Punditokraterne har, som vores læsere nok har bemærket, kørt en sommerserie om international handel. Vi har forsøgt at forklare, hvad handelsbarrierer på den ene side, og frihandel på den anden side, gør og hvorfor de fleste barrierer er konsekvenser af rent-seeking. Derimod kan det måske synes at være et umuligt spørgsmål, hvorfor mange mennesker stadig ærligt og oprigtigt tror, at barrierer er af det gode, og at kun eksport er gavnligt. Dét spørgsmål søger vi at i dag at afmystificere ved ar introducere en enkelt, simpel misforståelse.
Misforståelsen, der skaber mange af problemerne for både almindelige mennesker og politikere, kaldes ofte for “the Make Work Fallacy” (MKW). Donald Trump giver hyppige eksempler på MKW, men han er bestemt ikke ene om det. For nogle år tilbage blev den på næsten komisk vis illustreret af socialdemokraten Jeppe Kofod, der udtalte at han (som medlem af Europaparlamentet) ikke ville acceptere handelsaftaler, medmindre de skabte arbejdspladser. MKW gælder ikke kun for handelsaftaler, men er en vigtig del af forklaringen på, hvorfor der er så stor modstand mod frihandel, og også hvorfor aftaler ofte bliver ekstremt komplicerede.
Ideen bag MKW er, at arbejde og arbejdspladser er den eneste relevante faktor, når man evaluerer politik. Trumps meget positive syn på told og handelsbarrierer skyldes således, at han påstår at de skaber arbejdspladser – lægger man en 300 %-told på canadiske fly, vil det ’skabe’ arbejdspladser hos Boeing i USA, hvis man lægger told på stål, skaber det arbejdspladser i den amerikanske stålindustri, osv. I hans og Peter Navarros optik skaber handelsbarrierer derfor arbejde i USA. Den samme slags misforståelse lå for få år tilbage bag bl.a. den nationalkonservative Morten Uhrskovs forslag om beskyttelse, ligesom den også er central for at forstå en del af støtten til lovgivning mod såkaldt ’social dumping’. MKW er dog også en et ofte brugt argument for andre politiske tiltag end handel. Ideen om, at den skabte arbejdspladser var (og er) også et argument for letbanebyggeri i Aarhus og andre steder, hvor byrådene er næsten lige så økonomisk analfabetiske. Politisk er MKW et indflydelsesrigt og meget effektivt argument.
Problemet med MKW er, at politikere kan narre sig selv og vælgerne ved at pege og sige enten ”se hvilke arbejdspladser, vi har beskyttet” eller ” se hvilke arbejdspladser i bygge / vindemølle / velfærds / eksport-sektoren, vi har skabt.” Disse argumenter er dog forbløffende lette at pille fra hinanden, som DRs Detektor for eksempel demonstrerede forleden i forbindelse med Aarhus Kommunes påstand om, at Kulturåret havde været en god forretning.
Sagen er, at handel og handelsaftaler ikke skaber arbejdspladser, ligesom handelsbarrierer ikke beskytter arbejdspladser. Man kan en begrænset tid beskytte helt bestemte arbejdspladser, virksomheder eller sektorer, men det sker altid på bekostning af andre arbejdspladser, andre virksomheder og andre sektorer, og det gør hele samfundet fattigere. Tag et ikke helt tænkt eksempel, hvor vi forestiller os, at Danmark nu indfører lovgivning mod ’social dumping’ som betyder, at polske og andre østlige arbejdere og firmaer skal agere præcist som danske firmaer – betale præcist samme lønninger, have samme administrationsomkostninger, og arbejde lige så lidt. Denne type lovgivning vil givetvis medføre mere aktivitet for danske firmaer, der tidligere konkurrerede med de polske, og de vil sandsynligvis ansætte flere. Den betyder dog også, at en lang række varer og service som køkkenmontering, byggeri og event management bliver væsentligt dyrere. Danskerne må derfor spare et andet sted pga. de højere priser – der kommer jo på magisk vis ikke flere ressourcer i samfundet – og på de mange områder, de sparer, må virksomhederne sætte produktionen ned og fyre folk. En hel del af de danskere, der bliver ansat i de beskyttede virksomheder kommer endda ikke fra arbejdsløshed, som politikere tit synes at tro, men fra andre virksomheder, som nu har sværere ved at tiltrække arbejdskraft.
Politikerne kan nu pege på en hel sektor og sige, se hvilke arbejdspladser vi har skabt – det er the Make Work Fallacy fordi de tror, de har skabt arbejde. Virkeligheden er dog, at de har gjort det dyrere, at være dansker og primært har flyttet arbejdspladser fra nogle erhverv, til nogle andre, der er så uproduktive at de tidligere ikke kunne konkurrere med de polske. De har dermed flyttet arbejdspladser til erhverv, som er mindre produktive, og har dermed gjort Danmark fattigere. Næste gange du som læser ser et politisk forslag, der påstår at det skaber arbejdspladser i Danmark eller dit lokalområde, så tænk lige tingene igennem én gang til. Odds er, at politikerne og deres økonomisk analfabetiske rådgivere lider af MKW. Der er ikke kun Trump eller hans europæiske modstykker, der lider under den!
Jeg køber dine argumenter generelt men synes du udelader nogle af de positive effekter der ihvertfald delvist modsvarer de negative ved en vis protektionisme og som jeg ikke mener indregnes tilstrækkeligt i ren kortsigtet økonomisk rationel tænkning.
1. Hovedparten af lønningerne bliver i DK og ryger ikke til Polen. Det skaber ekstra økonomisk aktivitet som skaber andre arbejdspladser
2. Arbejdsløsheden mindskes og der skal derfor udbetales mindre i understøttelse hvilket reducerer skatteprocenten for alle andre danskere (ihvertfald på papiret) . Det gør danskerne rigere og modsvarer ihvertfald delvist de dyrere varer og services.
3. Det reducerer social uro hvilket både har store menneskelige men bestemt også økonomiske følger for samfundet generelt når folk ikke er i arbejde. Sygdom, kriminalitet, tab af værdier i huse og produktionsanlæg etc.
4. Og lige præcist med dit eksempel om social dumping så er der vist ingen tvivl om at det store influx af østarbejdere også har ført med sig en uheldig udvikling i antal indbrud og tyverier som heller ikke har gjort os rigere udover altså sikkerhedsbranchen.
Og relateret hertil ser jeg en enorm fremtidig omkostning i at langsomt eroderes den tillid vi har i det danske samfund med efterfølgende øgede transaktionsomkostninger til følge som også kun gør os fattigere.
Henrik, du tager fejl på alle fire punkter.
1. Der er overordnet tale om, at Danmark bliver mindre produktivt. Derfor falder reallønningerne også i gennemsnit. Man kan ikke blive mindre produktiv og samtidig betale højere lønninger!
2. Der skabes_netto_ingen arbejdspladser. Som jeg forsøgte at beskrive, ødelægges der lige så mange arbejdspladser, som der ‘skabes’ eller beskyttes.
3. Jeg vil meget gerne se evidens for den påstand. Helt generelt siger den evidens, jeg kender til, at lande der handler mere, også er mere fredelige både udadtil og indadtil.
4. Lad mig lige minde dig og resten af vores læsere om, at østarbejderne – polakker, litauere, bulgarere osv. – faktisk har_lavere_kriminalitetsrater end indfødte danskere. Hvordan en influx af mindre kriminelle mennesker kan føre til mere kriminalitet (og det er deres skyld) hr jeg svært ved at se.
Dejligt at blive udfordret men har dog disse kommentarer.
.
ad 1) Realløninngerne falder jo også i gennemsnit hvis der skal udbetales mere i understøttelse til de arbejdsløse som så ihvertfald ikke er produktive. Og hvis en større andel af de penge som rent faktisk udbetales til østarbederne føres ud af landet fremfor at blive brugt i DK (som enten løn eller skat) så går det jo også ud over andre virksomheder i Danmark hvormed de må afskedige folk.
Så den potentielle værdiskabelse ved produktivitetsforbedringen forsvinder vel dermed helt eller delvist ud af landet.
Dermed sagt kan det godt være jeg ser for isoleret på det, da jeg godt kan købe et argument om at så vil polakken kunne købe flere danske varer i Polen.
ad 2) Mener du antal arbejdspladser i faktiske tal eller gennemsnitsarebjdpladser baseret på gennemsnitsløn. Jeg kan da godt se for mig at to tabte lavtlønsarbejdspladser i byggebranchen kan skabe en ny højtlønsarbejdsplads, men derfor skal der jo stadig betales dagpenge til en person. Dagpenge som så skal dækkes fra den nye højtlønnedes skatteindtægter.
ad 3) Mener du dermed at arbejdsløshed ikke fører til sociale omkostninger for samfundet som ikke medregnes i en traditionel frihandelskalkule? Særligt i en omfordelingsstat som Danmark.
ad 4) Det behøver jo kun være en minoritet fra disse lande, som foretager en betragtleig del af kriminaliteten sevom hovedparten i deres hjemlande er lovlydige borgere. Men de fylder ihvertfald meget i vores indbruds og tyveristatitstikker. Så de er et dyrt bekendtskab som fører til eroderingen af danskernes tillid og dermed øgede transaktionsomkostninger.
KIlde:
https://www.fyens.dk/indland/Ny-rapport-Oesteuropaeere-staar-bag-mere-kriminalitet-i-Danmark/artikel/3078877
Dermed sagt er det nok forkert af mig at sige det er de mange gode håndværkere der gør det.
Hvis du kigger i dit link, så står der jo som noget af det første udlændinge bosat udenfor Danmark. Altså det er i hvert fald ikke nogen med opholds og arbejdstilladelse.
Grunden er Schengen og de åbne grænser. Det er godt for mange ting men det letter jo også arbejdet for de kriminelle.
Hej Kjeld …jeg antager at når man ser så mange østeuropæiske kassevogne så er rigtig mange håndværkere der arbejder i DK ikke officielt bosatte her da de arbejder for udenlandske firmaer på projektansættelse
Og så laver de lige et bræk ved siden af. Come on!
Det var dig der kom med argumentet at det var ikke bosiddende der lavede kriminalitet og dermed kunne det ikke være håndværkerne.
Men lad os droppe diskussionen da den kører lidt ned ad en forkert tangent og fjerner fokus fra denne blog posts oprindelige formål
Bare lige for at få det på det rene. Jeg skrev ikke, at det ikke kunne være håndværkerne. Men ja, vi er OT
Man kan vel bruge toldsatserne dynamisk, d.v.s. sætte importtolden på visse “vigtige” varer, så disse varer kun er lidt billigere og derved sørge for, at danske virksomheder kridter skoene og rationaliserer/effektiviserer produktionen for at kunne konkurrere; når de så har sænket priserne så de matcher importens, kan man så igen reducere tolden og presse mere effektivitet ind.
Det ville kræve dygtige og indsigtsfulde økonomer og en del bureaukrati, men er dog en mulighed.
En helt anden ting er USA’s handelsforhold til Kina. Kineserne dumper deres priser, manipulerer med deres valuta, som er statskontrolleret, stjæler intellektuelle rettigheder, kopierer ulovligt patenterede varer, blokerer for at vestlige virksomheder kan operere frit i Kina og beskytter massivt deres eget hjemmemarked mod udenlandske virksomheder og jeg kunne blive ved…..-
Hvis man presser dem kommer de vel på et tidspunkt krybende til korset og er rede til at ændre deres aggressive handelsøkonomiske adfærd i en mere rimelig retning.
Jeg ser Trump’s handelspolitik overfor Kina som et modigt og længe forsømt forsøg på at få kineserne til at opføre sig mere rimeligt i den internationale handel. I alt for mange år har vore egne konfliktsky levebrødspolitikere ladet stå til overfor Kina.
Både den amerikanske og kinesiske stat manipulerer deres valuta’er. Ligeså gør Danmark. Alle lande med en centralbank bruger den til at pumpe penge ud i økonomien. Et monopol på pengeskabelse, der styres af politikere, synes at være politisk manipulation.
Man kan argumentere at Nationalbanken ikke er politisk, for den følger blot ECB. Men Det er i sig selv en politisk beslutning at pumpe penge ud, for at følge en nonsens teori, der forsøger at “skabe arbejdspladser” ved at erodere pengenes værdi og sænke renterne under markedsrenterne.
Ved ikke helt hvad du mener med at pengeskabelsen styres af politikerne i DK, udover at de udpeger nationalbankdirektøren. Det er jo ellers stadfæstet ved både dansk og europæisk lov at nationalbanken skal være uafhængig.
http://www.nationalbanken.dk/da/om_nationalbanken/formaal/Sider/Default.aspx
Kan du uddybe hvad du mener?
Fastkurspolitikken er valgt politisk. Man følger blot ECBs inflationære politik i vore dage. I gamle dage, før Schlüter ændrede det i 1982, fulgte man hvad end politikerne valgte at gøre.
ECBs pengepolitik er vedtaget politisk – man ønsker at skabe en inflation målt i prisindekset, på lige under 2% p.a.
Årsagerne til at vælge politikken er at finde i den økonomiske idé at inflation på 2% er en god afbalancering af de negative prisstigninger og et “positivt” incitament til øget investering.
Desværre opererer ingen af de økonomiske modeller med effekten på kapitalstrukturen, altså, hvor store investeringer der gøres i hvilke goder i produktionsstrukturen undervejs. De er dermed blinde for at den øgede investeringsiver skaber problemer fordi der investeres i de forkerte kapitalgoder i produktionsstrukturen, ganske enkelt fordi renten på pengelån er i uoverensstemmelse med samfundets tidspræference.
Det er vel ikke Kina’s eneste “frihandelsproblem”, de er storslemme til at forvride konkurrencen på alle mulige snedige måder. Der foregår derudover aggressiv industrispionage i stor målestok og misbrug af patentrettigheder, kopiering af brand’s, og udbredt beskyttelse af eget indre marked.
Kina er et kommunistisk diktatur og alt for mange klummeskrivere, økonomer o.s.v. giver Kina medløb og en aaaaalt for venlig behandling ved at overse dette faktum.
Det er den sædvanlige danske servile kræmmermentalitet og fejhed, der kommer frem.
“Sagen er, at handel og handelsaftaler ikke skaber arbejdspladser,”
Jeg synes ikke rigtigt du går dybere ind i det udsagn.
Pingback: Side ikke fundet – Punditokraterne