Har Europa en fremtid?

Blandt andre store emner er om Europa (i genkendelig forstand og defineret som noget værdifuldt) har en fremtid.  Vores allesammens Mark Steyn har netop udgivet en bog, der siger nej (europæere formerer sig ikke og er hastigt på vej til at erstattes af muslimer), som jeg vil vende tilbage til.

Her vil jeg lægge ud med at henvise til en diskussion fra tidlige iår på Cato Unbound, hvor Theodore Dalrymple (= Anthony Daniels) bl.a. havde dette at sige:

a pall of doom does currently overhang Europe. In retrospect, the Twentieth Century may be considered Europe's melancholy, long withdrawing roar (to adapt Matthew Arnold's description of the decline of religion) … Europe's loss of power, influence and importance continues to this day; and however much one's material circumstances may have improved (just take a look at photographs of daily life in France or Britain in the 1950s and compare them to daily life there today), it is always unpleasant, and creates a sense of deep existential unease, to live in a country perpetually in decline, even if that decline is merely relative.

Combined with this is the fact that most European populations experience a profound feeling of impotence in the face of their own immovable political elites … This feeling of impotence is not because of any lack of intelligence or astuteness on the part of the populations in question: if you wanted to know why there was so much youth unemployment in France, you would not ask the Prime Minister, M. Dominque de Villepin, but the vastly more honest and clear-headed village plumber or carpenter, who would give you many precise and convincing reasons why no employer in his right mind would readily take on a new and previously untried young employee. Indeed, it would take a certain kind of intelligence, available only to those who have undergone a lot of formal education, not to be able to work it out.

Så kommer han til sagens kerne som jeg fremhæver a propos mit tidligere indlæg idag om tryghed og risiko.  Altså, at Jacob Hacker kan have ret, men svaret er ikke "flexicurity" eller velfærdssamfundets illusion af tryghed kombineret med spild og dårlig, dårlig værdi for pengene:

The principal motor of Europe's current decline is, in my view, its obsession with social security, which has created rigid social and economic systems that are extremely resistant to change. And this obsession with social security is in turn connected with a fear of the future: for the future has now brought Europe catastrophe and relative decline for more than a century.

What exactly is it that Europeans fear, given that their decline has been accompanied by an unprecedented increase in absolute material well-being? An open economy holds out more threat to them than promise: they believe that the outside world will bring them not trade and wealth, but unemployment and a loss of comfort .. the more … other nations advance relative to themselves, the more necessary does protection seem to them. A vicious circle is thus set up.

In the process of course, the state is either granted or arrogates to itself (or, of course, both) ever-greater powers. A bureaucratic monster is created that takes on a life of its own, that is not only uneconomic but anti-economic, and that can be reformed only at the cost of social unrest that politicians naturally wish to avoid. Inertia intermittently punctuated by explosion is therefore the most likely outcome …

The dependent population does not like the state and its agents, indeed they hate them, but they soon come to fear the elimination of their good offices even more. They are like drug addicts who know that the drug that they take is not good for them, and hate the drug dealer from whom they obtain their drug, but cannot face the supposed pains of withdrawal. And what is true of Britain is true, with a few exceptions, everywhere else in Europe.

In the name of social justice, personal and sectional interest has become all-powerful, paralyzing all attempts to maximize collective endeavor … The goal of everyone is to parasitize everyone else, or to struggle for as large a slice of the economic cake as possible …

But there are other threats to Europe. The miserabilist view of the European past, in which achievement on a truly stupendous scale is disregarded in favor of massacre, oppression and injustice, deprives the population of any sense of pride or tradition to which it might contribute or which might be worth preserving …

This loss of cultural confidence is particularly important at a time of mass immigration from very alien cultures … If the host nation is so lacking in cultural confidence that it does not even make familiarity with the national language a condition of citizenship (as has been until recently the case in Great Britain), it is hardly surprising that integration does not proceed very far.

The problem is multiplied when a rigid labor market is capable of creating large castes of people who are unemployed and might well remain so for the whole of their adult lives. To the bitterness caused by economic uselessness will then be added, or rather be multiplied by, the bitterness of cultural separation. In the case of Islam this is particularly dangerous, because the mixture of an awareness of inferiority on the one hand, and superiority on the other, is historically a very combustible one.

Anne Applebaum forsøgte i sit svar at finde nogle lyspunkter:

I'm going to .. list three factors which could, over the next decade, help reverse Europe's course …

The first, and probably most serious problem Europe faces is a dearth of political leaders who have not only identified the source of the economic problems—the regulation, the over-extended state, the absence of entrepreneurship—but also have ideas about how to fix them, and know how to sell those ideas to the public. To put it differently: Most of Europe is still waiting for its Margaret Thatcher. Most of Europe still doesn't have serious, economically liberal, center-right political leaders who win elections, and who present economic opportunity, economic choice, and economic freedom as positive, not terrifying.

This is not to say that there could never be such leaders. Portugal—not a country known for its libertarianism—did recently produce a free-market government (or freer-market government; these things are relative). So did Denmark.

(Pause.  Kynisk latter, som går over i frustreret gråd).

The second thing missing in "old" Europe is an acknowledgment of the possibilities presented by the new members of the European Union … But—as with everything else—the expansion of Europe has led not to a sense of victory, or a perception that Western ideals were vindicated, but more fear: The Polish plumbers will take our jobs, the Lithuanian construction workers will put ours out of business …

Maybe the rapid expansion of European markets for goods and labor will jump-start the flagging economies of the West. Or maybe—alas it's possible—Western Europe will bribe the best easterners with EU jobs and scholarships, and convert them into negative, fearful Euro-statists before anyone has even had a chance to notice that it's happening.

Finally, Europeans need to ditch their increasingly bizarre obsession with the evil United States. I realize that the current virulence of European anti-Americanism is in some senses an accident, the product of the election of G
eorge W. Bush (whom Europe
ans hated even before Iraq), the events of Sept. 11, the war, and truly terrible American diplomacy. But it's becoming a problem for Europe now too. Relatively mild free-market reforms—privatization, lower taxes, de-centralization—can be skewered, in Europe, if opponents simply refer to them as "too American." Without a sense of solidarity among Western countries—all of the Western countries—it's impossible to construct a coherent response to Islamic radicalism either.

Det er der sgutte megen trøst i.

Hvad mener I?  Er vi enige med Henryk Broder i Berlin, som ligeud siger, at "den der elsker friheden må forlade Europa"?   Hvad anbefaler vi vore børn?  Eller tror vi for alvor og dybt inde, at vi og de stadig har et nogenlunde fungerende rets- og velfærdssamfund (i ordentlig forstand, ikke i Foghs) om 20 år?  30?

Litteraturen om dette emne vokser eksplosivt, og jeg vil fra tid til anden bringe indlæg om den.  Intet forekommer mig faktisk vigtigere.

15 thoughts on “Har Europa en fremtid?

  1. René Andreasen

    Jeg synes det er åbenlyst, at Henryk Broder har ret. Hvis ikke de europæiske samfund – herunder især vores eget “borgerligt/liberalt”-ledede land- bevæger sig i en mere markedsorienteret, frihedselskende og mindre stats-interventionistisk retning – så er det bedste bud nok at forlade landet.Som Erik Meier Carlsen begejstret fortalte forleden i tv, så betyder den megen omfordeling i Danmark, at de der er relativt lavt bemidlede ifht kompetencer og virkelyst er bedre stillede end i andre lande. Han glemte blot at fortælle, at de af os, der er relativt godt bemidlede fsva kompetencer og ikke mindst virkelyst er væsentligt dårligere stillet i Danmark end i andre lande (hvem sagde topskat?).Derudover har EU efterhånden lidt for ofte påvist, at det ikke er en frihandelsorganisation, men et kæmpestort protektionistisk EU-bureaukrati. Jeg nævner i flæng: sko-told, kvoter på lingeri fra østen, en klar afvisning af at stoppe det tåbelige spild af eu-borgernes penge ifbm flytte-cirkuset fra Strassbourg til Bruxelles… eksemplerne er legio!Heldigvis findes der kræfter, der arbejder på at bevæge Danmark i en anden retning, herunder denne glimrende blog, CEPOS, Liberalisterne m.fl. Spørgsmålet er blot om det er realistisk at forvente sig en væsentlig forandring af dansk politik? Efter fem års ‘borgerligt/liberalt’ styre og en såkaldt ‘historisk velfærdsreform’ er min optimisme til at overskue!

    Svar
  2. Limagolf

    Rygterne om vores død er stærkt overdrevne.Og selv om Mark Steyn er en underholdene skribent, er hans værdi som sandhedsvidne ikke monumental. Har I allerede glemt hans forudsigelser om Irak?Mht. til citaterne er de groft forenklende over for en aldeles kompliceret situation. Det er vanskeligt at tale om et enkelt Europa, der er vist mindst en tre-fire stykker!Det store problem for Europa bliver den manglende arbejdskraft. Her står kampen mellem en uhellig alliance af velfærdsbevarere og nationalkonservative, der indædt bekæmper nogle forsvindende få liberalister fra at ødelægge kollektivet/ nationalhjemmet.Alt det andet er anti-Europæisk klynk -fra et USA der så rigeligt har deres egne økonomiske problemer at slås med./Limagolf

    Svar
  3. Niels A Nielsen

    @RenéDet er nu ikke lige dét, der er Broders pointe. Hans bog hedder “Hurra, wir kapitulieren!” (til islam). I lighed med Mark Steyn er han er overbevist om, at islamiseringen af Europa – forårsaget af europæernes mangel på civilisatorisk selvtillid, nydelsessyge og frygt – er på vej til gøre en ende på Europa, som vi kender det. Artiklen fra Brussels Journal fik mig blandt andet til at mindes Kaj Munk’s ord fra den 9. april 1940: “De tusind år, så blev de væk – af skræk”. Broders påstand er virkelig forfærdende: “The dominant ethos is perfectly voiced by the stupid blonde woman author with whom I recently debated. She said that it is sometimes better to let yourself be raped than to risk serious injuries while resisting. She said it is sometimes better to avoid fighting than run the risk of death.”Hvis Europa virkelig kan siges at bestå af den slags gennemsigtige menneskeskikkelser, der er biologisk i live, men i grunden lige så godt kunne være afdøde (fordi de sætter biologisk liv, som vi alligevel alle skal miste, over alt andet), så ser det unægtelig sort ud. Men han har ikke ret, vel? Hvis ikke der er noget, det er værd at dø for, så er der heller ikke noget, det er værd at leve for.Velfærdsstatens dårligdomme er efter min mening mere et symptom på eller en virkning af et åndeligt forfald, end den er årsagen til forfaldet. Vores redning findes ikke i en lavere topskat – desværre.

    Svar
  4. US

    For at tage det korte svar først: Jeg er 21, og hvis tingene udvikler sig som jeg forventer, regner jeg ikke med at mine børn kommer til at vokse op i Europa, ligesom jeg heller ikke regner med selv at tilbringe resten af mit liv her på kontinentet.Dalrymples/Daniels(?) overvejelser får mig igen til at erindre Toynbee’s betragtning:”Civilizations die from suicide, not by murder”.Det er let at tilslutte sig den fatalistiske opfattelse à la Stein og Broder. Nogle ville nok tilføje; for let, men personligt ser jeg ikke rigtigt noget lys for enden af tunnellen. Vesteuropas måde at håndtere den kolde krig var ikke noget at være stolt af, og kommunismens endeligt er kun i ret begrænset omfang vores fortjeneste (tænk: fodnotepolitikken); USA (Reagan) og de utilfredse borgere i Østeuropa tog det meste af læsset i den forbindelse. Hvordan skulle også vestlige egalitære socialister kunne opfatte en kollektivistisk anti-individualisme som nogen større trussel?Når så mange mennesker i Vesteuropa skuffede så fælt for blot få årtier siden i relation til at tage principiel afstand fra det kollektivistiske Sovjet, som endda længe havde knirket i krogene, hvordan kan vi så forvente os, at man nu pludseligt skulle vælge at stå sammen overfor en lige så stor, men meget mere frisk og stadig ekspanderende, fjende af friheden? (til tvivlerne: Fjenden er islam, ikke muslimerne; se Annes kommentarer nederst i indlægget “løgne, forbandede løgne…”) Jeg troede i lang tid naivt nok, at i og med at den nye fjende var religiøst funderet, så ville den få en anden, hårdere behandling, end den ateistiske kommunisme af mange af sidstnævntes tidligere apologeter herhjemme, når det begyndte at blive alvor herhjemme. Det er faktisk noget af det mest ildevarslende i min opfattelse: Selv en stor gruppe ateister har ikke fattet hvad det her handler om, og forsvarer de islamiske teokrater i humanismens og tolerancens navn.Den eneste måde, fertilitetsforskellene – som man er nødt til at tage mere eller mindre for givet – kombineret med uændret indvandringsstruktur kan resultere i, at europæernes frihedsgrader ikke mindskes betydeligt, er hvis muslimer overalt pludseligt får øjnene op for frihedens lyksageligheder. At de “etniske europæere” af sig selv og på egen hånd skulle kunne afværge teokratisering og islamificering af egne samfund finder jeg mildt sagt usandsynligt. En løsning må således indebære en fundamental ændring i tankegangen ikke kun blandt muslimerne i de vestlige lande, men også i Mellemøsten, ja i sidste ende kræver det en ny oplysningstid, som skal gennemleves i de islamiske samfund over en bred kam.Det er der nogle, som mener ikke er helt usandsynligt om end måske i et mere begrænset omfang. Jeg ville også så gerne kunne tro på, at det ville kunne finde sted. Ligesom jeg gerne ville kunne tro på, at vi i Danmark ville kunne afmontere velfærdsstaten over nogle få år, så vi kunne få et bedre og friere samfund. Jeg ser det bare ikke ske. Det er svært at vurdere årsag/virkning, men jeg synes NAN i det ovenstående lukker øjnene for meget for velfærdsstatens påvirkning af befolkningen. Ikke at det betyder så meget i den sidste ende, men det er vigtigt at have med: Min påstand er, at et opgør med velfærdsstaten og forsørgermentaliteten alt andet lige ville gøre det lettere for befolkningen at finde modet til at gøre op med islamisk teokrati og kollektivisme. Et mere dynamisk samfund med mere fokus på individet, på vækst og velstand, ville være langt bedre i stand til at håndtere transitionen og give fundamentalister i alle deres afskygninger mindre taletid og sympati. “Ville”, for som sagt ser jeg det ikke ske. Ikke pga. et generelt åndeligt forfald som NAN ser det, men fordi velfærdsstaten og alle dens tilbedere gennem så lang tid og med så stor succes har gjort sit bedste for at slå individet og meget af den frie tanke ihjel. Og fordi den nu forlængst har opnået kritisk masse, og er blevet umulig at slippe af med igen.@Limagolf: Selvom du har ret i, at “Europa” ikke er så homogent endda, synes jeg ikke, der kan være nogen tvivl om, at analysen er relevant for de “vestligt orienterede” af slagsen (til venstre for muren i sin tid).Derudover bør det påpeges, at de fremtidige økonomiske problemer i Europa ikke kommer til at være mangel på arbejdskraft – det er Orwell’sk nysprog. Problemet bliver derimod mangel på skaffedyr. Uudnyttet arbejdskraft er der masser af, og politikerne gør alt hvad de kan for at begrænse den så meget de kan slippe afsted med gennem høje skatter og overførselsindkomster. Så længe den enkelte borger på det aggregerede plan over et livsforløb modtager mere fra staten, end hun selv betaler gennem skatter og afgifter, løses det offentliges fremtidige problemer med at få pengene til at slå til ikke på nogen fornuftig måde med hverken øget indvandring eller flere børn.

    Svar
  5. Niels A Nielsen

    “The arrogance of Mark Steyn knows no bounds”. Ligesom Mark Steyn på omslaget til sin nye bog har anbragt denne kommentar fra Prins Turki al-Faisal, som er Saudi-Arabiens Ambassadør i USA, burde vi i turistbrochurer med stolthed citere en ny egyptisk meningsmåling, der har udråbt Danmark til en af Egyptens værste fjender! Kun Israel er værre, og vi ligger foran Storbrittanien og USA! Hvilket fornemt selskab, hvilken hædersbevisning.http://www.jp.dk/udland/artikel:aid=4055774/

    Svar
  6. Joern Vig

    Om Europa formørkes – hvad med de store forandringer via vore politiske ledere?Europa og Islam: Vi må konstatere, at Norge netop har fået sin officielle prognose, men noget effektivt modspil kan vi ikke se endnu. Det var den væsentligste årsag til, at vi videresendte korrektionen af de officielt danske befolkningsopgørelser til Norge. Der er visse kræfter igang med af blotlægge den norske officielle befolkningstatistik, som de to norske link også viser.Den demografiske utviklingen i Norge:http://www.honestthinking.org/no/pub/HT.2005.05.15.OJA.Bakgrunnsinformasjon_for_artikkel_om_SSB.htmlA crescent over Europe?:http://www.afa.org/magazine/July2005/0705europe.aspEurope and Islam: Crescent Waxing, Cultures Clashing:http://www.twq.com/04summer/docs/04summer_savage.pdfIslam in France: The French Way of Life Is in Danger:http://www.meforum.org/article/337Fremtidens befolkning i Norge:http://www.aftenposten.no/meninger/kronikker/article1209423.ecehttp://www.meforum.org/article/337 I Holland får vi også positive reaktioner på f.eks. : http://nekklachten.web-log.nl (her skal man skrive på engelsk for at være med)Norge og Holland er henholdsvis ca. 10 år bagud og 15-20 års forud for den skæve immigrations-udvikling i Danmark.D.v.s. vi skal se Muhammedaner-flertal her omkring 2035-2040, i Norge i år omkring 2050, men i Holland (med en fremmeprocent 25-28 pct. nu) allerede 2025-2030. Der har selvfølgelig været krig, der måske kan forhindre udviklingen videre mod det multietniske kaoslang tid, forinden de kommer i flertal. Krigen i Europa planlægges fra terrorgrupper i Marokko og Bosnien (se nedenstående billedfil).I Sverige vurderer forsker og nationaløkonom Thomas Lindh, Instituttet for Fremtidsstudier i Stockholm år 2050 til året med fremmedflertal (her skal det oplyses, at ej heller Sverige har fået foretaget en korrektion af befolkningsregnskabet): http://www.lilliput-information.com/lindh.htmlAlle europæiske regeringer fortsætter støt og roligt den store udvidelse af det euroæiske samarbejde mod øst og syd, hvor man måske hellere skulle lægge grundlæggende om efter de seneste erfaringer. Det drejer sig bl.a. om “udveksling af arbejdskraft og kultur” og om pengeoverførsler fra EU til de udviklingsfattige områder i 10 lande syd for Middelhavet. Vi skal nok ikke regne med, at vore regeringer gør noget for at forhindre eller sinke en sådan udvikling, der måske endog er fuldstændig nyttesløs. De er desværre for meget i lommen hos araberolie-landene til, at de kan/vil gøre noget. Tilmed holdes Euroen nu oppe af araber-olien, hvilket vi har beskrevet baggrunden for på: http://www.lilliput-information.com/revalu.html En serie rentestigninger presser Euro kursen endnu mere op i tæt på stilstands-Europa og forværrer forholdene, som vi præcis beskev de de ville udvikle sig med Euroen forud 1. Euro-folkeafstemning. Nu blev de så forhindret lidt mere i lave inflation igen, for med den at kunne argumentere falsk for en Euro-afstemning mere, når det så er gået galt omkring 2010. En serie renteforhøjelser standser/afdæmper nemlig aktiviteten endnu mere i Europa, selvom ledigheden nu reelt er henved 20 pct. af de arbejdsduelige.Europæiske befolkning og arbejdsduelighed: http://www.lilliput-information.com/euarb.html Her kunne man ellers have forestillet sig en omlægning af handelen med de mest terrorfikserede områder af verden under forudsætningen af, at vi fik vores energihandel dirigeret i sikkerhed, så Europa kunne erstatte de leverancer, vi nu henter i lande, der i stigende grad kan forventes at benytte sig terroristisk handelspolitik vendt mod Vesten. Danmark har reelt været selvforsynende med energi de sidste 15 år.Derfor skal de europæiske folk virkelig vise modstandskraft nu; ellers får de ikke den fornødne støtte til den forestående kamp, der kommer til at stå lige så sikkert som Amen i kirken. Og den kommer lang tid før end mange forventer.Fra en anden gruppe fik vi denne video fra Sky-TV om forberedelserne i Bosnien. (det er vigtigt at den downloades fuldtud før den afspilles):http://www.sky.com/skynews/video/videoplayer/0,,91134-bosnia_p3705,00.html Kort resumé af resultaterne på hjemmefronten: http://www.lilliput-information.com/hvv.html

    Svar
  7. RasmusE

    Nu der snakkes så meget om procenter, det kunne være interessant at vide, hvor stor en procentdel af den danske befolkning lider af ekstrem paranoia over for muslimers babyer.En 13-14 procent måske 🙂

    Svar
  8. JC

    @ Jørn VigDu godeste. Sikken dog et drama, du digter frem på baggrund af nogle skøn over fremtidige fødselsrater.Selvom andelen af muslimer i disse år er stigende i mange europæiske lande, har dine forestillinger om, at Europa står over for en camoufleret islamisk overtagelse, intet med virkeligheden at gøre.Jeg kan ikke lige komme i tanke om et eneste terrorfikseret land i Mellemøsten, og handelsboykot fører næppe til hverken større sympati med Europa, frihedsidealer, demokratisering, økonomisk udvikling, sekularisering eller andet godt. Din økonomiske analyse er noget af det mest ubehjælpelige, jeg har læst på denne blog, og dine talrige kilder dokumenterer ikke andet end dit forvrængede verdensbillede.Det er irriterende, at hver eneste gang der diskuteres kulturer eller indvandring, tiltrækker det folk som dig, der med ekstreme ideer gør det hele smålummert og pinligt.

    Svar
  9. Niels A Nielsen

    I det tilfælde, at man skulle være helt eller overvejende uenig med Mark Steyn i, at det hele drejer sig om demografi, så må man, så vidt jeg kan se, sætte meget af sin lid til, at der kan foregå en vild og blodig kamp på ideer i Europa. Noget af det mest ildevarslende ved Europas situation er, at islamkritik i realiteten ikke kan fremsættes i Europa (eller andre steder i Vesten for den sags skyld) uden risiko for korporlig vold og trusler på livet fra islams totalitære stormtropper. Situationen i Tyskland som beskrevet i Kristeligt Dagblad i dag siger vist alt:”Sagen om den tyske indvandrer-politiker Ekin Deligöz fra partiet De Grønne, der trues på livet for sin kritik af muslimske kvinders brug af slør og tørklæde, har vist sig blot at være toppen af et større problem i Tyskland. Afsløringer af, hvordan islamkritikere er blevet truet, har udløst en heftig debat om ytringsfrihedens ukrænkelighed.Mens sympatien er bølget Deligöz i møde, er andre kendte tyskere trådt frem og har fortalt, at de også har været udsat for trusler, når de har kritiseret islam eller muslimske mænds undertrykkelse af kvinder. Flere er truet til tavshed. En af de mest prominente personer er den syrisk-fødte islamforsker Bassam Tibi, der har boet i Tyskland i 32 år og har præget indvandrer- og integrationsdebatten i landet. Bassam Tibi har i flere interview meddelt, at han vil forlade Tyskland på grund af landets efter hans mening blødsødne holdning over for muslimske indvandrere, men voldsom kritik har nu fået ham til at tie.- Når det drejer sig om temaet islam, er der ingen pressefrihed og ingen ytringsfrihed i Tyskland. Det er ofte sket, at jeg ikke er blevet indbudt til et arrangement, blot fordi nogle er kommet med trusler. Jeg har fået nok af at blive svinet til, og derfor har jeg besluttet ikke at give flere interview, siger Bassam Tibi.Et andet tilfælde er den kendte kvindesagsadvokat Seyran Ates. Hun hjælper især indvandrerkvinder med at komme ud af tvangsægteskaber eller væk fra voldelige ægtemænd, og hun er tidligere blevet skudt i halsen af en vred, tyrkisk ægtemand. Nu føler hun, at truslerne mod hendes liv er blevet så alvorlige, at hun opgiver sit advokatkontor.- Ingen kan i dag komme med kritik uden at skulle frygte for sit liv, sagde Seyran Ates til Der Spiegel for nylig. Nu har hun også meddelt, at hun ikke længere ønsker at give interview.En række forfattere bliver også udsat for trusler, og nogle gange bliver ordene fulgt af handling. Det var tilfældet med forfatteren Fatma Bläser, der har skrevet om sit tvangsægteskab. En dag kunne hendes bil ikke bremse, og kun held reddede hende fra en ulykke. Politiet kunne bagefter fastslå, at der var lavet sabotage mod bilens bremser. Ifølge organisationen Terre des femmes, der hjælper indvandrerkvinder ud af tvangsægtekaber eller væk fra voldelige ægtemænd, er det slet ikke muligt at beskytte de truede tilstrækkeligt. – Når folk trues på livet, er der virkelig tale om reel fare, siger lederen af Terre des Femmes, Rahel Volz.- Truslerne lukker munden på alle de mennesker, der ellers kunne være med til at skabe en positiv udvikling her i landet. Mange debattører advarer om, at den grundlæggende ytringsfrihed er på spil.- Det er vigtigt, at vi forsvarer visse normer mod udhuling, og at vi beskytter vores grundværdier imod den terror, som selvudråbte islamiske sædelighedsvogtere udøver, advarede kommentatoren Heinrich Wefing forleden i avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung.”

    Svar
  10. Joern

    Rasmuse og JC har ikke et eneste sagligt modargument; dette er gode indicier på, at jeg har fortalt noget væsentligt.Sådan nogle er der på alle blogge.Niels A. Nielsen bringer et ganske anderledes og vægtigt bidrag.Skal lige oplyse at næsten alle, der har deltaget centralt i modstandsarbejdet i Danmarkhar modtaget mordtrusler, er blevet blacklistet og de kendteste udsættes jævnligt for overfald og vold, hvor de færdes.Lige så du ved det; vi har ikke villet skræmme potentielle aktive væk. Nu er det for sent.Her er i øvrigt et glimrende supplement:http://danmark.wordpress.com/2006/11/04/the-rape-of-europe/HejJ. E. Vig

    Svar
  11. ML

    @US.Jeg er ikke ekspert, men viser det sig ikke ofte, at indvandreres fødselsrater ikke videreføres til anden generation, hvorfor de der befolkningsprognoser i ekstrem grad overvurderer antallet af muslimer?Og af nysgerrighed: Hvor vil du rejse hen? Er der et hint i brugernavnet? ;)Der er vel muslimer alle steder, og dermed også ekstreme af slagsen, så hvis det med fødselsraterne er problemet, vil det vel følge med. Hvis det er USA, så kan man vel med nogen ret mene, at landet er endnu dårlige klædt på til religionskritik end Europa.Jeg er i øvrigt enig i store dele af dit indlæg. Den ekstreme islamism får en nærmest kærlig behandling af venstrefløjen. Det er grotesk at se på. Men på sin vis er jeg næsten mere nervøs over, at så mange sætter lighedstegn mellem terrorisme og muslimer i almindelighed. (For god ordens skyld: Det gør du på ingen måde. Tværtimod).

    Svar
  12. US

    @ML:Nu er jeg heller ikke ekspert, men det er helt korrekt når du påpeger, at ligesom der sker en indkomstkonvergens mellem etniske danskere og indvandrere over tid, sker der også en konvergens i fødselsraterne.Dette faktum konstateres eksempelvis i “Årbog om udlændinge i Danmark 2001”:1) “Fertilitetskvotienten for 15-49-årige indvandrerkvinder fra tredjelande er langt højere end fertilitetskvotienten for både kvindelige efterkommere fra mindre udviklede tredjelande og danske kvinder.”2) “Ud fra 1999 tallene spores der en tendens til, at fertilitetsniveauet aftager med opholdstiden i Danmark for 15-49-årige indvandrerkvinder fra mindre udviklede tredjelande. Det skal dog understreges, at resultatet bør tolkes med forsigtighed, da der ikke findes sikre tal for de afsluttede fertilitetsforløb.”http://www.im.dk/publikationer/udl2001/kap01.htm[Note: Se tabel 1.3 for de konkrete tal for de enkelte aldersgrupper]For lige at gøre det klart: Min bekymring drejer sig ikke så meget om, hvornår eller om muslimer kommer til at udgøre et flertal i befolkningen, eller hvor stor den præcise andel bliver i år 2055 (eller whatever).Bekymringen drejer sig fundamentalt set om, at man hidtil herhjemme har set i takt med at andelen af muslimske medborgere er vokset, at islam har fået en større og større rolle i det politiske liv. Ikke nok med det, jeg har efterhånden også fået en grim mistanke om, at sammenhængen mellem befolkningsandel og politisk indflydelse er alt andet end lineær. Det er helt primært denne marginale effekt, der bekymrer mig.Det er givet, at andelen af muslimske medborgere også i de næste årtier vil vokse pga. 1) relativt højere fødselsrater blandt disse (konvergensen er ikke absolut), og 2) en skæv aldersfordeling af muslimske medborgere i forhold til befolkningen som helhed, som resulterer i, at en større andel af fremtidige danske mødre og fædre vil være muslimer end islams andel af befolkningen som helhed ville berettige til, skulle det etniske/religiøse mønster holdes konstant på langt sigt.(der henvises igen til indenrigsministeriets data)Jeg synes i sig selv at de to ovennævnte forhold – 1) Islams religiøse repræsentanter har hidtil fået større _politisk_ magt i takt med at andelen af muslimer i befolkningen er vokset, og 2) andelen af muslimer i befolkningen vil også vokse er godt stykke ud i fremtiden – er skræmmende nok i sig selv. Hvor hurtigt denne udvikling vil forløbe og hvilke endepunkter der kunne være, er da interessante spørgsmål, men det er ikke det, jeg er mest interesseret i. Jeg bider blot mærke i, at udviklingen fundamentalt set går i den forkerte retning, og det ser allerede slemt ud nu. Frygten fra min side går på, at denne udvikling langsomt vil spise flere og flere af vores frihedsrettigheder op. Det er teokratiseringen og den langsomme kvælningsdød af frihedsrettighederne jeg frygter for, ikke andelen af muslimer som sådan.Du skriver om problemet, at “hvis det med fødselsraterne er problemet, vil det vel følge med” uanset hvorhen, da der vel er muslimer alle steder. Til det er der at påpege, at nej, problemet vil ikke nødvendigvis følge med alle steder. Dels er den nuværende andel af muslimer i nogle lande meget lille, så selv en stor forskel i fødselsrater vil have få konsekvenser selv på det relativt lange sigt, jeg kunne interessere mig for. Dels er de interne forskelle i fødselsrater mellem det muslimske mindretal og populationen som helhed naturligvis ikke hverken konstante over tid eller ens på tværs af lande. Der ligger i øvrigt ikke andet i mit brugernavn end det, du vil, der skal lægges i det:)

    Svar
  13. ML

    Tak for uddybningen. Interessant.Det er nu ikke mit indtryk, at der er mindre berøringsangst overfor problemerne med islamisme i Danmark end i andre lande. Tværtimod vil jeg mene. Jeg tror, vi er bedre rustet end de fleste til at modstå religiøs indflydelse. Hvis du tager et land som USA, så viser meningsmålinger, at det der frygtes allermest er en ateistisk præsident… Med det udgangspunkt er det svært at tage afstand overfor stærkt troede muslimer.Jeg er med andre ord ikke så bange. Det kunne se bedre ud, men jeg tror, vi har bedre odds end de fleste andre lande i verden, hvad lige præcis det her angår.

    Svar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.