Danmark har 28% chance for at komme i EM-finalen

Hvor store er Danmarks chancer for at gå videre til finalen? Her kunne mange forfalde til at diskutere de to hold. Hvor gode er de enkelte spillere, hvor gode er trænerne? Hvor godt er holdet som helhed? Hvordan står de spiller mod spiller fordelt på hele banen? Hjemmebane, dommer osv.

Det er alt sammen fint, og det må nødvendigvis være en del af øvelserne, der får os frem til økonomens genvej: Se, hvad markedet siger.

Nedenfor følger derfor odds og de afledte danske chancer for at gå videre til EM-finalen fra et par forskellig bettingfirmaer.

Noter:

1) Bettingfirmaernes odds for at et hold vinder, giver ikke 100% tilsammen, fordi firmaet også tager et cut. Chancen for dansk sejr, er regnet som ”midtpunktet” af ”sandsynlighed for dansk sejr” og ”1 – sandsynlighed for engelsk sejr”.

2) Oddsene er i øvrigt taget fra de danske sider. Jeg har ikke undersøgt, om de giver anderledes odds end udenlandske sider, og måske overvurderer chancen for dansk sejr (= lavere odds, hvilket vil være i firmaernes favør, fordi relativt mange danskere nok spiller på dansk sejr uanset odds).

3) Jeg har anvendt denne side til at konvertere odds til sandsynligheder: https://www.aceodds.com/bet-calculator/odds-converter.html

5 thoughts on “Danmark har 28% chance for at komme i EM-finalen

  1. Johannes Polemicus

    Jeg har bemærket, at engelske sider giver lavere odds for engelsk sejr og ligeledes i Danmark. Der er nok ikke kun tale om en ren vurderingssag, men også, at hvis man har mange penge sat på fx engelsk sejr er man nødt til at nedjustere odds alene for at kontrollere sin down-side risk. Bookmakere har jo ift. prediction markets modposten på egenkapitalen og ikke i markedet.

    Hvis man derfor forestiller sig et stort land spille mod et lille land hos én bookmaker – vi forestiller os her der ikke er andre spillere, og at folk har en idiosynkratisk præference for at spille på deres eget land – så vil denne bookmakers odds være for lave for det store lands sejr og for høj for det lille lands. Jeg ved ikke om der nogensinde er gennemført undersøgelser af sådant.

    Svar
    1. Jonas Herby

      Hej Johannes

      Jeg er enig lidt af vejen.

      Men i sidste ende afspejler odds det punkt, hvor selskaberne føler sig sikre på at tjene penge. De kan ikke give *for* høje odds på dansk sejr, bare fordi mange englændere spiller på engelsk sejr, for så vil “smarte penge”, som alene ser på, om der er noget at tjene (og dem er der sikkert en del af) fosse ind og tømme kasserne hos selskaberne.

      Men det kan da godt være, at oddsene for dansk sejr er en lille smule overvurderet pga. den faktor, du nævner.

      /Jonas

      Svar
      1. Johannes Polemicus

        Ikke helt. Baseret på deres subjektive sandsynlighedsforventning sætter de odds, så de optimerer deres objektivfunktion henover alle mulige udfald. Det er ikke sikkert, at det betyder at maksimere afkast. Det afhænger fx af adgangen til kredit og risikoaversionen hos udbyderen.

        Svar
    2. Christian Bjørnskov

      Hej Johannes
      Det er vældigt interessant og tankevækkende. Ville man egentlig ikke se samme slags effekter i investeringsmarkeder med home bias? Der vil på samme måde være et behov for at kontrollere sin down-side risk. Eller overser jeg noget?
      Christian

      Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.