It’s the Weather, Stupid!

Den Gamle Redacteur her fra bloggen, Peter Kurrild-Klitgaard, lavede for nogen tid siden et stykke forskning med konklusioner, der nok har fået flere af hans med-politologer til at få nogen galt i halsen. Papiret er nu accepteret for publikation og trykkes på et tidspunkt i Public Choice (gated version her; gratis wp-version her). Og hvad er det så, man sådan kan tænke sig har provokoret et par politologer?

Jo, i artiklen ”It’s the Weather Stupid! Individual Participation in Collective May Day Demonstrations” undersøger PKK, hvad der får folk til at komme til den traditionelle 1. maj-demonstration i Fælledparken. Han har tal fra politiet på, hvor mange mennesker har deltaget i perioden mellem 1980 og 2011. Der er således tale om et klassisk eksempel på politisk mobilisering omkring en fælles (venstrefløjs)sag. Det er der masser af politologisk teori om – for eksempel regner de fleste med at der kommer flere når fagforeningerne eller venstrefløjen i øvrigt står stærkt, hvis der er en højreorienteret regering, hvis der er konflikt, eller hvis der ellers er uro i samfundet. Modsat megen mainstream politologi, har public choice-teori dog den indvending, at den enkelte stort set ikke betyder noget. Er man nummer 70.001 eller kommer der ’kun’ 70.000 det år hvis man bliver hjemme på sofaen gør ingen forskel for den enkelte. Denne indsigt, der kan synes indlysende, har været helt centralt for collective action theory siden Mancur Olsons 1965-opus The Logic of Collective Action.

Og grunden til at man som politolog måske kan blive noget skuffet er, at PKK viser at stort set ingen af de klassiske grunde forklarer noget som helst af variationen i deltagelse i Fælledparken over de sidste 32 år. Det, der i helt overvældende grad betyder noget, er vejret! For hver grad, 1. maj er varmere, kommer der cirka 12.000 flere deltagere, og for hver solskinstime kommer der 5000 flere. De eneste andre faktorer, der viser sig at spille en statistisk signifikant rolle, er hvor mange der kom året før (en positiv rolle), og Danmarks Statistiks indikator for forbrugertilliden (negativ).

Overordnet ser det altså ud til, at for langt de fleste potentielle deltagere i fagbevægelsens årlige fejring, er den udløsende faktor om vejret er godt eller ej. Ikke just den mest velkomne konklusion, hvis man er fagforeningsmand, men ret underholdende og intuitivt rigtig for resten af os. Eller som PKK konkluderer: ” in the absence of dramatic forces being at play the most important factors for the explanations of participation in political manifestations may very well be whether the weather is sufficiently pleasant for people to fight for what they believe is a better and more just society.”

2 tanker om "It’s the Weather, Stupid!"

  1. Martin d'Andrade

    Jeg er lidt overrasket over, at der forskes i den slags, men det overrasker mig endnu mere, at det tilsyneladende først er nu, at en dansk politolog er nået frem til den indlysende konklusion, når denne konklusion ellers lå lige for øjnene af enhver, der gad ulejlige sig med at se nærmere efter.

    Selv er jeg ikke ligefrem venstreorienteret, men gennem det meste af mit liv har jeg primært omgåedes venstreorienterede. Her i Odense hvor jeg bor, er det almindeligt blandt især studerende, der bor i eller i nærheden af centrum at tilbringe varme solskinsdage i en af byens parker med et par kolde øl. Er vejret vådt og gråt søger de i stedet en kollegiebar, studenterhuset eller en af byens talrige cafeer, gerne med et billiardbord.

    På en solskinsdag i juli eller august, ville de unge venstreorienterede måske tage bussen til Kerteminde og tilbringe dagen på stranden, men 1.maj er så tilpas tidligt på året, at badevandet er for koldt, men alligevel så sent på året at luften kan være lun nok til en tur i mosen (Munke Mose) med en kasse kølige bajere fra Superbrugsen i Vestergade. Regner det bliver de i studenterhuset eller i cafeerne – er det lunt vejr og solskin tager de i mosen og nyder den politisk underholdning – så enkelt er det.

    Hvad de mytiske “arbejdere” angår, så er de fleste af dem bedøvende ligeglade – de har travlt med at tjene penge til den næste fladskærm og 1. maj er for dem en kærkommen lejlighed til at tilbringe en dag sammen med ægtefæller og børn, eventuelt i Odenses dejlige zoologiske have eller i Fruens Bøge, hvor man kan gå en tur om skovsøen og købe is til ungerne, efter ænderne er blevet håndfodret med gammelt tørt brød. Når ænderne er fodret og ungerne har fået is, kan de voksne indtage en lækker bøf i Jensens bøfhus med udsigt over skovsøen, i de samme lokaler (det tidligere restaurant skoven) hvor det finere borgerskab tidligere kunne nyde lækre bøffer til den dobbelte pris.

    1.maj er først og fremmest en dag, hvor venstreorienterede tager fri, drikker bajere og bekræfter hinanden i, at de har gode rare holdninger. Men er vejret skidt, går spasen ligesom af det og ballonen taber luften.

    Svar
  2. Pelle Lauritsen

    Jeg vil også mene at det ikke kan komme som nogen overraskelse for nogen der har været til 1. maj eller bor i nærheden af Fælledparken, selv om det jo er fint at det bliver statistisk vist.

    Hvis vejret er lækkert er omkring 60% af de fremmødte gymnasie elever og universitets studerende. De kommer for at nyde vejret, drikke øl og ryge en joint, og selvfølgelig kommer de kun hvis vejret er godt. Så kan de godt være de sidder foran en scene opstillet af SUF, men så er det fordi der er musik.

    Svar

Skriv et svar