Ulandshjælp uden effekt – igen

For trofaste læsere af Punditokraterne bør det ikke komme som en overraskelse, men medierne greb den alligevel søndag og mange af Jyllandspostens faste læsere har nok fået morgenkaffen i den velmente hals. Forsidehistorien og side 1-2 i Indblik-sektionen var nemlig helliget en historie med titlen ”Forskere: Ulandshjælp uden effekt”. Baggrunden er, at ulandsbistanden ser ud til at blive et emne i de igangværende finanslovsforhandlinger, og journalisten fra JP ville derfor høre hvad danske forskere mente om, at der formodentlig bliver sat flere midler af til udviklingsbistand.

Man havde derfor ringet til Martin Paldam, professor i økonomi på Århus Universitet, og fik den utvetydige besked, at ulandshjælpens virkning på vækst og udvikling er lig nul. Henrik Hansen, professor på Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet og den anden fløj i diskussion blandt Danmarks førende eksperter på området, ville ikke være med til at kalde effekten ’nul’, men medgav ærligt og redeligt, at hans resultater pegede på en meget lille effekt. Sidst ringede journalisten så til undertegnede, der kunne fortælle samme historie som Paldam, med tre mulige forklaringer hæftet på: ”Jo mere ulandsbistand et land får, jo dårligere bliver dets konkurrence evne, fordi priserne stiger. Jo mere landet får, jo svagere bliver politikernes incitamenter til at lave reformer, der kan føre til udvikling i landet. Og jo mere landet får, jo skævere bliver lønudviklingen for de bedst uddannede, der skulle skabe udviklingen.” Pointen er nemlig, at selvom en række projekter vitterligt skaber udvikling, er de negative bivirkninger listet i JP så stærkt negative, at de fuldstændigt opvejer de positive projekter, der findes.

Og hvad siger så den ansvarlige minister? Jo, hendes svar til JP består blandt andet i den forrygende videnskabelige observation at hun ikke er ”et sekund i tvivl om, at den danske udviklingsbistand bidrager til at gøre en væsentlig forskel i verdens fattigste lande. Det har jeg konstateret ved selvsyn i mange af de udviklingslande, jeg har besøgt”. Med andre ord baserer Ulla Tørnæs sin holdning på de projekter, Danida og andre organisationer har taget hende ved hånden og taget ud at se. Og bivirkningerne kan man jo ikke se ’ved selvsyn’ på samme måde som man ser en brønd. Selv for en politiker er Tørnæs informationsniveau, som hun åbenbart bygger sin politik på, næsten pinligt tyndt og ensidigt.

Så lad os bare tage dem én gang til: 1) Ulandshjælp udløser Hollandsk Syge, dvs. appreciering af den reale valutakurs, så konkurrenceevnen tager skade, og jo mere hjælp, jo mere skade. 2) Jo mere ulandshjælp et land får, jo svagere bliver politikernes incitamenter til at lave reformer i blandt andet retsvæsenet, en faktor der er meget vigtig i landes udvikling og hvor de fleste ulande klarer sig rigtigt dårligt. 3) Ulandshjælpen fører til en væsentligt større og tungere offentlige sektor, der sluger en væsentlig del af landenes meget lave nationalindkomst. At noget af den allernyeste forskning også peger på, at hjælpen holder demokratiserende reformer tilbage, er helt uden virkning på menneskerettighederne i ulande, og kan skævvride indkomstfordelingen når landene alligevel demokratiserer, er blot flere argumenter for at skære ned eller måske endda helt afskaffe ulandsbistanden.

Spørgsmålet er hvornår danske politikere indser – og får mod til at formidle det til befolkningen – at vi spilder 14 milliarder om året på noget, der ikke giver positiv økonomisk virkning og muligvis holder andre typer udvikling tilbage. Indtil da må de fleste arbejdsduelige danskere altså betale over 4000 kroner om året på rent ingenting.

28 thoughts on “Ulandshjælp uden effekt – igen

  1. Joachim Boll

    Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at at jorden er flad. Det har jeg ved selvsyn konstateret ved at kigge ud af vinduet i adskillige I- og U-lande. Så er jeg sådan set ligeglad med hvad ham der Gallileo og hans halvstuderede kumpaner mener.

    Svar
  2. Superman

    Glimrende artikel i JP søndag. Man må håbe der bliver fuldt op det i de kommende dage, også i andre medier.Men desværre, som Lindhardt-Larsen nåede at skrive lige før mig, så har Politiken hurtigt sat kræfter ind på at rette op på den evt. skade der måtte være sket med den hellige sag. Og mon ikke vi alle ved hvem der kommer sejrrigt ud af dette slag, ihvertfald hvad angår den førte politik.

    Svar
  3. neo

    Hvem kan have andet end foragt over for sådan en regering. Fogh kritiserede besættelsestidens politisere for ikke at sige sandheden, selv om konsekvenserne ville have været meget alvorlige. Hans egen regering er fuld med folk, som benægter sandheden bare for at lave et smart spin.

    Svar
  4. Andreas

    Martin Paldam var i P1 Debat i dag. Jeg mener han sammenlignede det at hæve u-landsbistanden af princip med at skyde sig i foden, når man mener en anden kan have bedre nytte af den. I grunden et godt billede.

    Svar
  5. JR

    CB: “Og hvad siger så den ansvarlige minister? Jo, hendes svar til JP består blandt andet i den forrygende videnskabelige observation at hun ikke er ”et sekund i tvivl om, at den danske udviklingsbistand bidrager til at gøre en væsentlig forskel i verdens fattigste lande. Det har jeg konstateret ved selvsyn i mange af de udviklingslande, jeg har besøgt””Jeg sad og krummede tæer da jeg hørte Ulla Tørnæs udtale sig. Er hun virkelig så ubegavet som hun lyder – eller er hun så magtliderlig, at hun er villig til at smide 14 milliarder kroner om året væk på ingenting. I begge tilfælde burde hun efter min mening fyres omgående. Men okay, ulandshjælp har aldrig handlet om at gøre godt – det handler om at føle sig god. Og føleri kan man naturligvis ikke argumentere imod.

    Svar
  6. Hans Henrik Hansen

    Herrestegud da!:Udviklingsministeren viderefører jo blot – i (flor)let omskrivning – sin navnkundige, afdøde partifælles dictum:”Hwis dét er fakta – så benægter a fakta”! 🙂

    Svar
  7. Hans Henrik Hansen

    PSEndnu et eksempel fra denne regering på ministre, der – formentligt mod bedre vidende – løber efter, hvad de opfatter som værende folke(/vælger)stemningen!Jeg sigter naturligvis her især til Klimaministeren, men ligeledes til Miljøministeren, som i går aftes i ‘Søndagsmagasinet’ på DR1 ganske ydmygende lod sig trække rundt i manegen af en dum-/popsmart studievært! 🙁

    Svar
  8. Martin Rannje

    Ulandsbistand er verdens dyreste afladsbrev (men i den forstand får vi i det mindste noget for pengene). Mht. Tørnæs så er hendes argument jo desværre enormt symptomatisk for hele den NGO sektor der beskæftiger sig m. ulandsbistand – man ser på små successer og ignorerer totalt det overordnede billede, der i sidste ende dikterer om man har nået sine mål eller ej (højnelse af afrikaneres levestandard – for det ER vel målet?). Bare ærgerligt at ordene kommer fra en minister, men det siger vel blot noget om i hvor høj grad at en minister ender med at identificere sig selv med sin sag. Godt argument for hvorfor en væsentlig dagsorden for den 3. VK regering burde have været at reducere antallet af ministerier istedet for at omlægge deres ressort-områder.Mvh

    Svar
  9. trane

    Jeg tror du har ret i effekten under forklaring 2. Denne kan virke mod de initiativer der fx understøtter frie valg og så videre. Men forklaring 1 og 3 virker tynde. Kunne du komme med et par eksempler, eller pinde mekanismerne lidt mere ud?Ift. til din forklaring nr. 1: Det kan nok være, at der er en effekt på prisstigninger, men en del af det betyder jo, at ulandes befolkninger vil kunne forøge deres købekraft og vil kunne investere i mere effektive produktionsapparater, eksempelvis.

    Svar
  10. LuckyLibertas

    Efter mindst 20 års viden kommer dette endelig ud i en bredere sammenhæng og det er godt, men hvorfor er vi i Danmark så tilbageholdende med opgøret med det politisk korrekte føleri, er vi akademikere stort set for konforme og magelige? Min far argumenterede nøjagtig som du Bjørnskov allerede for 40 år siden og som voksen jurist talte jeg også meget med ham bl. a. om dette emne.Det lader til at “oplysningen” stadig er alt for afhængig af medierne og det er jo ikke her de bedste hoveder sidder. Hvor lang tid går der mon før dette mellemleds magt modereres af de som har fakta til rådighed?

    Svar
  11. Allab

    så må vi finde en anden måde at bruge 14 mia kroner på at hjælpe ulandene. For hjælpes skal de sgu og gerne med en del flere mia.

    Svar
  12. JR

    Allab: “så må vi finde en anden måde at bruge 14 mia kroner på at hjælpe ulandene. For hjælpes skal de sgu og gerne med en del flere mia.”Helt enig – det vigtige er beløbet – ikke om vi rent faktisk hjælper ulandene;-)Sagen er jo, at vi kan hjælpe ulandene samtidig med, at vi hjælper os selv. Det gør vi ved at rive den tårnhøje toldmur ned som vi har opbygget omkring EU. Derudover kan vi jo lade være med at blande os i ulandenes sociale og miljømæssige forhold som modkrav for eksport fra ulandene (omend f.eks. nogle krav til grænseoverskridende forurening er fornuftige). Når vi f.eks. kræver et generelt stop for børnearbejde i ulande, er det ganske enkelt et slag mod deres mulighed for at udvikle sig til velstående nationer. Lidt forsimplet sagt er det bedre, at storebroderen arbejder på en fabrik, end at hele familien må tigge.

    Svar
  13. JR

    Lars Uldall-Jessen: “…langt størstedelen af al “udviklingsbistand” er rettet mod forskellige sociale tiltag (“fattigdomsorientering”) og ikke direkte mod at skabe økonomisk vækst. Dette er en af årsagerne til, at det er lidt mystisk når man forsøger at måle “effekten på den økonomisk vækst” af udviklingsbistand.”Hvad mener du med “ikke direkte”? Selv indirekte virkninger på væksten fanger man da i en (ordentlig) statistisk analyse. Men du har da formentlig ret i, at en stor del af den danske udviklingsbistand misbruges til andre formål end udvikling. Men det er da ikke blevet kommunikeret ud til vælgerne, at målet med vores udviklingsbistand er ændret til at være varige socialøkonomiske overførsler uden effekt på ulandenes evne til at klare sig selv i fremtiden. Men vi vel enige om, at vi roligt kan afvikle den del af ulandshjælpen som netop sigter mod økonomisk vækst?”Paldams forkromede 3-punkts konklusioner har jeg ikke meget til overs for. Datamaterialet er for svagt til den slags, ganske enkelt. (-Og det er ikke ment som en opfordring til at komme med en gang økonometrisk lir.)”Har du ikke har andre argumenter end “datamaterialet er for svagt til den slags, ganske enkelt”? Det er da for tyndt, ganske enkelt. Lav da en statistisk analyse som viser du har ret i stedet – eller træk din kommentar tilbage.”Til de der taler om handelsbarrierer og den slags. I aner desværre ikke, hvad i taler om. Afrikanske landes største problem er ikke handelsbarrierer, men at det er langt dyrere at producere næsten hvad-som-helst i Afrika end i resten af verden. (Handelsbarrierer er kun relevante for så vidt at vi inkluderer produktionsfaktorerne og faktormobilitet – men det ønsker jo nok de færreste, desværre.)”Kan du ikke bakke den påstand op med noget dokumentation? Personligt tror jeg ganske enkelt, at det er noget vrøvl du lukker ud. Men okay, jeg aner jo heller ikke hvad jeg taler om.

    Svar
  14. Christian Bjørnskov

    @Trane: Den simpleste måde at ilustrere Hollandsk Syge på er at se at den indebærer, at når hjælpen kommer, skal den omveksles til den lokale valuta. Dermed betyder mere hjælp en stigning i efterspørgslen efter valutaen, og som enhver anden vare, stiger prisen – valutakursen – dermed. Så er ulandets varer blevet væsentligt dyrere i udlandet.@ Lars Uldall-Jessen, der skriver at ‘datamaterialet er for svagt’. Nu er det jo ikke kun Paldam, der peger på den manglende effekt. Hans nyeste studier er gennemgange af den totale litteratur – altså hvad alle andre finder. Og der er konklusionen et stort nul! Jeg har også selv arbejdet med tallene, og kan da af personlig erfaring fortælle, at datamaterialet er stærkt nok til at vise alle mulige standardfund: Handel, investeringer og institutionel kvalitet giver vækst. Men ulandsbistanden giver absolut nul. Sidst mht. forklaringen at bistanden jo er ment som fattigdomsbekæmpelse og andre sociale tiltag. Hvordan kan man have fattigdomsbekæmpelse, hvis den økonomiske kage ikke vokser? Det kan man logisk set kun, hvis bistanden fører til omfordeling. Og mit eget allernyeste arbejde, der skal præsenteres på en konference i marts, peger på at bistanden under bestemte omstændigheder fører til en_skævere_indkomstfordeling men aldrig til en mindre skæv. Og mht. de andre sociale tiltag kender jeg_ingen_studier der finder positive effekter i den retning, men en håndfuld, der pegeri modsat retning.

    Svar
  15. Lars Uldall-Jessen

    Til kommentarerne 18, 19 og 20.JR skrev: ”Hvad mener du med “ikke direkte”? Selv indirekte virkninger på væksten fanger man da i en (ordentlig) statistisk analyse. Men du har da formentlig ret i, at en stor del af den danske udviklingsbistand misbruges til andre formål end udvikling. Men det er da ikke blevet kommunikeret ud til vælgerne, at målet med vores udviklingsbistand er ændret til at være varige socialøkonomiske overførsler uden effekt på ulandenes evne til at klare sig selv i fremtiden. Men vi vel enige om, at vi roligt kan afvikle den del af ulandshjælpen som netop sigter mod økonomisk vækst?”Jeg siger ikke, at man ikke (i princippet i hvert fald) kan måle virkninger på væksten af udviklingsbistand. Blot at hvis formålet med dansk udviklingsbistand var økonomisk vækst, så ville man nok have valgt nogle andre projekter. Og man ville eksempelvis være nødt til at revurdere ”fattigdomsorienteringen” (at pengene skal gå til de fattigste). Vi kan godt blive enige om at hvis formålet rent faktisk var økonomisk vækst, så er der noget helt galt. Så det jeg skrev var sådan set bare, at det er sjovt at det er økonomisk vækst, der bliver fokus for diskussionen, når det burde være helt tydeligt for alle, der gider kigge på Danidas hjemmeside, at det ikke er vækst, der er hovedformålet med bistanden. Så kan man så diskutere om det burde være anderledes. Christian Bjørnskov skrev: ”Hvordan kan man have fattigdomsbekæmpelse, hvis den økonomiske kage ikke vokser? Det kan man logisk set kun, hvis bistanden fører til omfordeling. Og mit eget allernyeste arbejde, der skal præsenteres på en konference i marts, peger på at bistanden under bestemte omstændigheder fører til en_skævere_indkomstfordeling men aldrig til en mindre skæv. Og mht. de andre sociale tiltag kender jeg_ingen_studier der finder positive effekter i den retning, men en håndfuld, der pegeri modsat retning.”Det lyder spændende og jeg vil søge efter det til den tid, hvis du også lægger noget ud på internettet! JR skrev: ”Har du ikke har andre argumenter end “datamaterialet er for svagt til den slags, ganske enkelt”? Det er da for tyndt, ganske enkelt. Lav da en statistisk analyse som viser du har ret i stedet – eller træk din kommentar tilbage.”Christian Bjørnskov skrev:”Nu er det jo ikke kun Paldam, der peger på den manglende effekt. Hans nyeste studier er gennemgange af den totale litteratur – altså hvad alle andre finder. Og der er konklusionen et stort nul! Jeg har også selv arbejdet med tallene, og kan da af personlig erfaring fortælle, at datamaterialet er stærkt nok til at vise alle mulige standardfund: Handel, investeringer og institutionel kvalitet giver vækst. Men ulandsbistanden giver absolut nul.”Jeg kom til at forveksle de tre punkter du nævnte, Christian Bjørnskov, med Paldams, og efterfølgende kædede dem sammen med Paldams arbejde. Så det beklager jeg og trækker kommentarerne tilbage, og føler mig dum. Min kritik af datamaterialet _generelt_ går ikke på at resultatet bliver det ene eller det andet, men at den aggregerede ulandshjælp (som de studier, som jeg har haft lejlighed til at læse, opererer med) er en temmeligt monstrøs variabel at arbejde med. Den dækker over mange forskellige aktiviteter, finansieret af forskellige statslige og multilaterale aktører, med tilsvarende mange formål. I modsætning hertil er handel og investeringer (og i noget mindre grad institutionel kvalitet) IMHO variable, der har en klar betydning og kan gives en økonomisk teoretisk forklaring. Jeg er ikke overrasket over at nettoresultatet af ulandshjælpen i disse analyser er nul, men man må da spørge, hvad man egentlig skal få ud af det?! Resultatet siger, som jeg ser det, noget om den rodede historie for alt, hvad der har været proppet ind under betegnelsen ulandshjælp over de sidste X antal år. Og derfor ikke nogle konkrete policy-implikationer. Jeg er helt enig i de konkrete inflations- og incitamentproblemer du nævner, Christian. Jeg skrev: “Til de der taler om handelsbarrierer og den slags. I aner desværre ikke, hvad i taler om. Afrikanske landes største problem er ikke handelsbarrierer, men at det er langt dyrere at producere næsten hvad-som-helst i Afrika end i resten af verden. (Handelsbarrierer er kun relevante for så vidt at vi inkluderer produktionsfaktorerne og faktormobilitet – men det ønsker jo nok de færreste, desværre.)”JC kommenterede: ”Hvorfor er det for dyrt at producere noget i Afrika, og hvis Afrika får mulighed for at afsætte varerne i EU/USA, opstår der så ikke – med tiden – de infrastrukturer og institutioner, som gør kapital og arbejdskraft mere mobil?JR kommenterede: ”Kan du ikke bakke den påstand op med noget dokumentation? Personligt tror jeg ganske enkelt, at det er noget vrøvl du lukker ud. Men okay, jeg aner jo heller ikke hvad jeg taler om.”Her er det altså ikke mig, der har bevisbyrden. Der er nemlig stort set ikke nogen handelsbarrierer for afrikanske lande til f.eks. det europæiske marked, som internationalt set er det vigtigste for Afrika. De fleste afrikanske lande har haft særstatus i mange år, og har ofte ikke engang kunne udnytte de kvoter de har haft for eksempel på sukker o.l.. Det er udbudssiden, der er problemet. Jeg vil MEGET gerne se dokumentation for det modsatte!Jeg kan desværre ikke gøre mig klog på den ultimative årsag til, hvorfor det er dyrt at producere både industri- og landbrugsvarer i de fleste afrikanske lande. Men infrastruktur og dårlige institutioner er vel det nærmeste vi kommer altomfavnende forklaringer, som selvfølgelig langt fra er tilfredsstillende.Mht. faktormobilitet i forhold til handelsbarrierer så mente jeg at en række afrikanske lande med stor fordel kunne blive store eksportører af arbejdskraft. Men dette er er der jo som bekendt store hindringer for. P.t. foretrækker man desværre at jobs bliver flyttet til store kommunistiske diktaturer. Jeg beklager mine fejl i det første indlæg og at tonen var lidt hovski-snovski.MVHLars

    Svar
  16. Oldo

    Ved ikke om Afrika, men efter at opholde mi i snart 30 år i Nepal 1-4 mndr./år nåede jeg til Paldams konklusion for 15 år siden! Je kom hurtig på kant med godheds-industriens præster i Nepal: disse mennesker kunne ALDRIG drømme om at have sådan leve-standard i Danmark: Vila, bil, chauffør, kok, tjeneste-piger, gartner og khukri-bevæbnet vagt om natten! Og så på toppen den bevidsthed at “man gjorde en god gerning”. Win-win situation for disse “Lords of Poverty” (http://www.amazon.co.uk/Lords-Poverty-Graham-Handcock/dp/0871134691/ref=pd_bbs_sr_1?ie=UTF8&s=gateway&qid=1200376086&sr=8-1)som rask ansætter halv-studeret læge som chauffør (“Oh, Karen, Ashok taler så fremragende engelsk” – hørt til Dronningens Fødseldag reception på fornemme Yak & Yeti Hotel!). Ulandshjælp, og her er jeg HÅRDERE i min dom end Paldam er som SYRE, som ætser det skrøbelige samfunds-struktur indefra på milion korupte måder! Ingen under at det eneste vi fik for miliarder i Nepal var maoist-lederen Prachanda (DANIDA produkt) og hans sindsyge maoist oprør som fører til splittelse af landet. Jeg har set galskab såsom at flipper-kerammiker fra Christiania kom til Bhaktpaur og undervise disse mennesker, som holdt på med keramikk i snart 2.000 år! Afskaf hele lortet, byg heller tunel under Silkeborg og Havne tunel her i Århus!

    Svar
  17. Lars Uldall-Jessen

    3 kommentarer:1. Nu har vores udviklingsminister nok ikke lyst/overskud til lige at sige det, og det er da muligt at man også i Danida officielt vil benægte det (men næppe off the record), men fakta er at langt, langt størstedelen af al “udviklingsbistand” er rettet mod forskellige sociale tiltag (“fattigdomsorientering”) og ikke direkte mod at skabe økonomisk vækst. Dette er en af årsagerne til, at det er lidt mystisk når man forsøger at måle “effekten på den økonomisk vækst” af udviklingsbistand. Det svarer – lidt skarpt tegnet op – til at man ville måle effekten på økonomisk vækst i Danmark af at hjælpe de hjemløse.2. Paldams forkromede 3-punkts konklusioner har jeg ikke meget til overs for. Datamaterialet er for svagt til den slags, ganske enkelt. (-Og det er ikke ment som en opfordring til at komme med en gang økonometrisk lir.) Skal dog siges at det er 2 år siden jeg sidste gad at læse noget af hans ulandsarbejde, så hvis han er fremkommet med et eller andet revolutionerende siden da, så må i da have mig meget undskyldt. 3. Til de der taler om handelsbarrierer og den slags. I aner desværre ikke, hvad i taler om. Afrikanske landes største problem er ikke handelsbarrierer, men at det er langt dyrere at producere næsten hvad-som-helst i Afrika end i resten af verden. (Handelsbarrierer er kun relevante for så vidt at vi inkluderer produktionsfaktorerne og faktormobilitet – men det ønsker jo nok de færreste, desværre.) MVHLars

    Svar
  18. JC

    Ad # 17, Lars Uldall-Jessen.Interessant. Men kan du uddybe din 3. pointe for en ikke-økonom og ikke-Afrikakender: Hvorfor er det for dyrt at producere noget i Afrika, og hvis Afrika får mulighed for at afsætte varerne i EU/USA, opstår der så ikke – med tiden – de infrastrukturer og institutioner, som gør kapital og arbejdskraft mere mobil?JC

    Svar
  19. Niels B Andersen

    Bjørnskov:Hvis man hører rundt omkring og læste den pol.dk nyhed der er postet her i tråden, er nogle forskere ganske uenige med Paldam og dig. Hvorfor er de det, og hvad er forskellen på de undersøgelser der viser positive effekter og Paldams.

    Svar
  20. JR

    Niels B Andersen: “Hvis man hører rundt omkring og læste den pol.dk nyhed der er postet her i tråden, er nogle forskere ganske uenige med Paldam og dig. Hvorfor er de det, og hvad er forskellen på de undersøgelser der viser positive effekter og Paldams.”Nu er de to forskere fra DIIS så vidt jeg kan læse uden kvalifikationer til at bedømme Paldams arbejde på kvantitativt (statistisk) plan. Det nærmeste de kommer konkret kritik er “…Lars Engberg-Pedersen finder forsøget på at trække en rød tråd mellem udviklingsbistand og økonomisk vækst useriøs. Dertil er økonomisk vækst i svage stater for kompliceret en størrelse og udviklingsbistanden for lille, siger han.”. Hvis det er tilfældet vil jeg da opfordre seniorprojektforsker (den titel har jeg aldrig set før) Lars Engberg-Pedersen til at vise dette – det er jo en smal sag.Eller Julie Kochs: “Det er naivt at tro, at den gennemsnitlige ulandsbistand på 14 dollar per person i de fattige lande har en overordnet effekt på demokratiet. Langt flere aspekter spiller ind på demokratiudviklingen«, siger Julie Koch.” Jamen, hvorfor så støtte demokratiudviklingen hvis det ikke virker? I det hele taget er deres kritik noget tyndbenet.Lektor (og ikke professor) i økonomi ved Københavns Universitet med fokus på udviklingsbistand Carl-Johan Dalgaard har så vidt jeg kan se på hans publikationsliste en bedre baggrund for at kritisere. Det eneste der er med i artiklen er dog, “…kritiserer de kategoriske udtalelser for at være uden videnskabelig værdi. For der er lige så mange undersøgelser, som viser de modsatte resultater af Martin Paldams”. Ud over at være usædvanligt kluntet formuleret (er der en artikel som viser det modsatte?) er han lige så ukonkret som de andre. Men man kan dog spørge Bjørnskov om ikke han har ret i, at nogle studier viser en signifikant effekt på væksten af ulandsbistand?

    Svar
  21. Christian Bjørnskov

    Mht. kritikken af Paldam: Jeg er helt enig med JR i, at Lars Engberg-Pedersen og hans slæng_ingen_kvalifikationer har til at bedømme endsige kritisere det statistiske arbejde. Engberg-Pedersen laver så vidt jeg ved kun bløde projektevalueringer, men med hans baggrund som tidligere “International Director” i Mellemfolkeligt Samvirke og en kandidatgrad fra RUC kan man jo ikke undre sig. Carl-Johan Dalgaard, derimod, er en dygtig økonom som mener at ulandsbistanden virker. Han har været med til at publicere et par studier, der peger på en positiv effekt af ulandshjælpen – ja, de eksisterer. Det der fuldstændigt bliver fortiet i debatten er dog, at der også eksisterer en række studier der peger på, at ulandshjælp er_direkte_skadeligt. Hvis læserne er interesseret, er det Tomi Ovaska og et team omkring Simeon Djankov i Verdensbanken, der har lavet dem. Hvad der præcist foregår, skal jeg ikke gøre mig klog på. Min egen erfaring viser, at det er usandsynligt svætr at finde noget andet end et stort nul.

    Svar
  22. Lars Uldall-Jessen

    Jeg vil lige poste et link som kommentar til denne debat. Nogle kloge hoveder har gjort nogle udmærkede tanker om, hvordan det kan lade sig gøre at designe ulandsprojekter, således at det er muligt at foretage reelle evalueringer. Ideen er den (lidt kontroversielle) at man skal tildele hjælpen til tilfældige grupper, idet man derved bliver istand til at teste kontrafaktiske hypoteser med en helt anden sikkerhed. Jeg vil ikke beskrive det nærmere her da jeg ikke kan gøre det bedre end dem selv. Her er en kort beskrivelse: http://www.povertyactionlab.com/research/rand.phpDet er så absolut på mikroplan, og kan ikke direkte sammenlignes med, endsige erstatte, de makroanalyser, der har været oppe at vende her. Men det er IMHO ideer af denne karakter, der skal på banen, hvis man både er interesseret i at vurdere effekten af ulandshjælpen og desuden vil producere konkrete policy-råd. MVHLars

    Svar
  23. carl-Johan Dalgaard

    På denne side bliver jeg kritiseret for at være ”ukonkret” i min kritik af Martin Paldams (MP) udmeldinger omkring ulandsbistandens effektivitet. Det er jeg ikke uenig i; men sandt at sige er det ikke altid lige let at få spalteplads i medierne til at uddybe videnskabelige synspunkter, som I sikkert kan tænke jer. Så derfor dette lille indspark til debatten, i form at et par uddybende betragtninger.Når jeg ikke er overbevist på basis af MPs arbejde, så skyldes det i sær to forhold:1. MP tager ikke tilstrækkelig højde for simultanitetsproblemet. Det er med ulandsbistand og vækst som med hospitalsindlæggelse og overlevelseschancer (for nu at bruge en sammenligning mine kollegaer Thomas B. Andersen og Henrik Hansen er kommet på). Indlæggelse ventes vel at forberede overlevelsen, men omvendt kan vi se at der er rasende mange mennesker der dør på hospitalerne. Er det hospitalerne der slår mennesker ihjel? Næppe. Men hvis man skal (statistisk) bestemme effekten af indlæggelse på overlevelse, bliver man nød til at tage højde for, at dødssyge mennesker tager på hospitaler i stor stil (og måske nok var døde alligevel). Tilsvarende med ulandshjælp. På den ene side har hjælpen antageligt en effekt (den ene, eller den anden vej). På den anden side gives al hjælp til ”syge økonomier”. Hvis man ikke passende tager højde for sidstnævnte i analysen bliver resultaterne utroværdige. Der er metoder der kan hjælpe forskeren til (statistisk) at rense ud for dette problem. I artiklen (trykt i “Økonomi og Politik”) der synes at være epicenteret for nærværende debat har MP ganske vist konstrueret et Appendix benævnt ”TSIV”; en sammentrækning af de to almene betegnelser for metoden: Two-stage-least-squares hhv. instrument variable estimation. Desværre synes MPs instrumenter at være svage (i en nærmere bestemt statistisk forstand), hvorfor hans estimater (ved anvendelse af denne metode) må regnes som værende misvisende. Både når det angår effekt-estimaterne, samt inferensen der følger (i.e., er effekten større eller lig nul?). For uddybning omkring problemer med svage instrumenter: se Steiger og Stock’s 1997 artikel i Econometrica.2. I praksis er ulandshjælp mange ting; det omfatter alt fra katastrofe bistand, over investeringer i infrastruktur og lån på fordelagtige betingelser, til egentlig budgetstøtte (Apropos katastrofe bistand: jeg kan anbefale et interessant papir af David Strömberg, der viser hvordan massemediernes opmærksomhed spiller en rolle for om et land modtager katastrofehjælp fra US… uden at ødelægge spændingen: det er skidt hvis dæmningen brister under de Olympiske lege http://www.iies.su.se/~stromber/Disasters.pdf; det er forthcoming i Quarterly Journal of Economics). Der er gode grunde til at tro, at disse forskellige udgifter har forskellige effekter på væksten. Så hvis man studerer effekten af samlet bistand på væksten (som MP, og mange andre herunder jeg selv!) misspecificerer man muligvis sin statistiske model. Der er derfor al mulig mening i at prøve at splitte bistanden op på forskellige deludgifter, og studere deres separate effekt på væksten. Der er i dag en række (upublicerede) studier der forsøger dette, og ofte viser disse at nogle komponenter har en positiv effekt på væksten, mens andre komponenter ikke har. Desværre ”spøger” ovennævnte ”adskillelsesproblem” også her. Nu er sagen bare endnu mere speget. I praksis er det ”syge” lande der får mest (samlet) bistand. Men deraf følger ikke at det er de sygeste der modtager mest (fx) budgetstøtte. I denne sammenhæng kan ovennævnte problem faktisk udmærket tænkes at virke omvendt, således at det ser ud som om budgetstøtten virker (selvom den måske ikke gør det) fordi det er de relativt mere velfungerende ulande der får noget sådan stillet til rådighed. Så selvom man splitter hjælpen op, står man fortsat med problem 1.Der er efterhånden en del artikler der er blevet trykt i international top tidsskrifter omkring ulandsbistand (her hører ”Økonomi og Politik”, med al respekt, ikke til). Disse tager alle højde for problem 1 (så vidt muligt), men sjældent eller aldrig problem 2. Det sidste er fortsat et aktivt område, selvom de analytiske udfordringer er store. Nogle af de publicerede studier har demonstreret en positiv effekt af bistand på vækst, andre at effekten er nul. Som Christian gør opmærksom på ovenfor, har noget af min forskning vist at der kan være positiv effekt af bistand. (Det er der nu også andre der har påvist.)Men samtidig erkender jeg, at der i det seneste år eller to, er kommet studier der rejser tvivl om vores metodes anvendelighed (en metode som MP i øvrigt også anvender i nævnte Appendix). Se specielt: http://www.petersoninstitute.org/publications/papers/subramanian0707.pdf , der udkommer i Review of Economics and Statistics. Jeg anerkender deres kritik, men er samtidig skeptisk overfor deres nye løsning. For eksempel kræver tiltro til deres hovedresultat, at man tror på følgende udsagn:(i) Et lands størrelse har kun en effekt på væksten via tildelingen af ulandsbistand (dette endskønt der er masser af relevante teorier der snakker om fordele ved stor ”skala”; altså en effekt af størrelse der falder udover evt bistandstildeling), (ii) Kolonitiden (og de bånd der er knyttet via denne) har effekt på vækst udelukkende fordi det påvirker fordelingen af bistand. Jeg finder den første antagelse tvivlsom, og den anden utroværdig. Kolonitiden har haft mange effekter på de nuværende fattige lande; den har påvirket graden af heterogenitet (etnisk, linguistisk, religiøst), måske også kulturelle normer i en bredere forstand, og i al fald de gældende regler og institutioner. Alle forhold der i sig selv bør have en effekt på væksten (eller som i al fald tænkeligt har det). Selvom forfatterne betinger på mål for institutionel kvalitet (og etnisk fraktionalisering) er det i mit sind tvivlsomt at dette er nok. Det er værd at understrege, at hvis (i) og/eller (ii) ikke er rimelige antagelser (det kan nemlig ikke formelt testes indenfor rammerne af nævnte analyse) falder resultaterne.Omend jeg dermed stiller mig lidt tvivlende overfor resultaternes validitet, giver de alligevel anledning til eftertanke. Det er sole klart at der ikke er tale om nogen-som-helst form for videnskabelig konsensus, indenfor dette område. Endnu da. På denne baggrund mener jeg således ikke man i ædruelighed kan komme med firkantede konklusioner (hverken den ene eller den anden vej) omkring bistandens effekt på den økonomiske vækst. Det er i al fald svært for mig at se hvorledes man kan gøre dette på et sobert videnskabeligt grundlag. Med dét sagt er ovenstående ikke nogen undskyldning for at lade være med at forbedre bistanden. Det forehavende bakker jeg hjertens gerne op om; som det også fremgår bl.a. i mit indlæg i Politiken i fredags.MvhCarl-JohanP.s. Det er i øvrigt helt korrekt (som JR påpeger) at jeg er lektor, og ikke professor, omend diverse medier ellers har udnævnt mig til sidstnævnte i den senere tid. Misforståelsen opstod da Nyhedsavisen valgte at forfølge en anderledes form for journalistik. Journalisten har tilsyneladende ”citeret” mig ved (uden mit vidende herom) at sakse udvalgte sætninger fra en kronik jeg skrev i Berlingske for 2 år siden! Kronikken har han hentet fra min hjemmeside. Dette er i sig selv helt til hest, for citaterne er derfor taget helt udenfor kontekst. Hvad mere er: På min hjemmeside har jeg skrevet jeg er Associate Professor (engelsk for lektor), hvilket journalisten har valgt at forkorte til ”Professor”. Siden da har andre medier tilsyneladende valgt at viderebringe fejlen. Det er jo beklageligt, men forhåbentlig sagen nu sat på plads.

    Svar
  24. JR

    Ad Carl-Johan Dalgaard: Tak for uddybningen. Indtil det er videnskabeligt sandsynliggjort, at mine penge bliver givet godt ud til udviklingsbistand vil jeg dog være af den holdning, at de er bedre tjent med at blive på min konto.

    Svar
  25. trane

    Carl-Johan: Også tak herfra for din uddybning. Jeg er svært begejstret for den. Ikke så meget pga. den indikation, du finder, på at ulandshjælp i nogen sammenhænge og under nogen omstændigheder kan have en positiv effekt. Men mere fordi du diskuterer hvilke rimelige antagelser, der skal til for at underbygge det ene eller andet scenarie, samt de metoder, der skal til for at undersøge dem. JR: Hmm, det kunne da være interessant, hvis vi kunne nå til enighed om, hvad der kunne tælle som ‘videnskabeligt sandsynliggjort’. Har du en mening om den sag?

    Svar

Leave a Reply to Christian BjørnskovCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.