Tilfredshed i Centraleuropa

Forleden dag skrev vi om, hvor stor en succes Polen og en række andre tidligere socialistiske lande i Europa er. Vi dokumenterede, hvor langt landene er kommet økonomisk, både i privatforbrug og produktivitet. Men jeg møder jævnligt folk, der indvender, at det ikke er vigtigt. Kritikken har ofte form af lange indvendinger, der starter med “Jamen, hvis almindelige mennesker ikke har fået det bedre…” I dagens korte post ser vi derfor på netop det, ved at bruge EuroBarometerets spørgsmål om, hvor tilfredse folk er med deres liv.

I 2005 – det første år centraleuropæiske lande var med i undersøgelsen, var de tydeligt mindre tilfredse end Vesteuropa: Gennemsnittet på tværs af de 11 lande var 2,63 mod 3,10 i vest (p<0,01). I foråret 2024 var de samme tal 3,02 og 3,03 (p<0,94). Med andre ord har de også, når folk subjektivt vurderer deres egne liv, indhentet Vesteuropa.

Det er også meget tydeligt i figuren ovenfor, hvor de blå markører – Vesteuropa – alle ligger på linjen, der markerer ingen ændring, eller lidt over. Den eneste store forskel er Tyrkiet, hvilket måske ikke er så overraskende når man tænker på, at landet i perioden er gået fra velfungerende demokrati til et i stigende grad religiøst civilt autokrati. De røde markører – Centraleuropa – er derimod steget i gennemsnit 0,36 point på en 4-point skala (en 14-procent stigning). Så hvis nogen en dag skulle komme med indvendingen, at nok er transitionen væk fra socialisme endt i markant større rigdom, meeeeen…, er her rigelig dokumentation for, hvor vigtig transitionen har været for almindelige mennesker!

2 thoughts on “Tilfredshed i Centraleuropa

  1. Niels Christian Nielsen

    Interessant observation, og godt at se at Eurobarometer stadig kan bruges til noget.
    Men giver det virkelig mening at angive en stigning i graden af tilfredshed i procent? Man angiver jo heller ikke temperaturstigninger i procent, da der jo ikke er tale om at antal eller en mængde af noget.

    Svar
    1. Christian Bjørnskov Forfatter

      Det er rigtigt, at det er lidt sært at angive ændringen i procent. Det gøres dog jævnligt i litteraturen, fordi 0,36 point ikke i sig selv giver mening når den skala, man måler på, varierer fra undersøgelse til undersøgelse.

      Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.