I forlængelse af den gamle redacteurs befriende indlæg fra forleden har jeg i dag en klumme på 180grader med samme budskab. Til de, der insisterer på forskelsbehandling på baggrund af statsborgerskab for så vidt angår frihedsrettigheder, kan jeg henvise til mine uddybende kommentarer vedrørende grundlovens bestemmelser, der følger efter artiklen.
Et slag for retssikkerheden II
Af Jacob Mchangama, den 22. februar 2008. 6 svar
Din opfattelse af statsborgere og ikke-statsborgere som værende ligestillede er efter min menning forkert.Jeg er ikke jurist og vil af samme grund nødig i juridisk infight med dig. Men jeg bilder mig ind dog at kunne læse mig frem til den mest basale jura på området. Da den seneste version af Grundloven kom var gældende folkeretlig opfattelse således, som citeret fra Alf Ross Lærebog i Folkeret, 1946-udgaven:§28, Den almindelige Fremmedret:(..)A. Fremmede har ingen Ret til at komme ind i Staten, eller opholde sig der. ( ) Da den fremmede ikke har nogen folkeretlig Krav på Ophold i Staten, kan denne til enhver Tid, saafremt Landets Lov ikke er til hinder derfor, udstøde ham af Riget. Dette kan ske ikke blot i tilfælde, der forud er reguleret ved Lov eller Traktat ( ), men også diskretionært som Udvisning.( )C. I privatretlig Henseende er Staten pligtig at tilkende den fremmede almindelig Rets- eller Handleevne. ( )D. I offentligretlig Henseende derimod er det almindeligt, at de fremmede er stillet ringere end Statsborgerne ( ) Folkerettens grundprincip på dette område har næppe ændret sig med konsekvens for Grundloven siden da. Eller hur? Var det i øvrigt ikke samme Ross, der om juraen sagde, at når en kompliceret sag ved Højesteret forelægges i sine principper for en flok vesthyske husmænd, skal juraen ved Højesteret nå samme resultat som husmændende for at være ordentlig jura?
Ad Lucky Libertas:Din fortolkning er helt ude i hampen. For det første indledes frihedsretighederne ikke med § 71 for det andet er § 71 stk. 1 en helt særskilt undtagelse. For så vidt angår Grl § 73 hedder det i Zahle (med henvisning til P. Andersens fremstilling fra 1954): “Beskyttede ejere kan være såvel danske som udlændinge”.For så vidt angår § 71 hedder det i Zahle “§ 71, stk.3-stk. 5 gælder for såvel danske som udlændinge” § 71, stk 1 er således det eneste sted hvor grundloven specifick begrænser beskyttelsen til danske borgere. Men denne bestemmelse skal som Max Sørensen og Zahle er inde på ses i sammenhæng med EMRK artikel 14 der forbyder diskrimination, ligesom grundlovens § 70 mævner at “Ingen [og dermed hverken danskere eller udlændinge, jf. ordlyden og Zahles fortolkning] kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt”Hvad så med de bestemmelser, som beskytter “borgere”?Ifølge Zahle og P. Andersen (vedrørende § 67) omfatter “borgeren” “enhver, som har bopæl i Danmark eller ophold i Danmark, og må altså omfatte såvel danske som udlændinge”.Andersen sætter tvivl om foreningsfriheden og forsamlingsfriheden omfatter udlændinge men ifølge både Ross og Zahle er udlændinge omfattet heraf. For så vidt angår foreningsfriheden “også udlændinge på midlertidigt ophold” (Zahle) og for så vidt angår forsamlingsfriheden også “den udlænding der alene kommer hertil med det formål for øje at etablere en demonstration” (Zahle)
Jeg skrev at kap 8 i Grundloven som beskriver “frihedsrettigheder” indledes med §71 som skriver”dansk borger”, jeg skrev ikke at alle “frihedsrettigheder” står her, men de gør ikke desto mindre de fleste.Og det er uomtvisteligt, at ordet og sammenhængen, kommer før alt for moderne udlægninger af teksten med henvisninger til utilstrækkeligt prøvede fortolkninger fra prøvende universitetsjurister, som læner sig op af love uden forfatningsstatus.At §71 stk1 skulle være en særlig undtagelse viser din fremlæggelse af valgt fortolkning af flere “frihedsrettigheder” ikke, idet de netop giver mængder diskussion, og ingen god forklaring på væsenlige grunde til at sondre, men snarere viser at den placering og værdi den personlige frihed har determinerer de andre.Det ville være kritisk for en forfatning hvis den lod sig fortolke så nemt. Hvis vi udvander forfatningen med juristeri er det ikke just smukt for retssaten. Jurister skal ikke politisere for meget, så er det lige netop at retssikkerheden fortoner sig.
Grundlovens kapitel 8 om frihedsrettighederne indledes med den grundlæggende § 71 om den personlige frihed og her står ganske klart dansk borger og om dette begreb er der ikke så megen tvivl, som nogle jurister ønsker. At dansk borger ikke uskønt gentages hele kapitlet igennem, da det står i indledningen, er ikke carte blanche til modsatte fortolkninger. Grundlæggende for fortolkning er helheden og sammenhængen, og de alt for subjektive fortolkninger skal man især passe på med ved fortolkning af Grundloven. Endelig skal der i øvrigt ganske meget til for at en forfatningsmæssig sædvane kan anses for dannet, især hvis den afviger fra den grundlæggende sammenhæng i forfatningen. Den som ønsker at fortolke frit og subjektivt må også komme med mængder rationel analyse.Det andet emne for denne retssikkerhedsdiskussion er de almindelige love som regulerer for meget pga. rigets sikkerhed og her må vælgerne sige fra, for det er og bliver meget lidt retsstat, at blande rigets sikkerhed ind i retsstatens interne system, man skulle snarere diskutere om det ikke er nogle af disse love som er grundlovsstridige, idet de udhuler frihederne og blander magterne, da en oplyst retssag af hensyn til rigets sikkerhed ofte ikke vil være mulig.Det forpurrer mere end det løser at flytte anliggender om rigets sikkerhed fra regeringens tunge byrde til retssystemet.
Det nemmeste nok er stadig at have større afspærrede områder de to tunesere aldrig var kommet ind, hvor tegnere kan tegne og andre arbejde med andet, mens nogle jurister hygger sig med tunesere og multiliberalisterne udenfor.
Det er ikke godt at se hvorledes Grundlovens udtrykkelige og særlige stillingtagen til rigets gæster i §71 om den personlige frihed fuldstændig nedtones af Jacob mfl.Hele bestemmelsen skal først og fremmest tages på ordet og så ses i sin samlede historiske betydning og stk 6 står altså ikke og flagrer i det blå. Endelig er der ikke set holdepunkter for at forlade en så tydelig beskrivelse af hvad grundlovsgiver ønskede.