Den sidste tid har flere danske politikere, ikke mindst Pia Olsen Dyhr (SF) på Instagram, touret med en påstand om, at det kun er i Danmark, at forældre er mindre lykkelige end folk uden børn. De Konservatives Isabella Arendt har fremturet med lignende idéer, og i en grad så en af mine nære venner ringede forleden og konfronterede mig med den. Så lad os se på den, så vi kan afvise påstanden.
Det vi konkret har gjort er at sammenligne den gennemsnitlige tilfredshed med livet i to store grupper mennesker i ni nordeuropæiske lande, der alle er dækket af the European Social Survey. For sammenlignelighedens skyld ser vi kun på borgere, der bor sammen med en partner – dvs. singler, fraskilte, enker og enkemænd, der alle ofte er mindre lykkelige af andre grund, er ikke med i sammenligningen. Vi har derefter brugt information i datasættet til at kode, om de har hjemmeboende børn eller ej. Fordi der er ganske store forskelle på, hvor tilfredse hele samfund er, har vi i figuren nedenfor beregnet forskellen i tilfredshed mellem dem med hjemmeboende børn og dem uden. Forskellen er angivet i procent af en standardafvigelse for det pågældende land, dvs. i forhold til den almindelige ‘forskellighed’ i folks tilfredshed.
Og som man kan se, er der kun ét af landene, hvor dem med børn faktisk er mere tilfredse: Island. Det er også den mindste forskel, vi ser. Derudover burde det være ekstremt klart, at Danmark faktisk ligger lidt midt i feltet i Nordeuropa: Danskere med hjemmeboende børn er i gennemsnit 7,5 % af en standardafvigelse mindre tilfredse end dem uden børn. Helt modsat Olsen Dyhrs påstand er forskellene faktisk større i Sverige (10,5 %) og Norge (13,8 %), mens de er mindre i Finland (5,3 %) og det noget mere konservative Tyskland (4,6 %).
Pointen med posten idag er meget simpel den at ‘debunke’ en politisk påstand. Politikere – ikke kun de danske – påstår med meget jævne mellemrum ting, der simpelthen ikke er faktuelt korrekte. Det kan ikke undgås, at der en gang imellem snige sig lidt sjusk ind i deres arbejde, men det er meget sjældent, at de undskylder eller retter deres fejl. Det er derfor op til os, og dagens eksempel er et af tusinder på, hvorfor man ikke bør stole på, hvad politikere siger.
Spændende resultat, hvor det næste spørgsmål kunne være hvorfor? Kan man fra data sige noget om spredning, om følelsen af ulykke/mindre tilfredshed for forældrepar er markant anderledes i mindre grupper, f.eks. par med syge børn, par med dårlig økonomi?
Det er lidt svært at skille forskellige grupper, og der er ikke så meget konkret forskning om det. Det eneste, jeg tror der er ret sikkert, er at det rammer enlige forældre hårdere (dem vi netop ikke har med i sammenligningen ovenfor). Par med dårlig økonomi kunne man måske forestille sig er ramt hårdere, men det er ikke sikkert. Par med god økonomi arbejder ofte flere timer, hvilket også gør det hele sværere, så man kan ikke logisk argumentere sig frem til den slags forskelle.
Hendes tonefald generelt samt afsluttende bemærkning siger jo nærmest alt, vi har brug for at tænke stort for de små, sætningen svarer lidt til når Mattias Tesfaye siger, at den endnu ikke fremlagte uddannelsesreform af gymnasierne er Danmarks historiens største investering. “Enhver” burde kunne se, at sige, at der er tale om (d)en største investering ikke er garanti for noget som helst, Public Choice er dog desværre ikke politikernes stærke side, hvilket deres forherligelse af eksempelvis Heckman-Kurven viser. Herunder som den blandt andet er blevet analyseret her:
https://www.nzae.org.nz/wp-content/uploads/2017/07/Rea_and_Burton.pdf
Hvad du på fremragende bevis fremlægger i dag Christian, viser jo med al tydelighed hvorfor det er sådan med politik, at beslutninger – samt (skål)taler, her er nogle mere “perverse” end andre. så når en politiker som Pia Olsen Dyhr siger, at vi er nød til at tænke stort når det kommer til de små, vil det sikkert ende ud i gennemsnitlig praksis, frem for bedste praksis.
Samt nedenstående, hvor konklusionen empirisk set er:
https://statmodeling.stat.columbia.edu/wp-content/uploads/2018/05/Heckman-curve-May-2018.pdf
“The data shows that prevention can be cost effective, but in addition, later treatment and
amelioration using evidenced based programs can also succeed”.