Skal man indføre ny regulering, hvis en samfundsøkonomik cost-benefit-analyse viser, at reguleringen giver et lille, men dog positivt, afkast?
Umiddelbart fristes man – ud fra et rent samfundsøkonomisk synspunkt – til at sige ja. Men Sutter and Poitras (2002) peger på, at selv med samfundsøkonomiske briller, er det ikke nødvendigvis en god idé. [1] Det skyldes, at meget regulering bliver forældet over tid, men alligevel ikke bliver afskaffet på grund af politiske transaktionsomkostninger.
Political equilibrium assumes that politicians balance pressure generated for and against various measures, but transactions costs inevitably limit this process. Politicians cannot consider every policy every year, and some issues must fall below the threshold necessary to attract attention from any affected interest group. Some government programs persist due to inertia.
De peger på, at forskningen tyder på, at hvis periodisk syn nogensinde har haft en effekt på trafiksikkerheden, så var det i gamle dage, hvor biler var relativt usikre. Alligevel er periodisk syn forsat et krav mange steder, fordi det ikke er “top of mind” hos politikerne at få kravet fjernet.
Crain and Kimenyi (1991) argue in addition that changes in automobile engineering over time have reduced the safety effects reported in initial studies. Inspection persists because safety advocates misperceive the policies’ effects or have not updated their beliefs to take account of recent scholarship. A lack of systematic relationship between the interests examined here and the cross-state incidence of inspection would be consistent with a political transactions cost explanation of persistence.
Man kan tilføje, at periodisk syn langt fra er den eneste form for regulering, der har mistet enhver form for begrundelse og alligevel hænger ved med enorme omkostninger til følge. For et skræmmende eksempel henviser jeg til mit tidligere indlæg om The Jones Act.
Og dermed har vi endnu et godt argument for at indføre et regelloft. Et regelloft vil nemlig gøre det mere opportunt for politikerne at få afskaffet gamle regler, som ikke længere kan begrundes (men stadig kan føre til betydelige omkostninger).
//
[1] Her antager jeg naturligvis – helt realistisk – at de fremtidige omkostninger ikke er regnet med i cost-benefit-analysen.
Det har været min tanke i mange år, at et regelloft tvinger lovgivere til at vurdere nytten af både nye og gamle måske forældede love og regler. Man lader bare stå til. Det er for let at smide regler ud over det hele, og når det så rammer en politiker så undskylder de sig med ukendskab. Føj!
Sund fornuft – altså uinteressant for lovgiverne.
Helt enig