Detektor har  skrevet en artikel om min fortolkning af Bonardi m.fl. (2020), hvor de forsømmer at formidle sandheden og dermed får det til at fremstå som om, jeg misrepræsenterer resultaterne i studiet. Men Detektor har skrevet en artikel, der ikke er nogen som helst begrundelse for.

Jeg har derfor valgt at fremlægge dokumentation for de meget konkrete mail-svar, jeg har fået på mine spørgsmål fra hovedforfatteren på studiet, Professor Jean-Philippe Bonardi.

Hvor kommer Detektors citater fra?

I artiklen citerer Detektor Professor Bonardi for bl.a. at sige, at ”Cepos’ fortolkning af vores studie er faktisk forkert”. Hvorfor siger Professor Bonardi det til journalisten, når han er enig i, at min fortolkning af deres studie er korrekt?

Svaret på det spørgsmål ligger i journalistens henvendelse til Professor Bonardi. Her er journalistens spørgsmål, som jeg har fået tilsendt.

Journalisten giver altså meget tydeligt Professor Bonardi den opfattelse, at jeg har sagt, at nedlukninger ikke virker. Men som nævnt nedenfor skriver jeg meget tydeligt i dette blogindlæg, at Bonardi m.fl. (2020) finder, ”at lande – der ikke indførte nogen restriktioner overhovedet – fik flere dødsfald end lande, der indførte restriktioner.” Med den slags journalistiske metoder, kan man jo få det svar man ønsker, hvis man er ude på at kaste mudder mod nogen, man er politisk uenige med.

Hvad har jeg skrevet om Bonardi et al. (2020)?

Jeg har – kort opsummeret – skrevet følgende om Bonardi:

1. de finder en effekt af nedlukninger. Det skriver jeg meget præcist i dette blogindlæg, hvor jeg skriver ”For det første finder de, at lande – der ikke indførte nogen restriktioner overhovedet – fik flere dødsfald end lande, der indførte restriktioner. Det er denne indsigt, de 650.000 omtalte COVID-19-dødsfald i de 108 lande kommer fra.”
2. de ikke finder en effekt af hårdere nedlukninger. Det skriver jeg både i blogindlægget, og det er også det, der er præmissen for, at jeg i tabel 2 i mit litteraturstudie angiver effekten af nedlukninger (udover det, man har set i de lande, der nedlukker mindst – fx Sverige) til 0%.
3. jeg fortolker den manglende effekt af hårdere nedlukninger som at ”informationssignalet ved nedlukningen – og ikke selve nedlukningen – der havde en effekt i foråret”. Dette er en fortolkning, Bonardi m.fl. (2020) selv kommer ind på, da de skriver ”one could speculate that partial lockdowns might be strong enough as signals for people not only to stay home but also to quickly adopt sanitary measures or avoid group activities that might spread the disease fast. In other words, our results point to the fact that people might adjust their behaviors quite significantly as partial measures are implemented, which might be enough to stop the spread of the virus at lower economic costs.”

Nedenfor fremgår mine spørgsmål og Professor Bonardis svar. Journalisten fra Detektor har set disse svar.

Mine spørgsmål:

Professor Bonardis svar:

Hvorfor Detektor alligevel vælger at skrive en artikel, hvor de insinuere, at jeg har fortolket studiet forkert, kan jeg kun gisne om. Men journalisten fra Detektor har næppe primært været drevet af en søgen efter sandheden.

• Jeg har desuden i et blogindlæg brugt nedlukning af kirker som et eksempel på en delvis nedlukning (partial selective lockdown), som giver samme effekt som en mere omfattende nedlukning. Her er definitionen af delvise nedlukninger i Bonardi m.fl. (2020): Partial selective lockdown: The earliest effective date for the partial restriction on the movement of people such as through school closures or through limiting the number of people allowed to gather in a group and/or closure religious institutions. De angiver altså klart og tydeligt lukninger af kirker som en delvis nedlukning. Der står ikke ”and” – der står ”or”.

Men for en sikkerheds skyld spurgte jeg Professor Bonardi om hans mening.

Her er mit spørgsmål:

Og her er Professor Bonardis svar:

Det skal retfærdigvis siges, at det er pga. studiets design, at de ikke finder nogen forskel. Jeg brugte kirker som eksempel i blogindlægget, fordi der på det tidspunkt var en diskussion om hvorvidt man skulle lukke kirkerne i julen. Det var ikke det bedste eksempel, men det er altså ikke et forkert eksempel baseret på resultaterne i Bonardi m.fl. (2020).