Hvad betyder ligeløn egentlig? Forskning baseret på data fra Uber i Chicago kan hjælpe os til at forstå, hvor kompliceret snakken om ligeløn egentlig er.

Forskerne fra Chicago startede med at undersøge, om der var nogen form for kønsdiskrimination i Ubers forretningsmodel. Ubers algoritmer er kønsneutrale, men derfor kan der jo godt være diskrimination fra kundernes side. Det kan fx være, at nogle føler sig mere trygge ved at køre med en kvinde frem for en mand. Der var imidlertid ikke noget, der tydede på, at kunderne diskriminerede på baggrund af køn. Fx var der ikke nogen forskel på andelen af aflyste ture afhængig af Uber-chaufførernes køn.

Alligevel fandt forskerne en lønforskel på 7%. Når en mand tjente $100, tjente kvinden altså kun $93, selvom de arbejde lige lang tid. Forskerne kiggede derfor på, hvad der drev forskellen i løn, og kom frem til tre overordnede drivende faktorer.

For det første, så kørte mandlige og kvindelige chauffører forskellige typer af ture i tid og rum. Altså på forskellige tidspunkter i løbet af ugen, men også i forskellige områder af byen. Det kunne sammenlagt forklare 20% af lønforskellen.

Dernæst havde mændene i gennemsnit mere erfaring. Både fordi de kørte længere som Uber-chauffører, men også fordi de i gennemsnit kørte flere timer pr. uge. Erfaring bliver ikke direkte belønnet fra Ubers side, men erfaring gjorde chaufførerne bedre til at vælge de gode ture, som gav en højere indtjening. Forskellen i erfaring kunne forklare 30% af løngabet.

Endelig kørte mændene en lille smule hurtigere. Forskellen i hastighed var kun 2%, men det kunne forklare 50% af løngabet, fordi mændene simpelthen nåede flere ture i løbet af en time.

Opsummeret kunne forskerne altså forklare løngabet på 7% med, at

• mænd valgte i gennemsnit mere lukrative ture (20%)
• mænd havde i gennemsnit mere erfaring (30%)
• mænd var i gennemsnit lidt mere produktive (kørte hurtigere) (50%).

Der kan være mange forskellige forklaringer på, at netop disse parametre ender med at give mændene en højere løn. Et eksempel kunne fx være, at hvis mor skal hente og bringe børnene til fodbold, så har hun mindre tid til at køre for Uber og opnår derfor mindre erfaring. Hvis mor desuden står for morgenmaden, kan hun heller ikke så nemt køre de lukrative ture om natten. Og hvis kvinderne derudover opdrages til at være pæne og ordentlige, får det dem måske til at køre lidt langsommere.

At der er en forklaring på løngabet (og at forklaringen ikke er diskrimination) er altså ikke det samme som at sige, at alt er i den skønneste orden. Men det tyder på, at problemerne ikke skal findes på arbejdsmarkedet, men i andre dele af samfundet. Og derfor skal løsningerne nok også findes der. Derfor kan de nuværende politiske idéer til at løse problemet (fx Alternativet, men også i forhold til kønskvoter i bestyrelser osv.), vise sig at gøre mere skade end gavn, fordi man indfører skadelig regulering uden at gribe fat om det potentielle problems rod.