Taler man med folk med forbindelse til Folkekirken hører man ofte påstanden, at danskerne da slet ikke er så sekulære som det påstås. Samtidig nægter præster at indberette messefald eller besøgstal i danske kirker, formodentlig i et forsøg på at dække over et faktisk problem. Heldigvis kan man i stedet spørge folk, om hvor ofte de kommer i kirken. European Social Survey er en af kilderne til informationen, fordi man netop spørger om, hvor ofte går i kirke i de europæiske lande. Figuren nedenfor plotter hvor mange der kommer mindst ugentligt.
Svaret er ret klart: Kun esterne er mindre religiøse end danskerne, målt på denne måde. Det er ydermere tankevækkende, at de mindst religiøse alle er nordiske lande – når man tæller Estland som det ’hemmelige’ nordiske land – mens de stærkt katolske lande Irland og Polen ligger i den anden ende. Hver anden polak går således i kirke hver uge, mens det er 3,2 % af esterne og 3,6 % af danskerne.
Et andet forhold, der også kan være værd at tænke over, er regionalforskellene. Den mest religiøse del af Polen er Lubelskie-regionen, der ligger klemt inde østpå med grænser til Ukraine og Hviderusland, hvor 61 % går i kirke hver uge. I Irland er det Midlands-regionen (46 %), som bekræfter en almindelig ide om, at folk er mere religiøse i landlige områder. Men i Danmark er de mindst religiøse regioner Sjælland (udenfor hovedstadsområdet) og Syd- og Sønderjylland; begge steder er det kun lidt over to procent, der gør ugentligt i kirke, mens 90 % aldrig kommer der. I det sydlige Estland, så langt fra Tallinn som muligt, er det tilsvarende tal 93 %.
En sidste observation kunne være, at der praktisk taget ingen sammenhæng er mellem velstand og religiøsitet, som man ellers ofte påstår. Det ser heller ikke ud til, at tre generationers kommunisme kan aflæses i tallene – de to yderpunkter Estland og Polen har samme historie på det punkt. Så der er masser af stof til eftertanke her først på agurketiden.
Ikke for noget, men…
“Taler man med folk med forbindelse til Folkekirken hører man ofte påstanden, at danskerne da slet ikke er så sekulære som det påstås…”
Bemærk – man kan godt være sekulær og kristent troende på en og samme tid – det er de fleste faktisk, da kristendommen skelne mellem det verdslige og det åndelige – giver kejserens hvad kejserens er, og Gud hvad Guds er – andre religioner ser anderledes på, især lovreligioner.
Religiøsitet er nok for bred et fænomen at søge efter kausalitet med i forhold til velstandsniveau – der er nok stor forskel på den ene religions betydning for velstand til den anden religions ditto – for eksempel betydning af den protestantiske arbejdsmoral og så mere fatalistiske religioner.
At religiøsitet måske er for bredt et fænomen at dække, er en glimrende principiel kritik. Om den så har praktisk betydning er for mig det vigtigste. Måske lidt overraskende har det vist sig i mit fælles arbejde med Niclas Berggren (publiceret i 2011 i Journal of Economic Behavior & Organization og 2013 i Journal of Institutional Economics) at det specifikke mål ikke rigtigt gør en forskel. Om man regner religiøsitet som fravær af erklærede ateister, hvor vigtig religion er i folks hverdag, eller hvor ofte de kommer i kirken, viser det samme mønster på tværs af lande. USA er stort set det eneste sted, hvor målene ikke helt passer med hinanden. Det gælder også, at NIclas og jeg faktisk ikke har fundet forskelle på_hvad_folk tror på. Læser man teksterne er de i virkeligheden også ganske ens – og mere ens end folk går og tror.
Nu kommer jeg bestemt ikke i Kirken hver uge. Alligevel anser jeg mig for værende kristen, og relaterer mig meget til de kristne værdier. (Har I øvrigt lige været på “pilgrimsrejse” til den Hellige Nikolai’s grav) Jeg mener ikke man kan sætte et lighedstegn mellem kirkegang og religiøsitet. Det er nærmere et udtryk for at forholdet til religion ændrer sig drastisk i disse år.
Man kunne godt sige at folk netop får et mere sekulært forhold til religionen, hvor man kaster de dogmatiske elementer fra sig, og her er det altså et dogme at man skal gå i kirke hver søndag.
Der er sandsynligvis også andre grunde til at gå i kirke end religion. Fx kunne man forestille sig at kirken i andre lande end Danmark i højere grad er samlingspunkt for et lokalsamfund, som det jo også var Danmark før i tiden. Man bliver således nødt til at kigge på, hvordan kirkens funktion variere i de europæiske lande.
@Kjeld: Hvilke værdier mener du er ‘kristne værdier’ ?
@Jørgensen
Det vil være off topic at komme nærmere ind på det her. Dog vil jeg da gerne pege på, at netop sekularisme er direkte indbygget i evangelierne.