Blairs afgang

Så annoncerede Blair tidspunktet for sin afgang.

Det blev den 27. juni.

Som nævnt i en tidligere posting er der forskellige opfattelser af ham. Denne punditokrat må erkende at have skiftet opfattelse. Han virkede som en overfladisk og fokusgruppefikseret politiker, men viste sig at være en statsmand.

Men hvorfor bruge tid på at skrive, når andre har gjort det bedre.

Læs her.

4 thoughts on “Blairs afgang

  1. Niels A Nielsen

    Dit link ansporer mig til et lidt nysgerrigt OT-spørgsmål: Er du også enig med Richard North, når han i sin weblogs manifest skriver: “A Conservative government should regain the power currently vested in the European Union by a fundamental renegotiation of all the existing treaties. Central to this would be the removal of the supremacy of the European Court of Justice and other international courts, including the Court of Human Rights. This would entail the withdrawal from the Convention on Humans Rights and the repeal of the Human Rights Act which give excessive powers over British citizens to those who have not been elected. All existing EU legislation should be reviewed and unless an overpowering case can be made for its retention – in which case it should be re-enacted as British law – it should be repealed. Parliament should not only be supreme but in respect of the actions of British citizens or legal entities in the UK, no institution other than a British court should have jurisdiction over them. In the application of law, British courts should be supreme, headed by the House of Lords which should be the sole, final arbiter of law. “For det er jeg!

    Svar
  2. Niels A Nielsen

    Jeg vil godt tilføje, at ovenstående spørgsmål er venligt ment. Jeg er positivt overrasket over, at du f. eks. er enig med North, når han skriver i det indlæg, du henviser til, at:”If he made a mistake, it was being side-tracked by the WMD question, raised in an attempt to seek international approval through the EU and then the United Nations, trying to justify the invasion within the convoluted and restrictive framework of international law.Instead, we believe, he could have – and should have – made the case that it was in the national interest to stand alongside the USA and then to depose an evil dictator in an area of the world which has become the crucible of terrorism and instability. That, at least, would have absolved him from the oft-repeated charge of waging an “illegal” war on the basis of lies.A simple assertion of that essential principle of nationhood, that every nation has the sovereign right to wage war and needs no higher authorisation, would have done much to have pre-empted the cant that so much dominates the contemporary arguments. There may be wars which are “right” – usually as defined by the victors – or “wrong”. They may be morally justified, or not. But there is no such thing as an “illegal” war.”Det er jo glimrende sagt!Det skulle være gjort helt klart fra starten, at Irak-krigen først og fremmest blev ført som en forsvarskrig i Vestens egen interesse. Havde man fremholdt og fastholdt dette som hovedmotiv, ville man ikke være endt i den nuværende situation, hvor amerikanske og britiske liv sættes til for at forhindre shia- og sunni-muslimer i at ryge i totterne på hinanden. Ikke bare er denne opgave i bedste fald udsigtsløs, den er i værste og sandsynligste fald et spild af gode liv, kræfter og penge på en projekt som direkte modarbejder vestlige, nationale interesser. Bare min mening.

    Svar
  3. Mr Law

    Kære Niels,Jeg er enig med Dr North i det meste, bl.a. at WMD ikke var afgørende for beslutningen. Når jeg normalt ikke gør så meget ud af det synspunkt, skyldes det min modvilje mod at give vind i sejlene til de skøre kugler, der fortsat hævder, at påstandene om WMD var løgn. Det synes der fortsat ikke at være grund til at tro. Det er nærmere, som Wolfowitz udtrykte det (gengivet efter hukommelsen), at WMD blev brugt, fordi man troede, at det var det mest oplagte emne, som kunne samle de mere tvivlende parter i det “gamle” Europa, netop fordi der var konsensus blandt efterretningstjenesterne (og som vist i Duelfer-rapporten var de ikke helt så galt afmarcheret, som MSM gør det til, hvilket nok er en af grundene til, at vi aldrig hører om den rapport). Men det gik som bekendt anderledes.Men jeg er ikke enig i det hele. Blandt andet er jeg ikke helt så negativ over for Chirac, som Dr North tilsyneladende er. Jeg anser Chirac for en skuffelse, fordi han svigtede på hjemmefronten, og her tror jeg mere på Sarkozy, men jeg bebrejder ham ikke Irak. Jeg tror nemlig ikke, at Chirac var så langt fra Bush og Blair i forholdet til Saddam. Franskmændene er ikke, absolut ikke, feje, og de går gladeligt i krig, måske endda lidt for gladeligt, hvor og når de vil. Jeg tror fortsat, at Chirac blev fanget på det forkerte ben, da han i opløbet til krigen forsøgte at lægge den traditionelle afstand til USA for at markere, hvor vigtig Frankrig er, hvis man vil have Europa med om bord. Bedst som han var i gang med det, kom erklæringen fra først de 8 eksisterende medlemsstater og dernæst de 10 nye om, at de støttede USAs hårde kurs. Herefter blev Chirac nødt til at stå fast på sin skepsis for i det mindste at fremstå som leder af det “gamle” Europa og kunne ikke komme USA i møde uden at virke svag. Det gav ham lidt midlertidig succes hjemme, og da WMD viste sig overvurderet, gav det ham lidt troværdighed, men jeg tror egentlig ikke det var planen.I forholdet til EU er jeg heller ikke helt enig, og så alligevel. Jeg er enig i kritikken af den magt, der lægges til både EF-Domstolen og det i øvrigt separate menneskerettighedssystem. Det er i det hele stærkt bekymrende, hvordan menneskerettighederne udvandes, hvorved man dels svækker respekten for begrebet menneskeret, dels skader det demokratiske system, hvor den slags politiske afvejninger rettelig burde foregå. Politiske valg skal træffes af folkevalgte politikere, ikke af juridiske dommere.Men når det er sagt, må jeg også tilstå, at jeg fortsat er mere pro EU end imod. Min holdning er fortsat, at regulering bør undgås i videst muligt omfang, men hvis regulering er nødvendig, bør den indføres på det niveau, hvor den gør mest nytte. Det kan være kommunalt, regionalt, nationalt, EU eller globalt. Det sidste halter det ganske gevaldigt med, men EU fungerer – sådan da.I forhold til Irak kender du min holdning. Jeg mener fortsat, at demokratiet har en særdeles god chance for at overleve, og jeg læser som bekendt PIPA undersøgelserne noget anderledes end du. Jeg mener stadig, at det er i vores interesse at sprede demokrati og bekæmpe diktaturer, men jeg er ikke blind for, at det kræver befolkningens opbakning. Men i modsætning til så mange andre mener jeg ikke, at den brede irakiske befolkning afviser demokratiet, tværtimod. Derfor min fortsatte optimisme og udelte foragt for de, der slår ofrene i hartkorn med deres bødler.Tja, det er mine svar. Jeg må desværre afstå fra at deltage i den videre debat, da jeg er optaget andet steds de nærmeste dage. Men hold jer ikke tilbage af den grund.

    Svar
  4. Niels A Nielsen

    Tak for svarene, Mr Law. Jeg tænkte nok, at du ikke var enig med North på EU-spørgsmålet. Men jeg vil nu godt knytte en enkelt kommentar til din begrundelse for stadig at være pro-EU: “Min holdning er fortsat, at regulering bør undgås i videst muligt omfang, men hvis regulering er nødvendig, bør den indføres på det niveau, hvor den gør mest nytte. Det kan være kommunalt, regionalt, nationalt, EU eller globalt.” Hvis vi nu erstatter EU med europæisk, så er sikkert North og i hvert fald jeg enig. Vi foretrækker blot mellemstatslige løsninger fremfor etablering af overnationale bureaukratiske institutioner, der uvægerligt ender i folkenes fremmedgørelse og forsøg på åndelig ensretning. Jeg tænker for eksempel på Beate Winklers racismeovervågningscenter i Wien eller beslutninger om nænsomt at undgå at benytte ordet “islamiske” om terrorister, der retfærdiggør deres bestialske handlinger med henvisning til deres muslimske tro.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.