Hvor langt bagefter os er andre lande?

 

Det er ofte svært at kommunikere til ikke-økonomer og studerende, hvor langt bagefter nogle ulande er. Problemet bliver, at når de ikke har en fornemmelse for afstanden, falder de for billige argumenter om, hvordan man ‘bare’ kan hjælpe ulande. Så her er en alternativ måde at gøre det på. Jeg har kombineret CIAs opdaterede BNP-mål (i købekraftsparitet, dvs. reel købekraft) med Maddisons historiske BNP-tal. Mens man skal passe meget på – BNP-tallene fanger for eksempel ikke kvalitetsforbedringer, der reflekteres i priserne! – giver figuren en vis fornemmelse, særligt hvis man har været i et eller flere af landene. Helt kort: Figuren viser, på hvilket tidspunkt i historien vi i Danmark havde samme købekraft som et givent land har i dag.

PS: Karl-Iver spørger om skalaen. Bemærk at Y-aksen er logaritmen til BNP per capita og starter ved 7.

7 thoughts on “Hvor langt bagefter os er andre lande?

  1. Niels Westy Munch-holbek

    Med alle de forbehold du nævner, en sjov og illustrativ måde at anskueliggøre det på. Mon man i f.eks. Hong Kong, Schweiz, USA og Singapore også laver den slags grafer, hvor man så kan vise hvornår man var på Danmarks niveau 🙂

    Svar
  2. Otto Kjærgaard

    Enig med Niels Westy Munch-Holbek.
    Det kunne også være interessant at illustrere, hvor hurtigt landene flytter sig på grafen. Med den udvikling Indien har, går der ikke 120år før de når vores nuværende niveau.

    Svar
  3. Poul Højlund

    Meget interessant illustration.

    At både Botswana og Angola befinder sig i begyndelsen det “danske 20. århundrede” er egentlig overraskende godt nyt. Hvis så også den interne økonomiske dynamik og politiske stabilitet i de to lande modsvarer den tilsvarende danske på samme tid, kan det jo kun gå fremad, – og med danske politikeres evne til med stor forudsigelighed at vælge de forkerte håndtag er der jo ekstra håb for de to lande (hvis kapløbet kun gjaldt Danmark!).

    Svar
  4. Poul Højlund

    Angola og Namibia, – ikke Namibia, der jo allerede er i “halvtredserne”. Med andre ord og for en absolut ren gennemsnitbetragtning kan en namibianer født i dag notere sig samme vilkår som os, der blev først i DK i 50’erne – altså med alle tænkelig forbehold for både det ene og det andet.

    Svar
  5. Poul Højlund

    Fejl på fejl, og endda om formiddagen. Det er Botswana, der er i 50’erne – etc. etc. Beklager.

    Svar
  6. Ryan

    Kan I søde Pundit’er ikke venligst lave en med Sydkorea, Taiwan, Hong Kong osv. i forhold til Danmark? Den ville jeg gerne vise mine venner.

    Svar

Leave a Reply to Otto KjærgaardCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.