Da vi i februar udgav første version af vores meta-studie, “A Literature Review and Meta-Analysis of the Effects of Lockdowns on COVID-19 Mortality“, Herby, Jonuing & Hanke (2021), om effekten af nedlukninger, skrev Science Media Centre (SMC) en artikel, som førte til en heftig kritik af meta-studiet.

SMC spurgte i alt fire forskere om deres kommentar til os tre økonomers meta-studie:

• Neil Ferguson (Epidemiolog på Imperial College London)
• Seth Flaxman (Matematiks Institut, Imperial College London)
• Samir Bath (Institut for Folkesundhedsvidenskab, Imperial College London)
• David Paton (Økonom, Nottingham University Business School)

De tre fra Imperial College var alle forfattere til studier, vi kritiserede for at overse betydningen af frivillige adfærdsændringer, og som reagerede negativt på vores studie.

Helt anderledes var det med den enlige økonom, David Paton, som havde følgende positive kommentarer:

• ”It looks to be of good quality so I suspect it will end up in a peer-reviewed journal”
• “Both parts of the paper (systematic review and the meta analysis) make a significant contribution to our understanding of lockdown effects.”
• “Key to a systematic review like this are the sets of search & exclusion criteria. The paper is very transparent about this which is good.”
• “That [the result] is pretty consistent with other, non- systematic reviews (e.g. Herby & Allen) which is reassuring. It is also consistent with the (few) studies which look at the impact on overall excess mortality.
• ”In that context, the central estimates of the Hanke paper are unsurprising to those who know the literature (though obviously very newsworthy in terms of the general perception)”

I en Twitter-debat forleden kom jeg til at tænke på, at jeg ikke mindedes, at David Patons positive bemærkninger rigtig kom frem tilbage i februar. Så derfor lavede jeg en Google-søgning på engelske resultater på ”David Paton” + ”Johns Hopkins” + ”lockdown”. Resultatet var slående. Kun én artikel – i The Spectator World – har nævnte umiddelbart Patons kommentarer. Anderledes så det ud med de tre kritikere fra Imperial College, som fik massiv omtale, jf. nedenstående figur.

Fire spørgsmål rejser sig:

1. Hvorfor bad Science Media Centre tre forskere, som vi kritiserer i vores meta-studie, om at vurdere vores arbejde? Ville det ikke være oplagt at bede upartiske forskere om at lave vurderingen?
2. Hvorfor bad Science Media Centre tre kollegaer om at bedømme vores arbejde? Ville det ikke være oplagt med mere uafhængige kilder?
3. Hvorfor bad Science Media Centre ikke (flere) økonomer om at bedømme vores arbejde? Ville det ikke være oplagt, at bede økonomer vurderer økonomers arbejde?
4. Hvorfor blev David Patons vurdering (stort set) ikke viderebragt i nogle medier? Blev han ”cancelled”?

Ift. punkt 4 er der ikke nødvendigvis tale om, at alle medierne har fravalgt ham bevidst. Det er før set at medier citerer hinanden i stedet for at gå til den oprindelige kilde. Så der kan altså som udgangspunkt være tale om såvel et bevidst fravalg og ”dovenskab”. Læser man artiklerne, der citerer de tre fra Imperial College, tyder mest dog på bevidste fravalg, da mange af dem henviser direkte til SMC.

PS: Her er links til mine søgninger. Jeg har ikke talt den oprindelige artikel i SMC med i min opgørelse.

• https://www.google.com/search?q=%22David Paton%22+%22Johns+Hopkins%22+lockdown&tbs=cdr:1,cd_min:2/1/2022,cd_max:2/28/2022&source=lnt&filter=0&lr=lang_en
• https://www.google.com/search?q=%22Samir Bhatt%22+%22Johns+Hopkins%22+lockdown&tbs=cdr:1,cd_min:2/1/2022,cd_max:2/28/2022&source=lnt&filter=0&lr=lang_en
• https://www.google.com/search?q=%22Seth Flaxman%22+%22Johns+Hopkins%22+lockdown&tbs=cdr:1,cd_min:2/1/2022,cd_max:2/28/2022&source=lnt&filter=0&lr=lang_en
• https://www.google.com/search?q=%22Neil Ferguson%22+%22Johns+Hopkins%22+lockdown&tbs=cdr:1,cd_min:2/1/2022,cd_max:2/28/2022&source=lnt&filter=0&lr=lang_en