Pseudovidenskabelig politisk manipulation

Det er til tider deprimerende at følge det, der burde have været videnskabeligt baserede danske debatter, men heldigvis bliver fejl og manipulation nogle gange opdaget. Således også i Jyllandspostens leder i går (læs her), hvor man gjorde opmærksom på stærkt kritisable fortolkninger i Socialforskningsinstituttets (SFI) seneste, højtprofilerede rapport om ”Børnefamiliernes balance mellem familie- og arbejdsliv”. Rapporten, der kan læses her, konkluderer at ”ca. 3 ud af 4 kvinder og mænd er meget tilfredse med balancen mellem deres familie- og arbejdsliv, mens resten er mindre tilfredse.”

Derudfra burde man kunne konkludere, at den sidste fjerdel af danskerne er utilfredse med balancen mellem familie og arbejde, men som Jyllandsposten påpeger, er det ikke tilfældet. SFI-forskerne Mette Deding, Mette Lausten og Angelo Andersen her spurgt folk om deres tilfredshed med balance på en seks-punkt skala, hvor 1 er stærkt utilfreds og 6 er stærkt tilfreds. Standard ved brug af den type skala – og de bruges i utallige surveys – er at splitte skalaen på midten, eller eventuelt inddele den i tre grupper, når man skal præsentere de overordnede resultater. Men det har SFI valgt ikke at gøre. De retfærdiggør deres valg således:

”For simplificeringens skyld opdeles tilfredsheden med balancen i to grupper, således at personer, der har svaret 1-4, placeres i kategorien ”lav tilfredshed”, mens personer, der har svaret 5-6, placeres i kategorien ”høj tilfredshed. Når skalaen ikke deles lige over, skyldes det som nævnt i kapitel 3, at kun meget få personer bruger skalaens nedre ende.” (side 99)

Med andre ord har man valgt at inddrage kategorien ’4’ – danskere som er relativt tilfredse i og med at de placerer deres svar over midten af skalaen – i gruppen af ’utilfredse’, fordi der er for få der er utilfredse! Derefter konkluderer man, at en fjerdedel af danske børnefamilier er utilfredse med deres arbejds/familie-balance. Da jeg læste det, og særligt da jeg efterfølgende checkede tallene i rapporten, følte jeg mig hensat til en helt sovjetisk verden, hvor statistik viser det vi ideologisk set skal tro på i forvejen.

Det fantastiske er, at forskerne – hvis de da fortjener betegnelsen efter dén brøler – ikke angrer deres talfusk. SFI’s svar (læs her) omtaler blot manipulationen som ”sproglig forenkling”, og afviser enhver kritik. Som Jyllandsposten skriver, burde det have haft øjeblikkelige konsekvenser for de implicerede ansatte, men SFI har altså valgt at forsvare dem i stedet for at forsvare instituttets troværdighed.

Sagen er ikke blot kritisabel for de implicerede og instituttet generelt, men har konsekvenser på flere andre niveauer. For det første bruger politikere ofte den type rapporter som lejlighed til at bringe forhold til diskussion og stille konkrete forslag, men hvordan går det lige, hvis rapporterne selv er biased i en bestemt retning og mod et bestemt resultat? For det andet går det faktisk ud over andre dele af SFI, hvor der sidder dygtige og samvittighedsfulde forskere, der nu får deres troværdighed beklikket by association.

De to konklusioner, man kan drage af SFI-rapporten er således disse to: 1) at enkelte rådne æbler kan forurene en hel kurv, selv i den videnskabelige verden; og 2) at danske børnefamilier faktisk er ret tilfredse med balancen mellem deres arbejds- og familieliv. Men det var jo ikke meningen med rapporten, var det vel?

4 Kommentarer

  1. Glimrende indlæg. Og samtidig skræmmende. Egentligt burde en sådan manipulation kunne føre til en klage for videnskabelig uredelighed ? Indenfor mit forskningsområde (anvendt matematik) ville den slags fusk være fuldstændigt uacceptabelt.

  2. Mikael Thoustrup

    10. maj 2007 at 03:00

    Hej ChristianEr deres datakilder offentligt tilgængelige? I så fald, kan du så ikke køre et par tests på, hvor stor forskel der er på at gruppere de 6 udfaldsmuligheder i hhv 3 vs 3 og 2 vs 2 vs 2 – og så kigge på det i forhold til 4 vs 2?

  3. Niels A Nielsen

    10. maj 2007 at 03:22

    Beskæmmende. Indenfor den positive psykologi, som denne rapport ifølge sin sparsomme litteraturliste trækker på, er svarfordelingen på spørgsmål om subjektivt velbefindende (tilfredshed) stort set altid temmelig venstreskæv – i hvert fald i vestlige, rige lande (danskere er generelt særdeles tilfredse med deres liv). Sådan forholder det sig også i dette tilfælde, hvor tilfredshed med familie/arbejdsliv-balancen blandt børnefamilier er i fokus og det er klart uhæderligt at give indtryk af, at en stor gruppe børnefamilier er utilfredse, når de ikke er det.Mere interessant ville det måske have været, om man havde inddraget ikke-børnefamilier som respondenter. Man kunne så have sammenlignet niveauet for subjektivt velbefindende (eg overordnet tilfredshed med livet – eller tilfredshed med livsdomæner som arbejdsliv, familieliv) imellem forskellige grupper.

  4. Lars Andersen

    10. maj 2007 at 04:49

    @2Man kan umiddelbart aflæse af tabel 3.2 s. 74 athvis man regner 1-3 for “utilfredse”, så er der _ingen_familier hvor både manden og kvinden er utilfredse med balancen mellem familie- og arbejdsliv. Med “sproglig forenkling” kommer tallet op på 10 pct.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

© 2019 Punditokraterne

Tema af Anders NorenOp ↑