Christian har allerede beskrevet og illustreret en meget central sammenhæng: At antallet af fødsler per kvinde falder med indkomsten. I mange lande er indkomsten nu så høj, at fertiliteten – antal børn per kvinde – er faldet til eller under 2,1. Det er det niveau, hvor befolkningstilvæksten holder op.

Det fantastiske Gapminder-værktøj gør det muligt at give en særdeles slående illustration af denne sammenhæng – og at inkludere endnu en vigtig mekanisme grafisk. For hvorfor skulle fertiliteten falde, når indkomsten stiger? En væsentlig del af forklaringen er, at stigende indkomst sænker børnedødeligheden. Og hvorfor er det vigtigt i denne sammenhæng? Fordi det afgørende for familierne er, hvor mange levende børn, de kan regne med at bringe videre til voksenlivet. Er der en stor risiko for at miste børn undervejs, er der en tilskyndelse til at få flere – og faktisk til at overkompensere. Børnedødeligheden er jo bare et gennemsnitstal, så vil man gardere sig mod f.eks. at miste dem alle, taler det for at få lidt flere end den gennemsnitlige risiko tilsiger.

Og se nu her. Figuren viser udviklingen i verden de sidste to hundrede år. Fertiliteten (antal fødsler per kvinde) er vist på y-aksen, mens børnedødeligheden (antal døde 0-5 årige per 1000 fødte) fremgår af x-aksen. Prikkerne viser hver et land, og størrelsen af prikkerne vokser med gennemsnitsindkomsten per indbygger. Læg mærke til farverne.

Som det ses, dykker fertiliteten systematisk for alle lande, når børnedødeligheden falder. Det gælder stort set uafhængigt af religion, kultur og andre forskelle.

Det er stort set kun de blå prikker, som endnu har en fertilitet væsentligt over 2 – og en højere dødelighed.

De blå prikker er afrikanske lande. Den blå hale afspejler, at det er i Afrika, at det meste af befolkningstilvæksten nu finder sted. Men også her falder fertiliteten med stigende indkomst og faldende dødelighed.

Så befolkningen “eksploderer” ikke. Verdens befolkning steg markant i den periode, hvor børnedødeligheden begyndte at falde, og hvor fertiliteten endnu ikke havde fulgt trop. Men det har den altså nu – i en grad, så det er begrænset, hvor meget verdens befolkning vil vokse yderligere.