Vi har adskillige gange understreget, hvor vigtig produktivitet er her på stedet. For et par uger siden understregede vi, at danskerne slet ikke var blevet rigere de sidste 25 år uden produktivitetsfremskridt. Man kan således godt glemme hele diskussionen om arbejdsudbud og beskæftigelsesfrekvens, hvis man er interesseret i det langt sigt.
Det er derfor bekymrende, at produktivitetsudviklingen så tydeligt er bremset ned de sidste cirka 20 år. Figuren nedenfor viser udviklingen i BNP per indbygger i Danmark siden 1960. Fra 1960 til 1981 steg produktiviteten – målt på værdiskabelse per arbejdstime – med cirka 3,6 % om året. Fra 1982 til 2005, dvs. den store reformperiode i dansk politik, steg produktiviteten lige godt 2 % om året. Men i perioden 1982-2019 faldt produktivitetsvæksten til 1,3 % (1,4 % 1982-2022). Hvad skete der?
Opbremsningen i produktivitet skete i mange vestlige lande i de sidste 20 år, og er ikke specifik for Danmark. Forleden udkom en EU-rapport, der var forsinket flere gange, som konkluderede, at Europa har et massivt konkurrenceevneproblem lige præcis fordi Vesteuropas produktivitet bevæger sig fremad med sneglefart.
Pointen idag er at understrege, hvor vigtigt problemet er. Forestiller man sig, at produktivitetsvæksten var fortsat i samme tempo, som den havde i Danmark 1982-2005, ville hver dansker – ung som gammel – alt andet lige have været omtrent 45.000 kroner rigere i gennemsnit. Det betyder, at en såkaldt standard LO-familie ville have haft en årlig indkomst, der var meget cirka 75.000 kroner højere før skat. Som vi skrev forleden, er produktivitet så meget vigtigere end alt muligt andet på langt sigt, at det er svært at forstå hvorfor danskerne ikke interesserer sig mere for problemet.
Produktivitet er vel også vigtigt andre steder
Produktivitet er vigtigt stort set alle steder. Det er bare ikke alle steder, der har en debat om problemet. Briterne har for eksempel en hel del debat, mens debatten i Danmark nærmest udelukkende handler om arbejdsudbud.
Jeg synes grafen er svært at læse. om det er 2 eller 3% er svært at der.
Men for mig ser det ud til at i sidste halvdel af nullerne, skete der en alvorlig opbremsning, som vel og mærke startede lidt før finanskrisen.
Og så er der også det generelle spørgsmål, hvad er produktivitetsstigningen i andre dele af verden. Og er der en sammenhæng mellem velstand og produktivitetsstigning, så jo mere velstand jo mindre produktivitetsstigning.
Christian, jeg glæder mig til at du bliver fortaler for verdens mest effektive pengesystem baseret på Bitcoin Satoshi Vision. Der koster en typisk transaktion omkring $0,000007 USD at gennemføre. Det er langt billigere end dagens herskende centralbankstyrede pengesystemer. Se eventuelt mere på https://kontrast.dk/sektioner/debat/artikel/bitcoin-satoshi-vision-billigt-og-effektivt
Det skifte vil kunne give et enormt produktivitetsløft.
Vi behøver ikke vente på at politikere ser lyset og giver mere plads til det frie marked. Indenfor området penge kan vi selv individuelt tilvælge det frie marked og fravælge planøkonomi. Os der forstår at det frie marked fungerer bedst kan vælge at gå forrest. Andre kan følge med når/hvis de indser hvad der virker bedst.