De (ca. 20) mest populære, danske politiske blogs

Lille blog på skærmen der …?  Hvilke danske politiske blogs er egentlig de mest “populære”?  Vi har tidligere berørt spørgsmålet her på stedet (og det samme har Mandag Morgen, samt 180Grader og Kasper Hyllested), men det blev lidt aktualiseret fornylig, da en svensk undersøgelse lavet af Primelabs for Kommunikationsbureauet Cision prøvede at rangordne samtlige danske blogs efter, hvor “indflydelsesrige” de er.  Undersøgelsen havde imidlertid en række problemer–for nu at sige det mildt–og har derfor også fået nogle kritiske ord med på vejen (bl.a. her og her).  F.eks. var metoden til rangordning langt fra gennemskuelig, og man havde kun set på halvdelen af de ca. 60.000 danske blogs, man mente, der var–men man havde ikke anlagt nogen systematiske kriterier for, hvordan man udvalgte blogs.  Resultatet blev en liste, som meget få danske bloggere rigtigt kunne forstå (bortset fra nogle oplagte fuldtræffere).  F.eks. figurerede nærværende, lærde og prominente blog slet ikke på listen over top-100 danske blogs, hvilket vi blev noget pikerede over.  Så nu har den gamle redacteur prøvet noget andet ud fra devisen om, at kan man ikke lide andres resultater, kan man altid lave sit eget resultat.

Jeg har set alene på de blogs, der er tilmeldt Chart.dk, og som har klassificeret sig selv i kategorien “Offentlig & Politik”.  Der er enkelte danske blogs, som ikke er med der, og der er sikkert politiske blogs, som har klassificeret sig selv anderledes–men det er så deres eget valg, og skal man have data for antal besøgende, er der næsten ingen anden måde at gøre det på.  Nedenfor angiver den første kolonne fra venstre de undersøgte +20 blog-navne.  Næste kolonne anfører antal besøgende i forgårs (den 8.X.2007) ifølge Chart.dk, mens den tredje kolonne angiver en rangordning af disse ud fra antal besøgende dog er der taget højde for, hvor tæt to blogs ligger på hinanden (her operationaliseret som +/- 10 styk), idet det er et velkendt fænomen, at det specifikke antal besøgende ryger lidt op og ned fra dag til dag.  (Man kunne have valgt mere end +/- 10 styk, men det er næppe så kontroversielt.)  Ligger to eller flere blogs tæt på hinanden, har de fået lov til at dele den højeste rang.

Dernæst har jeg set på, hvilken “authority” Technorati tillægger de samme blogs, baseret på antal indgående links.  De er talt op i fjerde kolonne, og da disse ikke ændrer sig så markant fra dag til dag, har jeg simpelthen taget listen stringent og rangordnet i kolonne 5.  (Ikke alle blogs fra Chart.dk har en Technorati rating, og de er derfor placeret i bunden, sammen med to fra Chart.dk, som reelt ikke er blogs.)

Blog

Dagl. besøg (Chart.dk, “Offentlig & Politik”)

Rang (af undersøgte) (+/-10 = delt plads)

Indg. links (Techno-rati)

Rang (af under-søgte)

Aggre-geret “Score”

“Gennem-snitlig rang”

Uriasposten 1.973 1 98 1 193.354 1
Pundito-kraterne 585 4 96 2 56.160 3
Hodja 893 3 62 4 55.366 3,5
Dansk politik 480 8 75 3 36.000 5,5
Humanisme 582 4 52 6 30.264 5
Snaphanen 1.121 2 24 11 26.904 6,5
Jarls Blog 411 9 60 5 24.660 7
Polemiken 599 4 40 8 23.960 6
Modspil 203 12 51 7 10.353 9,5
Gülay Kocbay 156 14 31 9 4.836 11,5
Monokultur 267 10 18 14 4.806 12
Skattetryk.dk 167 14 19 13 3.173 13,5
En mave-puster 143 14 21 12 3.003 13
Ulla Nørtoft Thomsen 106 20 26 10 2.756 15
Benny Engel-brecht 157 14 15 15 2.355 14,5
Raapil Un-blogged 146 14 13 16 1.898 15
Denmark Online 599 4 3 17 1.797 10,5
Helen Latifs Small Talk 258 10

NA

NA

DKP/ML 193 12

NA

NA

Faklen 152 14

NA

NA

Filtrat 115 20

NA

NA

Frasorterede
Statsamterne 2.600

(ikke blog)

Liberator 124

(ikke blog)

(Data pr. 8.X.2007)

Billedet, der tegner sig på disse to parametre, er, at Uriasposten ligger helt i top på begge, men dernæst kommer der visse forskelle: Snaphanen ligger meget højt besøgsmæssigt, men får relativt færre links fra omverdenen.  Dernæst ligger en lille gruppe af blogs, der både har pænt mange indgående links og mange besøgende (bl.a. denne blog, Hodja, Humanisme, Polemiken, Jarls Blog, samt Dansk Politik). Der er en vis sammenhæng mellem de to mål, men den er langt fra stærk, endsige lineær (R2 = 0,32), så hvis man klarer sig godt på begge kriterier, er der en vis grund til at være tilfreds.

Men for derfor at komme lidt nærmere på et mere “entydigt” billede af det, svenskerne kaldte “indflydelse”, eksperimenterede jeg med to måder at aggregere de to relevante dimensioner på.  Den ene var–inspireret af den såkaldte “Nash metode” indenfor præferenceaggregering–simpelthen at gange de to tal, altså antal besøgende x “authority”.  Det giver (i kolonne 6) et ret entydigt billede af Uriasposten helt i top, fulgt af denne blog og Hodja meget tæt på hinanden, og derefter de førnævnte blogs samt Modspil som de ialt ni politiske blogs i toppen; resten kommer derefter.  (Dette er, som sagt, igen eksklusiv dem, der ikke er tilmeldt både Chart.dk og Technorati, men eftersom begge er gratis, er det bare om at blive registreret der, hvis man er utilfreds!

Det er i denne orden, at de forskellige blogs er rangordnet i sammentællingen.  Jeg har dog (i kolonne 7) også prøvet en alternativ aggregering, som dog er (mindst) lige så dubiøs, nemlig at tage “gennemsnittet” af de to første rangordninger; ret beset kan man ikke særligt godt, meningsfuldt tage en gennemsnitlig rangordning, men lad nu det ligge …  Det giver under alle omstændigheder stort samme overordnede billede af, hvilke ni politiske blogs, der ligger i toppen (om end med små udsving), mens udsvingene længere ned af listen er noget større.

Her fra kan debatten så gå om, hvem der på uretfærdig vis er udeladt, o.s.v., men jeg vil umiddelbart tro, at i fraværet på politiske blogs, som er registreret andre steder på Chart.dk end i “Offentlig & Politik”, at det bliver svært at få nogle meget forskellige resultater.  Hvis mit udvalg og behandling af dette tages seriøst (og jeg skal være den første til at indrømme, at der er alvorlige, metodiske problemer), så er rangordningen nok meget godt dækkende.  Om noget illustrerer resultatet dermed også, at venstrefløjen er ret fraværende i blogosfæren–om det så er, fordi internettet generelt er mere åndeligt kompatibelt med mennesker, der ikke tror på planøkonomi men godt kan lide pluralisme og individualisme, eller det er fordi venstrefløjen får tilfredsstillet sine holdninger via MSM, skal jeg ikke kunne sige.  (Kasper Hyllested har en tredje forklaring.)

PS.  Fejl eller kritik modtages gerne i kommentar-sektionen.

33 thoughts on “De (ca. 20) mest populære, danske politiske blogs

  1. Peter Kurrild-Klitgaard

    Kære KimPo,Tak for dine bemærkninger.”Technorati-målet tilgodeser “anstændige” blogs og straffer den farlige indvandringskritik.”Det er en mulig hypotese, men jeg er ikke overbevist om, at der er fakta, dr understøtter. Hvis du ser på ovenstående liste, er der da ganske mange indvandrer-kritiske blogs, som ligger højt på indgående links, så du skulle i givet fald kunne dokumentere, at der er en systematisk tendens til, at særligt den type blogs, alligevel rent faktisk bliver “under-linket”. Jeg tror endog, at et muligt modargument er, at mange af den type blogs faktisk linker meget indbyrdes.”Som skrevet her, http://www.kimporator.dk/2007/09/14/blogpopularitet/ , er chart.dk i sig selv nok et bedre mål.”Ja, det er ikke noget dårligt mål, men det er ikke fejlfrit, al den stund at “unikke daglige besøgende” langt fra er det samme (på godt og ondt) som rent faktiske, forskellige individer, der jævnligt besøger en blog. Og hvis man er interesseret i noget andet end dén ikke helt entydige størrelse, så er det ikke trivielt at se på antal links, idet det trods alt er en måde at demonstrere på, at man (altså andre på nettet) også finder det interessant. Kunne man sige, at det ene mål udtrykker “kvantiteten” og det andet “kvaliteten”?

    Svar
  2. Kimpo

    Hej Peter. Har lavet en kommentar her: http://www.kimporator.dk/2007/10/10/blogpopularitet-2/ Jeps, det er svært at finde den endelige sandhed. Jeg tror at det er en myte at højre linker mere internet end venstre. Det er ikke min fornemmelse. Derimod tror jeg visse målrettede metabloggere kommer højt i links. En mand som David Troelse Garby fra dansk-politik.dk er et interessant tilfælde.Han bad om at komme på min politik-liste, men ville ikke nedlade sig til at linke til den og dermed give sine læsere en muligehd for at få andre input. Mærkelig nok er han allerede nu ekstremt højt placeret på technorati. Jeg tør æde en gammel bøllehat på, at det skyldes DSU-links en masse. Altså målrettet partiarbejde.Som skrevet i min blogpost tror jeg at besøgstallet er et produkt af links, altså det endelige mål, men måske var det en endnu bedre tilnærmelse til “målet for størst indflydelse” at vægte de 2 delmål passende, inden man multiplicerer. Her mener jeg at besøgstal skal vægtes betydeligt højrere end indgående links.på den anden side er der jo også en tendens til at blogs der ligner hinanden mindsker betydningen af den enkelte. Punditokraterne var længe ganske alene om sin vinkel, og for få år siden nærmest unik, og dermed mere betydende end nu, hvor andre løfter noget af opgaven med at promovere liberale synspunkter.Det er jo ret kompliceret i virkeligheden, dog er kaffeklubinvitationerne et temmelig oplagt politisk magtmisbrug.

    Svar
  3. Kimpo

    PS, med metablogere mener jeg dem som blogger om kommunikation, reklame etc. David Troels Garby er selvfølgelig politisk blogger, men formentlig en målrettet link-taktiker.

    Svar
  4. Carsten Agger

    Mht. venstrefløjens fravær er der en del forholdsvis fremtrædende, yngre politikere (f.eks. Enhedslistens Rune Lund og SFs Ida Auken), der har blogs, som ikke er tilmeldt chart.dk – hvis de kunne regnes med, ville det måske forrykke billedet lidt.Ellers synes jeg, den aggregerede score virker som et fint mål for en blogs gennemslagskraft. Technoratis rang er over links fra forskellige andre blogs de sidste tre måneder, så en blog klinger langsomt ud, hvis der ikke kommer nye spændende ting på den. Måske der dog kommer en skala-faktor for meget ind i den fra multiplikationen, så kvadratroden ville være et bedre mål? DKP/ML-siden kan efter min bedste overbevisning ikke betragtes som en blog, og dens indlæg henviser mest til Dagbladet Arbejderen. Ellers virker det overbevisende, selvom jeg gerne selv ville have ligget højere 🙂

    Svar
  5. Peter Kurrild-Klitgaard

    Kære KimPo,Tak for svar. Jeg har allerede set den og svaret sammesteds (http://www.kimporator.dk/2007/10/10/blogpopularitet-2/ ), og herunder korrigeret en lidt fejlagtig fremstilling.Anyway, – Jeg er grundlæggende ikke uenig med dig m.h.t. Garby. Hans amerikanske blog var sådan set interessant nok, men “Dansk Politik” er lige på grænsen til, hvad jeg overhovedet vil kalde en blog. Ikke at den er dårlig–det er bare mere en slags low volume internet-Ritzau end en _web log_. Personligt læser jeg den stort set aldrig, idet jeg ikke rigtigt kan finde noget der, som jeg ikke kan finde andre steder.- “på den anden side er der jo også en tendens til at blogs der ligner hinanden mindsker betydningen af den enkelte. Punditokraterne var længe ganske alene om sin vinkel, og for få år siden nærmest unik, og dermed mere betydende end nu, hvor andre løfter noget af opgaven med at promovere liberale synspunkter.” Jeg er enig i det første, men m.h.t. os selv, så var det faktisk Liberator, der var først (og størst).- “Det er jo ret kompliceret i virkeligheden, dog er kaffeklubinvitationerne et temmelig oplagt politisk magtmisbrug.” Om det er magtmisbrug, ved jeg nu ikke, og jeg synes faktisk, at en del er lytteværdige, men det er ihvertfald et noget bizart program med en ret speciel vægtning af tingene …

    Svar
  6. Peter Kurrild-Klitgaard

    Kære Carsten Agger,Tak for kommentarerne.”Mht. venstrefløjens fravær er der en del forholdsvis fremtrædende, yngre politikere (f.eks. Enhedslistens Rune Lund og SFs Ida Auken), der har blogs, som ikke er tilmeldt chart.dk – hvis de kunne regnes med, ville det måske forrykke billedet lidt.”Måske, måske ikke. Jeg har talt med folk, der har lidt kendskab til politikeres blogs, og de kan generelt melde om ret få besøgende og/eller ret få links–i begge tilfælde fordi de fleste politikeres blogs er ret kedelige.”Måske der dog kommer en skala-faktor for meget ind i den fra multiplikationen, så kvadratroden ville være et bedre mål?”Måske–det står andre frit at lave alternativer …Du har ved eftertanke helt ret m.h.t. DKP/ML.

    Svar
  7. Kim Møller

    Grunden til at Snaphanen ikke har links svarende til besøgstal er formentligt det at han hidtil har opsamlet de daglige posteringer i en og samme fil. Et link til Snaphanen vil derfor kun undtagelsesvis være et direkte link, og derfor snyder statistikken nok lidt.

    Svar
  8. Faktaboks

    Bielefeld skrev:“Der er flere venstreorienterede end borgerligt-liberale blogs på PKKs liste.”En meget tvivlsom påstand. Af de weblogs, som Peter Kurrild-Klitgaard optegner, kan kun (i tilfældig rækkefølge) Humanisme, Modspil, Gülay Kocbay, Mavepusteren, Benny Engelbrecht, Helen Latifi og Faklen siges at være ”venstreorienterede”, dvs. maksimalt seks i alt. De øvrige af disse blogs er i den grad højreorienterede.

    Svar
  9. Carsten Agger

    Faktaboks:Måske Bielefeld mener, at de eneste borgerligt-LIBERALE på listen er: Punditokraterne, Jarls Blog, Skattetryk, Raapil unblogged.De øvrige borgerlige blogs, som du sigter til, må anses for nok borgerlige, men ikke særligt liberale.

    Svar
  10. Jonathan C.

    ….det nationale er meget tæt forbundet med højrefløjen og de borgerlige, og har historisk set altid været det.

    Svar
  11. Carsten Agger

    Jonathan C:Svaret er igen det samme: DF er nok et borgerligt parti, men hvordan vi end vender og drejer det, bliver det aldrig et borgerligt-LIBERALT parti.DF er ganske enkelt hverken friedsorienteret eller liberalt – om noget er det betonsocialdemokratisk og makimalstatsligt, hvilket nok primært skyldes det populistiske islæt.

    Svar
  12. Jon Herstad

    @12 og 13″Eller måske den gode Bielefeld “glemmer”, at DF hører til blandt de borgerlige partier?”Når du skriver at DF er borgerlige, er det så i relation til deres ønske om en kraftig omfordeling af goderne i samfundet? Eller deres holdning til at statens skal give penge til alternativ behandling? Deres forslag om at give mere i løn til SOSU’ere og forhøje SU’en?”….det nationale er meget tæt forbundet med højrefløjen og de borgerlige, og har historisk set altid været det.”Her tænker du vel på Cuba, DDR, Sovjetunionen og andre socialistiske stater som alle er/var meget nationale(istiske?) ikke?

    Svar
  13. Kimpo

    Jeg er ikke tilmeldt chart.dk , men det kunne jeg da gøre.Der er store problemer med link-metoden. F.eks. har mange i lang tid brugt min politikliste, http://politik.blogbot.dk , men mange ganske uden at linke. Links bruges til at promovere venner.Technorati-målet tilgodeser “anstændige” blogs og straffer den farlige indvandringskritik. Mange læser Snaphanen, men få bloggere vil være ved det.Som skrevet her, http://www.kimporator.dk/2007/09/14/blogpopularitet/ , er chart.dk i sig selv nok et bedre mål.

    Svar
  14. David Troels Garby

    Kimpo skrev: “Han bad om at komme på min politik-liste, men ville ikke nedlade sig til at linke til den og dermed give sine læsere en muligehd for at få andre input. Mærkelig nok er han allerede nu ekstremt højt placeret på technorati. Jeg tør æde en gammel bøllehat på, at det skyldes DSU-links en masse. Altså målrettet partiarbejde.”Det er faktisk ikke så slemt med DSU/sosse-links faktisk er der rigtigt mange fra Jarls Blog, men også fra Uriasposten, Ulla Nørtoft og Zonka. Du tror sikkert ikke på det, men jeg går faktisk ikke særligt meget op i at mine partifæller linker til mig, de fleste af dem har små ubetydelige blogs der bliver læst af cirka tre mennesker og dem der gør, læser nok også med hos mig.”David Troels Garby er selvfølgelig politisk blogger, men formentlig en målrettet link-taktiker.”Du overvurderer klart mine evner:-) Det tager jeg som et kompliment.

    Svar
  15. Bielefeld

    Et øjeblik, folkens. Jeg opponerede blot imod tendensen til, bevidst eller ubevidst, at forveksle højreorienterede og borgerligt-liberale blogs. Der er for mig at se et ganske klart skel mellem disse to typer af blogs, selv om et par af dem—indrømmet—ligger og vipper lidt på kanten. Jeg vil dog alligevel hævde, at det giver nogenlunde sig selv, hvilke af listens blogs, der er aksiomatisk borgerligt-liberale, og dem ser jeg bort fra i det følgende, ligesom jeg lader de venstreorienterede sider hvile i fred. De højreorienterede, derimod. En stor del af det, der skrives på disse sider, forekommer mig at være udtryk for, hvad Theodor Geiger i ”Die Gesellschaft zwischen Pathos und Nüchternheit” så rammende kaldte ’ufrugtbar kværuleren’. Man skal benytte sig af sin demokratiske ret, nej-nej af sin pligt, og så ender det i en forudsigelig kværuleren i øst og vest. De fleste højreorienterede blogs lider ikke under, at der her ikke gives udtryk for en politisk mening, de lider snarere under, at disse meninger er bestemt af vage stemninger og ideologiske almindeligheder. Der er simpelthen for meget doxa og for lidt episteme. Af og til står der da noget tankevækkende—det ville næsten være underligt andet—men generelt er der for langt mellem snapsene, selv om drengene ikke er uden humor. Men hvornår har man sidst set et indlæg om det skævvredne forhold mellem stat og individ? Eller om markedets mageløse evne til at løse sociale problemer? Hvad angår Dansk Folkeparti må det efterhånden stå klart, at partiet ikke hører entydigt til, hverken på den ene eller anden fløj. Imod nedskæringer i den offentlige sektor, men for markedsgørelsen af universitet og så videre, og så videre. Dansk Folkeparti er vanskeligt at placere i det politiske skema, ganske enkelt fordi det i sig indeholder alle de gamle partier fra højre til venstre. Før Berlinmurens fald var alle partier vel sådan set danske folkepartier, og derfor var der ikke brug for noget partielt dansk. Først med adskillelsen af det nationale og det politiske efter 1989—hvorefter det politiske i stedet faldt sammen med det europæiske—blev begrebet ‘danskhed’ ideologisk på linje med liberalisme og socialisme, og derfor var det meget “naturligt”, at der opstod et parti, der ville forsvare det nationale. Når dagens 50-års fødselsar, Peter Kurrild-Klitgaard, rigtigt kan notere sig, at de fleste blogs er højreorienterede—og ikke nødvendigvis borgerligt-liberale—ja, så skyldes det blandt andet, at det nationale typisk bliver forsvaret af “failed academics”, som har oceaner af tid til rådighed foran computerskærmen. Et lidt nedladent, men præcist udtryk. Fejlslagne akademikere bliver tilsyneladende ofte nationalister i et forsøg på at projicere sine egne uopfyldte ambitioner og usikre individuelle identitet over på et stort kollektiv, nationen eller folket, der så kan fungere som erstatning. Det er ikke en original forklaring, og kan selvfølgelig ej stå alene, men jeg er overbevist om, at den har noget på sig. Det nationale er bestemt ikke noget isoleret højrefløjsfænomen, det florerer i lige så høj grad på venstrefløjen, blot på en mere subtil måde. Hvis østrigernes store kunststykke efter Anden verdenskrig har været at få verden til at tro, at Beethoven var østriger og Hitler tysker, så har venstrefløjens kunststykke vel været at projicere eller forskyde deres egen nationalisme over på den modsatte fløj. I de kommende årtier kan man endog sagtens forestille sig, at venstrefløjens kulturelite—der jo omfatter alskens kunstnere og “kunstnere”—vil blive de nye forsvarere af “Kronen” (som Johannes V. Jensen kaldte Johan Ottesens forsvar for det nationale i “Den gotiske renaissance”) og forsvarere af velfærdsstaten, eftersom den danske velfærdsstat—heldigvis—vil være den eneste aktør i en globaliseret verden, der vil være villig til at kaste penge efter middelmådig dansk kunst, litteratur, musik, film og teater. Måske vil det nationale derfor fremover også blive forsvaret af fejlslagne kunstnere, altså alle de danske kunstnere, der ikke kan klare sig på det globale marked, og som desuden heller ikke mener, at de behøver et publikum. Hvilken interesse har de i at begrænse velfærdsstatens omfang? Nej, vel. Johannes V. Jensen sagde: “Lad denne Nationalisme faa nogen Fremgang paa Øerne, i Jylland faar den det ikke”. Jeg siger: lad denne nationalisme få nogen fremgang hos socialisterne, blandt de borgerligt-liberale får den det ikke. Den danske blogosfære lider i svær grad under—som resten af den offentlige mening—at vi med Geiger lever i et stemningsdemokrati, hvor der ikke levnes megen plads til saglig information og logisk argumentation. Kan vi ikke gøre det lidt bedre?

    Svar
  16. Blackeye

    Mackety føler sig måske ramt? Interessant med betragtningen om DF. Det nationale er blevet det hypernationale. Skabsnationalister kæmper imod nationalister, der er kommet ud af skabet. Det eneste usande ord i Bielefeldt’s indlæg: PK-Kurrild bliver vist kun 40 🙂

    Svar
  17. Jacob Christensen

    Internetstatistik er noget besværligt noget – nu indgår min egen ringhed svjv ikke i nogen af disse opgørelser (bla. fordi min hjemmeside ikke er på dansk og ikke ligger på et dk-domæne) – men det er svært at få et godt billede af, hvor besøgte forskellige sider er.Politiken (dukker sig for kasteskytset) har jo nogle politiske blogs, men de synes ikke at blive fanget – ellers ville *Rune* Engelbrecht vel være med. Eller?Selv er jeg så godt som gået over til at skimme nyhedssider og blogs via Google Reader, hvilket betyder, at jeg muligvis ikke dukker op som bruger på en del sider. Jeg noterer forresten, at Punditokraternes rss-feeds ikke har fungeret i et stykke tid.PS: Hvis nogen (læs Peter Kurrild) skulle være nysgerrige, siger mit statistikpanel, at antallet af “unikke brugere” på min hjemmeside ligger på mellem 1700 og 2000 pr. måned. Jeg antager dog, at antallet af læsere er en del mindre ;-). Min Technorati-autoritet er pt. 20. Skulle nogen spørge, vil jeg sige, at jeg skriver for et publikum på fem personer. 😉

    Svar
  18. Mackety

    Det er en myte, at det nationale skulle være noget specielt for borgerlige. Socialister har altid været nøjagtigt lige så nationalt orienterede som borgerlige.Omfordelingspolitikkken er til gengæld noget særskilt socialistisk. DF kan med andre ord ikke med nogen god ret beskrives som et borgerligt parti, men snarere blot som et venstreorienteret parti, der i modsætning til andre venstreorienterede partier har en værdipolitik, der faktisk hænger sammen og ikke per automatik fører til kulturel selvudslettelse.Hvad angår det liberale, så har det liberale aldrig været et udtryk for identitetsløshed. Denne form for “liberalisme” er i virkeligheden noget der hører den totalitære venstrefløj til, fordi den er forudsætningen for “revolutionen”.Den klassiske liberalisme derimod, ved ganske udemærket, at national selvbevidsthed i den grad er forudsætningen for individets frihed.Det er ikke nationalismen der fører til folkemord. Det er statens magtfuldkommenhed gennem den totale kontrol med borgernes økonomiske ressourcer som fører til folkemord. Eller med andre ord. Nationalister er vi alle sammen, men kun socialister er folkemordere.Men tag ikke mit ord for det. Tjek historien og se for dig selv. Statistikken taler sit eget overvældende sprog.Socialisme fører til mord!

    Svar
  19. Carsten Agger

    Nu har jeg set fejlen så mange gange at jeg kommer til at rette den (omend jeg selv har begået den i 1995 eller så):”Engelbrecht” kan umuligt være den Rune, folk kommer til at tænke på, fordi han staves “Engelbreth” – hvilket endda udtales anderledes.

    Svar
  20. Peter Kurrild-Klitgaard

    Jan Madsen har–som sædvanlig–ret: 2007 – 1966 er = 41. Men det er sandt nok, at jeg har en fysik, et udseende og holdninger som en, der var født i 50erne snarere end 60erne. Altså 1750erne.@JC: Der er tale om _Benny_ Engelbrecht, ikke Rune. Sidstnævnte har en stak andre websites, der er med. Om de er ud af samme familie, skal jeg ikke kunne sige.Ja, Politiken har muligvis nogle blogs, der ikke bliver fanget, men det er som sagt, deres eget problem: Man kan i sagens natur ikke sige, om noget er stort eller småt, hvis man ikke kan kende dets størrelse.

    Svar
  21. Jan Eskildsen

    Lige så interessant om placeringer er vel spørgsmålet om, hvilken indflydelse disse blogs har på meningsdannelsen hos de, der redigerer og skriver de store medier eller indgår i politiske sammenhænge. Hvad ved man om, hvem der læser dem?

    Svar
  22. Bent Danielsen

    Ad BielefeldHvordan du kan få venstrefløjen til at være ligeså nationalistiske i deres politik som hørefløjen går over min forstand. Enten har jeg ikke forstået de dybere lag i dansk politik, eller også skal du have dine skolepenge tilbage..Kan vi ikke gøre det lidt bedre? Venlig hilsenBent

    Svar
  23. Dan Erland - Carlsen

    Det er nok umuligt, at lave en fair rangering af politiske blogs, al den stund, at ikke alle kan installere Chart, ClusterMaps, eller andre tællere.
    I har heller ikke medtaget Blogtoppen – http://www.blogtoppen.dk/da/home – som rangerer 2.750 blogs og har en afdeling med politiske blogs, men den måler kun 5% af mine klik, fordi jeg bruger feewebsite.com.alligevel ligger jeg 8 af 10 gange foran Jarls blog.
    Min blog Danerland blog, har lige rundet ½ million klik og jeg ville ligge nummer 4 til 7, på Kurilds Top 20, men den er desværre ikke medtaget.

    Svar
  24. Danerland Carlsen

    Det er nok umuligt, at lave en fair rangering af politiske blogs, al den stund, at ikke alle kan installere Chart, ClusterMaps, eller andre tællere.
    I har heller ikke medtaget Blogtoppen – http://www.blogtoppen.dk/da/home – som rangerer 2.750 blogs og har en afdeling med politiske blogs, men den måler kun 5% af mine klik, fordi jeg bruger feewebsite.com.alligevel ligger jeg 8 af 10 gange foran Jarls blog.
    Min blog Danerland blog, har lige rundet ½ million klik og jeg ville ligge nummer 4 til 7, på Kurilds Top 20, men den er desværre ikke medtaget.

    Danerland blog => http://www.freewebsite-service.com/danerland/forside.php

    Svar
  25. Jakob Boman

    Tak for en god oversigt. Den er værdifuld i forhold til at forstå den politiske underverden; dvs det man nødvendigvis ikke læser om i de støre danske aviser.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.