Vi skriver ganske meget om samfundsforskning her på stedet, men måske for sjældent om forskning, der enten er igang, eller som vi slet ikke har startet endnu. Det gør vi idag, hvor vi ser på noget så umiddelbart sært som morddiskrimination: Hvordan ser verdens mønstre i mord ud, når man ser separat på kvinder og mænd? Baggrunden for spørgsmålet er, at min gode ven og kollega Martin Rode forleden foreslog, at vi genbesøgte forholdet mellem kriminalitet og økonomisk frihed, men med et fokus på kønsforskelle (se her, her og her for tidligere forskning).
Et af de interessante forhold omkring mord er netop, at der bliver begået langt flere mord på mænd end kvinder. På tværs af 140 samfund hvorfra vi har rimeligt gode data de sidste ti år, begås der i gennemsnit 4,8 gange så mange mord på mænd som kvinder. Og jo flere mord, der begås, jo uforholdsmæssigt flere er på mænd: Sammenligningen på tværs af de 140 samfund peger på, at når mordraten på mænd stiger 10 %, stiger den på kvinder kun 5,7 % i gennemsnit. I det voldelige Venezuela begås der således 18 gange så mange mord på mænd som kvinder, mens der i det ekstremt fredelige Schweiz faktisk begås cirka 12 % flere mord på kvinder end mænd.
Martin og jeg går snart igang med at undersøge, i hvilket omfang økonomisk frihed ikke blot fører til færre drab, men om den også reducerer diskriminationen i mord. Når man ser på tidligere forskning – måske ikke mindst min og Niclas Berggrens nye artikel om sammenhængen mellem økonomisk frihed og statslig diskrimination – er der grund til at undersøge det. Det samme gælder, når man ser på Niclas tidligere forskning sammen med Therese Nilsson om hvordan frihed påvirker folks tolerancenormer.
Vores meget foreløbige analyser peger ret klart i retning af, at økonomisk frihed er forbundet med færre mord, og i særlig grad med færre mord på mænd. Hvilke elementer af økonomisk frihed er særligt vigtige, om de virker mere effektivt i demokratier, eller om det hele er en konsekvens af den økonomiske udvikling der kommer med udviklingen, er stadig åbne spørgsmål. Læsernes input er meget velkomment!
Min antagelse er at mord på mænd, oftest er økonomisk betingede.
Mord på kvinder vil derimod ofte være følelsesmæssigt betingede.
Så jeg gætter på, at I ender op med to forskellige korrelationer.
Husk også at få med hvem som begår mordene, hvis det vides.
Hej Kjeld
Det er bestemt også min intuition, at det er en af de væsentlige forklaringer på forskellen!
Bh
Christian
Mord og død(en) er en tragisk-komisk størrelse. Tager man udgangspunkt i sætningen “HIC Caudet mors Succurrere vitae” står man tilbage med som paradoks at livet er på livstid. Ser man kort fortalt på døden isoleret set kan denne opstå igennem uventede dødsårsager eller som følge af alderdom da døden kommer til os “alle” for de efterladte som en sorg som raser igennem (d)en enkelte på forskellige måder og hastigheder.
Når det kommer til mord – målt lykke og rigdom – kan man tage sit i at det tragiske er at finde i de(n) fejl i nationer til at genkende imperativer af internationalisme, dette hvad enten det er overlagt mord, manddrab som hændeligt (u)held i (u)held, selvmord eller affekt mord med vægt på nationale tolerancenormer af økonomisk eller emotionel betingelser. De økonomiske er lettere at forklare end de emotionel betingede.
Ser man på det herhjemme, I vores lille land uden høje bjerge, er der stejle bakker om dette kunne skyldtes den institutionelle sklerose kan man give sit bud på, to artikler i ugeskrift for læger “Kun hver 20 obduceres (2012)” med vægt på ligsynsloven fra 1991 og “Sundhedsreformens kvalitetshysteri (2019)” forklarer situationen meget godt, hvorfor man også kan vende denne artikels titel om, diskrimination i dødsårsager.
Tak for endnu en sober artikel, og en lille (fod)note, nu sommerserien omhandler vækst, hvorfor så ikke tage fat på hvad Robert Solow (RIP) har sagt: “”Silicon Valley as a source of technological development is a benefit,” he says. “But as a source of very rich people who have silly ideas about society, it can be a threat.”