Der er enorm fokus på de negative virkninger af global opvarmning. Men det er ikke den eneste udfordring, vi står over for. Og er det overhovedet den største?

Det har Søren Gjedsted og jeg undersøgt i artiklen ”Climate change and institutional change: what is the relative importance for economic performance?”, som offentliggøres i det miljøøkonomiske tidsskrift Enviromental Economics Policy Studies.

Metoden baserer sig på at se på, hvor meget ændringer i henholdsvis temperatur og kvaliteten af de økonomiske institutioner gennem nogle årtier har spillet for (de fleste af) verdens lande. Vi måler kvaliteten af de økonomiske institutioner ved det meget anvendte Economic Freedom Index (fra Fraser Institute et al). Vi har også prøvet at udvikle en økonometrisk metode, så vi kan måle de langsigtede effekter af temperaturstigninger (hvad andre studier har haft svært ved).

Hvad finder vi? Vi finder en negativ effekt på BNP af et varmere klima. Hvis verdens temperatur stiger med én grad celcius, falder BNP med 3,4 pct. Det er en meget stor effekt sammenlignet med litteraturen i øvrigt. Men effekten af at sænke graden af fri markedsøkonomi med 1 point på indekset (som går fra 0 til 10) er et fald i BNP på 10,4 pct. Selv om man ikke umiddelbart kan sammenligne en grad og et point, er det dog klart, at effekten af dårlige økonomiske institutioner markant overskygger effekten af global opvarmning i langt den største del af verden.

Vores artikel bidrager til den såkaldte ”top down”-litteratur i klimaforskningen. Det vil sige, at vi ser på de overordnede sammenhænge mellem temperatur og økonomisk vækst. ”Bottom-up”-litteraturen har hidtil været mere righoldig. Den ser på konkrete omkostninger ved opvarmning – f.eks. omkostninger til at bygge diger. Begge metoder er vigtige for at indkredse de forventede konsekvenser af temperaturstigninger.

Artiklen bidrager også til den empiriske vækstlitteratur. Det har gennem nogle årtier været diskuteret, hvad der er de fundamentale årsager til vækst. En del af litteraturen peger på grundlæggende institutioner. Det finder vi altså også støtte for.

Konklusionen er, at global opvarmning vil have omkostninger, og at der derfor er et argument for at bekæmpe dem, indtil det punkt hvor omkostningerne ved at bekæmpe dem indhenter klimaskaderne. Men det vigtigste for velstanden i samfundet er at sikre fri markedsøkonomi.