Hjemløse & amerikanske tilstande: gæsteindlæg fra Jonathan Szpirt

Vi hører altid den evige skrøne om, at USA er et asocialt land, hvor der lever tusindvis af hjemløse, og (bl.a.) fordi vi har færre hjemløse i Danmark, er den danske velfærdsstat både moralsk og socialt overlegen. Men nye tal og simple udregninger modbeviser dette med et interessant resultat.

Ifølge Coalition of the Homeless i New York City, er der 36.248 hjemløse i denne storby. Der er muligvis yderligere 5.000 hjemløse i NYC, som dog ikke modtager nogen ydelser etc. I NYC bor der (officielt) 8,1 mio mennesker.

I Københavns Kommune bor der derimod kun 501.285 mennesker. D.v.s. der bor 16,2 gange flere mennesker i NYC end i Københavns Kommune. Alene i København var der i 1998 mellem 5.000 og 6.000 hjemløse–tal, der ifølge formanden for Rådet for Socialt Udsatte, speciallæge i psykiatri Preben Brandt, steg konstant (Berlingske Tidende, 3.10.98). Det estimeres, udfra hjemløse-ophold på §105 institutionerne, at der på landsplan er mellem 12.000 og 14.000 hjemløse. Af disse opholder halvdelen sig sandsynligvis i København, jf. Torben Fridberg, SFI (1992).

Hvis vi konservativt antager der “kun” er 6.000 hjemløse i Københavns Kommune og vi offensivt antager at der 41.000 hjemløse i NYC, så er der, korrigeret for indbyggertal, i de respektive storbyer, over dobbelt så mange hjemløse i København som i New York, nemlig 12 hjemløse per tusinde indbyggere i København og kun 5,1 hjemløse per tusinde indbyggere i NYC -præcist 135 procent flere hjemløse i København.

Hvis vi derimod vælger den officielle hjemløshed i NYC, ifølge Coalition of the Homeless, og sætter den op imod den københavnske hjemløshed, korrigeret for indbyggertal, så er der 168 procent flere hjemløse i København end NYC – Kapitalismens højborg.

Jonathan Szpirt

2 thoughts on “Hjemløse & amerikanske tilstande: gæsteindlæg fra Jonathan Szpirt

  1. Shiraz

    Fy fy skamme Jonathan!Stærkt fordrejende og misvisende. De tal modebeviser slet ikke “skrønen” som du taler om. Du kan ikke drage konklusioner om hjemmeløshed i USA kontra Danmark generelt udfra tal som er begrænset til hhv. New Work og København. Faktum er at de fleste storbyer i USA har oplevet et fald i fattigdom og hjemløshed, selvom tendensen på landsplan vedbliver med at være stigende. I USA bliver der alså hele tiden flerte og flere fattige og hjemløse, hvoraf de fleste af dem er børnefamilier. Hjemløsheden findes primært i de landlige områder, og ikke i byerne. I Danmark er tendensen stik modsat fordi hjemløshed primært er et københavnerfænomen.Derudover er det forkert af dig at afgrænse “skrønen” til kun at omfatte hjemmeløse, når den i virkeligheden burde omfatte enhver form for fattigdom. Folk taler nemlig normalt om _fattigdom_ i USA, og ikke blot hjemløshed. I USA lever næsten 40 millioner mennesker under fattigdomsgrænsen, hvilket svarer til ca. 13% af befolkningen. Det tal forøges med godt 1 million hvert år.Reference:http://www.csmonitor.com/2006/0522/p09s01-coop.html

    Svar
  2. Christian Bjørnskov

    Shiraz: Blot en simpel kommentar her fra det amerikanske. For det første er det en skrøne, at fattigdommen i USA er steget. Dette er primært en opfattelse fordi den amerikanske fattigdomsgrænse er ren nonsens – den indebærer blandt andet at der ‘kommer flere fattige’ hvis de allerrigeste bliver lidt hurtigere rigere end de relativt fattigere, selvom_alle_bliver rigere! Læs f.eks. denne kritik fra the Hoover Institution på Stanford:http://www.hoover.org/publications/policyreview/3930481.htmlFor det andet findes der studier, der peger på at de amerikanske fattige faktisk har mange aktiver – langt de fleste ejer mere end et tv, næsten alle ejer en bil osv. Men de defineres stadig som fattige af rent statistiske grunde. Så selvom der da er fattige i USA – jeg har set dem på gaden her i Chicago de seneste på dage – er der slet, slet ikke så mange, som de europæiske medier giver indtryk af.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.