Hattrick

Så vandt Tony Blair en sensationel tredje valgsejr i træk. De fleste journalister hos de traditionelle medier (MSM) synes dog helst at ville se sejren som en straf for Irakkrigen, fordi Blairs flertal blev yderligere reduceret i forhold til de to foregående sejrer.

Tja, hvad ville en pundit have sagt i april 1997, hvis man havde sagt, at Blair ville vinde de tre næste valg, men med et stadigt mindre flertal? Formodentlig, at det var umuligt uanset margin, da Labour aldrig havde vundet tre valg i træk.

Det er ikke bare Blair, der har scoret hattrick. Det er også den tredje af de store krigstilhængere, der nu er genvalgt: John Howard i Australien, George W. Bush i USA og nu Tony Blair i UK. Vi kunne også tælle vores statsminister med, men vi har ikke helt samme størrelse.

Mon de to største krigsmodstandere, Chirac og Schröder, overlever deres næste møde med vælgerne, og vil MSM mon udlægge deres valgnederlag som en straf for, at Irakkrigen viste dem som visionsløse diktaturstøttende opportunister? Næppe.

1 thought on “Hattrick

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.