en evt. signaleffekt¹ – normalt modvirke hinanden, men ikke nødvendigvis 100%. Derfor kan en nedlukning teoretisk set virke, selv uden en signaleffekt. Men det kræver selvfølgelig, at der ER en direkte effekt.

Og SSI’s undersøgelse finder altså igen direkte effekt af væsentlige dele af nedlykningen. Det hjælper ikke at lukke restauranter, frisører, fodboldklubber osv. samt indføre meget strikse forsamlingsforbud udendørs, fordi det ikke er der, folk bliver smittet. Hvis SSI’s undersøgelse står for troende, kan den hårde nedlukning altså ikke virke bedre end en mild.

Alt tyder altså på, at den omfattende nedlukning har været unødvendig og blot har påført danskerne yderligere trivselsproblemer og økonomiske tab i en i forvejen svær coronatid.

Fra mit indlæg i JP

Det interessant ved SSI’s undersøgelse er, at den bekræfter mange af de ting, vi har skrevet om her på siden tidligere. Intet tyder på, at nedlukningerne virker så godt som mange tror, og særligt tyder intet på, at hårde nedlukninger virker bedre end milde. Et resultat både Bjørnskov (2020) og Bonardi et al. (2020) kommer frem til.

SSI’s resultater bekræftes af de danske smittetal og en bred international videnskabelig litteratur. Smitten i Danmark toppede i midten af december, og altså FØR regeringen den 18. december lukkede ned for storcentre, detailhandel, frisører mv. Samtidig viser den videnskabelige litteratur, at lande, der har lukket hårdt ned, ikke har set en større effekt på smittespredningen, end lande, der lukkede mindre ned. Begge dele passer fint med SSI’s undersøgelse, som netop peger på, at langt mildere indgreb er tilstrækkeligt til at holde smitten nede.

Alt tyder altså på, at den omfattende nedlukning har været unødvendig og blot har påført danskerne yderligere trivselsproblemer og økonomiske tab i en i forvejen svær coronatid.

Fra mit indlæg i JP

SSI’s undersøgelse er langt fra den eneste i den kategori, jeg er stødt på. Fx viser dette studie, at lukningen af de mindste skoleklasser reducerede antallet af cases med mindre end 1%-point.

SSI’s undersøgelse er i øvrigt baseret på spørgeskemainterviews af 617 personer, hvoraf 300 havde været smittet med COVID-19. Når man tænker på de absurde omkostninger ved at lukke landet ned (Otto har lavet et underkantsskøn, der lyder på 1 mia. kr. om dagen), forekommer det lettere absurd at betragte, hvor få kræfter, der umiddelbart lægges i at forstå smittespredningen. Hvorfor laver man ikke løbende disse undersøgelser, og hvorfor kommer resultaterne først ud nu?

Noter

¹ Jeg vil langt fra afvise, at der kan være en form for signaleffekt af nedlukningerne. Og måske er dette den vigtigste effekt. I så fald burde sommeren være brugt på at undersøge, hvordan man sender det billigst mulige signal til befolkningen.