Thanksgiving: Jeg er taknemmelig for …

Det er i morgen (torsdag), at amerikanerne fejrer “Thanksgiving”.  Det er en af de hyggeligere helligdage, jeg kender–og en, som jeg selv ved flere lejligheder har oplevet som en fantastisk illustration af amerikanernes store gæstfrihed (og som en fast tilbagevendende falsificering af uvidende europæeres hurtige udsagn om “overfladiske amerikanere”, som “kun er venlige/hjælpsomme/rare/hensynsfulde på overfladen”, o.s.v.).  Samtidigt er det i denne stadigt mere sekulariserede verden en helligdag, hvis raison d’etre er til at “føle på”.

Wall Street Journal markerer dagen på lederplads med at liste fem ting, som de synes, man bør være taknemmelige for.  Det omfatter bl.a.

  • Proliferating pandas. We learn something new every day, and this week that included the revelation that China’s pandas aren’t as endangered as we thought. Thanks in part to the cash and attention of Western conservationists, the Chinese panda population has now grown to something like 1,600 from the 1980s’ estimate of 1,000 or so. At this rate, the world will have to make sure Beijing doesn’t begin to enforce a strict one-panda birth control policy.

Det synes jeg er en god idé.  Hvad vil jeg gerne sige tak for?  Hvis vi lige ser bort fra privatfronten (hvor der er rigtigt meget at være taknemmelig for) men i stedet fokuserer på det samfundsmæssige, så er der her fem hurtige fra mig.  Jeg vil gerne sige tak for …

  • at Carsten Jensen nu ikke længere skal skrive for Berlingske Tidende.  Det gør i dette vintermørke mine morgener lysere og mit sind ditto.  Jeg ved positivt, at det var “velment”, da man hentede ham til avisen for at skrive i “Groft Sagt”–d.v.s., man ville gerne have én, der skrev godt og farverigt men først og fremmest ikke var så borgerlig, “at det gør noget”.  Men det er de borgerlige avisers evige misforståelse: De synes, at de skal være “pluralistiske” og “nuancerede”, og derfor henter de alskens skribenter ind, som mener noget helt andet end avisens ideologiske linie er (eller burde være).  Se på de (tilbageværende) venstreorienterede aviser (og radio/TV-programmer): Den fejl begår de ikke.  Når jeg holder en borgerlig avis, gider jeg ikke (også der) læse politisk korrekte, venstreorienterede holdninger.
  • At Venstre og De Konservative gik (lidt) tilbage ved kommunalvalget.  Egentlig ønsker jeg de to partier (næsten) alt det bedste, men det ville simpelthen være for deprimerende at skulle høre partibosser, back-benchers, wannabees, spindoktorer og andre hyrede hænder udlægge valget som endnu en bekræftelse af, at regeringens midtersøgende kurs har båret frugt.  Det stik modsatte er tilfældet: Nu er VK tilsammen gået tilbage ved tre valg i træk (2004 og to gange i 2005), og alle tre gange efter at de er svinget så meget ind mod midten, at De Radikale og Dansk Folkeparti er blevet presset op/ned i nogle helt andre politiske dimensioner.  Hvornår lærer VK lektien?
  • At vi nu snart går ind i 2006, for så er det 25 år siden, at vi blev færdig med 1970erne,* og det skal fejres.  Og så er det forhåbentlig på tide, at pendulet begynder at svinge til højre igen.  Personligt har jeg været ret træt af den 70’er nostalgi, der synes at have hærget det sidste årti.  Tøjet og håret var grimt, musikken var (bortset fra discoen og punken) om muligt værre, og politikken var …  Anker Jørgensen (need I say more?).  Firserne begyndte derimod formidabelt med Thatcherske privatiseringer, valgsejr til Reagan, o.s.v., og sluttede med Berlin Murens og Sandinisternes fald, og undervejs gik vi i pastelfarver, slips og malede “Til salg”- og “Privatisering nu”-grafitti på offentlige bygninger.  Det var faktisk meget sjovt.
  • At der er en masse gode iværksættere, der trods alt ikke går i Randiansk strejke.  Jeg ved det godt–det kunne være tillokkende at sige, at “Nu gider jeg sgu’ ikke længere arbejde 80 timer om ugen, blot for at der så kommer en samling bureaukrater og levebrødspolitikere og plukker det hele og regulerer mig i alle ender.  F*** det!”.  Men heldigvis for mig, dig og et par milliarder andre, så sidder der et eller andet sted på kloden en eller anden opfinder og et par driftige salgshoveder og trodser det hele, fordi de er ved at pudse noget af, som om få år givetvis vil have forandret en masse liv til det bedre.  Længere, bedre og rigere liv for flere mennesker.
  • At 2005 blev året, hvor CEPOS kom i søen.  Jeg mødte forleden en kendt dansk TV-personlighed, der var en af medindbyderne til det møde i disse dage for to år siden, som–ad mange omveje–udmøntede sig i dannelsen af CEPOS, og vi sagde næsten i munden på hinanden “Det havde vi dæleme ikke troet på, hvis nogen havde sagt for to år siden!”.  Personligt var jeg for to år siden (belært af andre fiaskoer) meget skeptisk overfor, om det kunne lykkes, men jeg havde klart på fornemmelsen, at hvis det nogensinde havde været muligt at lave en borgerlig tænketank, så var det nu.  Småting kunne eller burde måske have været gjort anderledes, men for det borgerligt-liberale Danmark er det alt andet lige en meget stor gevinst, at vi nu for første gang i årtier har en større operation, som kan fremlægge analyser og fremsætte tanker og forslag, som ikke er partipolitiske eller trivielle, men som kan være med til at gøre Danmark til et friere og rigere land.

Hvad er mine med-Punditokrater taknemmelige for? Og læserne?

* Siger jeg hermed, at firserne formelt set først begyndte i 1981 (og ikke allerede i 1980)? Ja, det gør jeg–og jeg var også stort set den eneste dansker, der markerede det nye årtusinde nytårsaften 2000/2001 snarere end 1999/2000.  Bare fordi 99 pct. af alle andre mennesker ikke forstår tidsregningens logik, skal man jo ikke holde kæft med at kloge sig …!

8 thoughts on “Thanksgiving: Jeg er taknemmelig for …

  1. MrSoprano

    Erm, er det bare mig eller ville verden ikke være kedeligere uden pandaer? Der er ingen grund til at bagatellisere pandabestandens fremgang :)Og det er ikke ironi…

    Svar
  2. kjerulf

    1. Noget at takke for:Vi er ved at vinde krigen i Irak. Uanset hvor meget MSM lyver eller prøver at sløre billedet ved at rapportere nuancer om en beslutningsproces for tre år siden, går det den rigtige vej. Irak har holdt et valg og en folkeafstemning, og skal have et valg til om et par uger. De har fået en forfatning, som mange heroppe måske ikke er så begejstrede for, men det er DERES valg.2. Firserne: Nej, nej, nej. De begyndte den 3. maj 1979 da Margaret Thatcher blev premierminister. De tog til i september, da Helmut Kohl blev forbundskansler. De kom fuldt op at køre i november, da Ronald Reagan meddelte sit kandidatur. Og af store begivenheder i det dejlige årti skal vi ikke glemme Falklandskrigen, hvor den vestlige civilisation for første gang gik til modangreb på de kræfter, der vil ødelægge den.Happy thanksgiving!

    Svar
  3. US

    Hvad med partiet Liberalisternes stiftelse d.24 september? Partiet tegner lovende, og der er efter sigende nogle seriøse folk bag. De har vist blandt andet nogle ret markante skatte- og velfærdsreformer på trapperne, der ligesom CEPOS’ tidligere publikationer gør op med den progressive beskatning – det er da en vidunderlig nyhed på den liberale front.Jeg vil i hvert fald være taknemmelig for, at der er nogen, som lige nu arbejder for, at jeg ikke vil være nødt til at stemme blankt ved næste folketingsvalg.Det tæller mere i min bevidsthed end 600 pandaer – men sådan er vi jo så forskellige…

    Svar
  4. Peter Kurrild-Klitgaard

    A. Jeg tror, at du skal læse panda-eksemplet med en vis grad af et styk tunge solidt plantet i kinden …B. Jeg ønsker da personligt også Liberalisterne al mulig god vind i sejlerne; indtil videre har jeg ikke set eller hørt meget, jeg kunne være uenig i. Men jeg har dog visse alvorlige betænkeligheder ved projektets levedygtighed, og jeg tror, at “liberale i [eller udenfor] alle partier” (for nu at omskrive en kendt dedikation) skal passe meget på med at knytte for store håb om liberale tankers succes til det ene eller det andet partis valgmæssige succes. Men–som et gammelt udtryk siger–“dem om det”.

    Svar
  5. Zorro

    Kurrild: Men det er de borgerlige avisers evige misforståelse: De synes, at de skal være “pluralistiske” og “nuancerede”, og derfor henter de alskens skribenter ind, som mener noget helt andet end avisens ideologiske linie er (eller burde være). Se på de (tilbageværende) venstreorienterede aviser (og radio/TV-programmer): Den fejl begår de ikke.Gør de ikke? Jeg synes nu egentlig, at f.eks. Politiken er flinke til at tage kommentatorer ind med en anden indfaldsvinkel end avisens. Du har jo selv skrevet der, og den gode Katrine Winkel Holm skriver også så ofte hos Tøger, at man må tro, hun har en aftale.Problemet er nok snarere, at Politiken har råd til at være large. Politikens læsere opfatter det vitterligt som et eksotisk krydderi med en borgerlig kommentator, fordi de ikke er vant til at høre om den slags holdninger. Berlingske Tidendes læsere derimod bliver stopfodret med synspunkter, der strider mod deres egne, hver gang de tænder for de elektroniske medier, som de tvinges til at betale til. Så gider de ikke antræffe dem i deres egen avis også.

    Svar
  6. Christian Bjørnskov

    Mens jeg er enig med Peter i hans fem grunde til at være taknemmelig, er her en sjette personlig grund: Libanon. Landet, der på trods af en fantastisk fortid – fønikerne f.eks. – og en formiddabel placering ved Middelhavet, er gået så meget igennem de sidste 25 år, er pludseligt kommet på fode, har smidt syrerne ud, og ser ud til at slutte sig til klubben af rigtige demokratier. Jeg er taknemmelig for, at det lille land nord for Israel endelig ser ud til at realisere sit potentiale som et frit, liberalt og rigt samfund. Tænk hvis Danmark også kunne det:-)

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.