Den Konservative integrationsordfører Naser Khader, MF, skriver for Berlingske Tidende bloggen med titlen ”Ytringsfrækhed”. Det er jo et fiffigt og kreativt lille ordspil, men måske også mere end det. I hvert fald har Khader nu hele to gange på kun halvanden uge ganske direkte fejlciteret personer i sin blog, og ovenikøbet i begge tilfælde når det samtidigt kunne passe ind i hans genopfindelse af sig selv som ”nationalkonservativ”.
Først var det forfatteren Carsten Jensen, som Khader i sin blog-post ”Pigen med afskåren næse og Carsten Jensen” (dateret 15/8-2010, kl. 20:38) citerer således:
“Jeg tror ikke, at afghanerne får det bedre under Taleban. Men stillet over for valget mellem et lovløst kaos og et fanatisk styre med lov og orden, så foretrækker jeg det sidste. Der er ikke noget samfund, der kan fungere under kaos og lovløshed.”
På bl.a. den baggrund skriver Khader efterfølgende denne vurdering:
“Jeg er total mundlam. Hvad tænker manden dog på? Mener han det? Jeg kan simpelthen ikke finde ord til at udtrykke min foragt og afsky for Carsten Jensen fejhed i forhold til de afghanske piger og kvinder.
Og den logiske konsekvens af Carsten Jensens svar på det første spørgsmål må være, at det så var i orden at Hitler og nazisterne overtog magten i 1930′erne og skabte dermed lov og orden. En begrundelse som i øvrigt bliver brugt og er blevet brugt, når militærjunater kupper sig til magten rundt om i verden: de vil skabe ro og orden – på bekostning af de grundlæggende frihedsrettigheder.”
Går man imidlertid direkte til kilden og nærlæser denne grundigt, vil man kunne se følgende formulering med ét enkelt, men dog centralt ord ganske forskelligt:
“Jeg tror ikke, at afghanerne får det bedre under Taleban. Men stillet over for valget mellem et lovløst kaos og et fanatisk styre med lov og orden, så foretrækker de det sidste. Der er ikke noget samfund, der kan fungere under kaos og lovløshed”.
Der er med andre ord tale om, at ét lille ord til forskel ganske dramatisk ændrer meningen i Carsten Jensens udtalelse. Ikke nødvendigvis til noget meget bedre, men i hvert fald til noget ganske andet, end det Khader efterfølgende bebrejder Jensen for.
Khaders næste blog-post hed ”Drop moskén – så tæt på Ground Zero” (dateret 24/8-2010, kl. 18:07). Heri skriver han om imam Feisal Abdul Rauf:
“Desuden kan man lige kaste et blik på en af mændene bag byggeprojektet, Rauf. Han har tidligere i en bog tilkendegivet sympati for Sharia (islamisk lov) og mener at amerikanerne selv har gjort sig fortjent til terrorangrebet den 11.9.2001.”
Men hvad var det, Rauf faktisk sagde i et meget omdiskuteret interview (CBS, ”60 Minutes”, 20/9-2001)? Han sagde, i den meget citerede passage på et direkte spørgsmål om, hvorvidt han mente, at man kunne bebrejde amerikanerne, hvad der skete 11/9:
“I wouldn’t say the United States deserved what happened on 9-11, but the United States’ policies were an accessory to the crime that happened.”
Rauf sagde altså eksplicit, at amerikanerne ikke fortjente terrorangrebet, som han endog kaldte en kriminel handling – det stik modsatte af, hvad Khader tillægger ham, om end han også mente (ligesom f.eks. 9/11 Kommissionens ledelse), at USA’s politikker kunne have været en medvirkende faktor. Interviewet indeholdt i øvrigt en kritik af terror-handlinger foretaget i Islams navn.
Kan der være tale om fejl hos Khader? Eller ”sløseri”, som Helle Thorning-Schmidt ville kalde det? I tilfældet med Carsten Jensen-interviewet er det svært at se. Interviewet var udkommet samme dag, så mon der ikke har været tale om en øjeblikkelig reaktion? Kan Khader have læst sætningen og så skrevet forkert af? Måske, men næppe: ”Jeg” og ”de” minder som ord ikke meget om hinanden, især ikke når sætningens mening bliver en ganske anden.
I tilfældet med Rauf er billedet både mere sløret og mere klart. Khader citerer ikke direkte som med Jensen, men gengiver noget der må ses som en parafrase – men indholdet er reelt det stik modsatte af, hvad manden faktisk sagde. Kan Khader have haft formuleringen fra en anden kilde, der selv, bevidst eller ubevidst, har fremstillet passagen forkert, og som Khader så har stolet på? Det kan man ikke udelukke, men i så fald kunne det være interessant at høre, hvad og hvem kilden er.
Men hvis Khader bevidst har ”citeret kreativt” to gange på halvanden uge, må der være nogle oplagte spørgsmål for mange journalister at stille sig selv, først og fremmest: Hvor mange gange før, har den meget travle skribent mon så ikke også gjort det?
Update: Som påpeget i kommentar-sporet nedenfor af vores læser, Trane, har Khader på sin blog hævdet, at han skrev Carsten Jensen passagen af fra den trykte udgave af Politiken. Men som Infomedias pdf-udgave af avisen ganske rigtigt viser, står der tydeligvis “de” og ikke “jeg” i den trykte udgave af interviewet. Da Khader således indirekte siger, at han ikke har fået tekstpassagen fra andre eller skrevet den fra andre, efterlader det vel reelt kun to muligheder: At der ved et mærkeligt tilfælde har været ét eksemplar af Politiken, der endte i det Khaderske hjem, hvor ordet “de” manglede, og at Khader så blot gættede sig til et “jeg” – eller også at Khader ikke taler sandt.
Det ser ikke kønt ud hvad angår Carsten Jensen citatet.
Men angående det andet, er du da selv ude i et noget overdrevet hysteri;
“Rauf sagde altså eksplicit, at amerikanerne ikke fortjente terrorangrebet, som han endog kaldte en kriminel handling – det stik modsatte af, hvad Khader tillægger ham”
Din tolkning af dit eget Rauf citat må da være topper af lalleglad naivitet. Citat’er mere end antyder at USA i høj grad selv er ansvarlig for angrebet, og altså i et vist omfang havde fortjent det qua udenrigspolitiken. Det er da terror-apologi så det basker.
Og om så man godtager din noget pudsige tolkning, så kan det da aldrig blive det “stik modsatte af hvad Khader tillægger ham” – Khader tillægger ham ikke at være åbenmundet tilhænger af terrorangreb eller bare tilhænger af terrorangreb som sådan.
Og dertil skal man så lægge alle de øvrige mærkværdige og yderst ubehagelige synspunkter denne imam har udtalt. Nærmest konsekvent som en ubehagelig apologet, der dog altid lige skyndsomt nævner at han ikke selv støtter terror.
Lidt som når Abdul Wahid erklærer sin støtte til ytringsfrihed, men at man nok bør afholde sig fra noget der kan krænke muslimer, for ellers må man forvente ubehagelige følger – dog vil han ikke selv hugge hovedet af dig.
Det er svært at forstå hvorfra du finder inspirationen til din tolkning af imam’ens ord, bortset fra dit had til Khader. Men naturligvis; min fjendes fjende er min ven.
Hej Altmann,
Min egen mening om Khaders troværdighed desuagtet, synes jeg ikke helt du rammer plet i dit andet eksempel.
Rauf udtaler:
“… but the United States’ policies were an accessory to the crime that happened.”
Det må da forstås således, at USA’s politikker var en medskyldig, i den forbrydelse der skete. Og en medskyldig i en forbrydelse er vel, i sagens natur, kriminel.
Skåret ud i pap siger han jo: USA’s politikker er kriminelle og disse er medskyldige i 9/11-forbrydelsen.
Så umiddelbart ligner det, at du selv gør dig skyldig i en urigtig parafrasering, når du oversætter det til: “USA’s politikker kunne have været en medvirkende faktor.”
Det er såmænd ikke den eneste gang Naser Khader pynter på sandheden.
I hans seneste indlæg omkring det islamiske kulturcenter ved ground zero skriver han at Abdul Rauf, som står bag projektet, at han har sagt, at USA har gjort sig “fortjent til 9/11” skønt han faktisk har sagt, at USA netop ikke fortjente det men at deres udenrigspolitik har været medvirkende årsag til at det skete.
Helt præcist:
“I wouldn’t say that the United States deserved what happened, but United States policies were an accessory to the crime that happened” – Abdul Rauf, 30 sept. 2001
Hov. Jeg læste så kun første del af indlægget og regnede med at hele indlægget var omkring Carsten Jensen citatet.
Jeg undskylder for mit hastværk.
@bjarne – Hvis nogen spørger “Fortjente amerikanerne terrorangrebene 11. september?” og du efterfølgende svarer at “du ikke vil sige at de fortjente det” – så er det da fuldstændigt at fejlcitere folk at sige at de har sagt at det var fortjent. Den efterfølgende sætning om at amerikansk udenrigspolitik var en medskyldig part i de kriminelle angreb er en mild version af en af de væsentligste konklusioner fra 911 kommissionen i 2007. Anklager du dermed 911 kommissionen for at være terror-apologeter? Eller er udsagnet kun mistænkeligt fordi det kommer fra en muslim?
Hvis man derudover gør sig det besvær at læse mere om Rauf – eller sågar læse noget fra hans bøger – kan man kun konkludere at hver eneste åndedrag fra den mand handler om at skabe forsoning og finde fælles grund mellem jøder, muslimer og kristne. Hans store håb er tilmed at der kommer en synagoge og en kirke ved siden af Kulturcenteret.
Godt set, Altmann. Billigt trick, Khader.
Længere nede i kommentarsporet, sammenfatter Anders Dydensborg udmærket sagen:
“# Anders Dydensborg
19. august 2010 kl. 00:04
Karsten Jensen er paa ingen maade en dum mand – men er blot blevet citeret uden for kontekst og er blevet brugt til at profilere Naser Khader.
Lige inden Karsten Jensen siger det citerede siger han at han mener det vil koste 400 – 500.000 ekstra soldater at afslute krigen. Og at han mener det er den bedste loesning.
Han giver ogsaa udtryk for at have stoettet krigen og dens formaal (afskaffelse af Taliban, paagribelse af Osama Bin Laden).
Han naevner ogsaa at vi (os alle sammen) svigtede Afghanistan til dels pga Irak krigen.
Og saa siger han at det virker urealistiskt at der vil opstaa politisk vilje til at optrappe krigen til de 400-500.000 soldater.
Paa baggrund af den erklaerede modvilje mod at gribe meningsfyldt ind, siger han saa det af Naser Khader citerede.
Og nu fremstaar han som vaerende kynisk og ligeglad – hvis man altsaa ikke vidste bedre og ikke havde laest interviewet selv.”
Khaders ikkesvar kommer længst nede:
“Naser Khader
19. august 2010 kl. 23:17
Kære alle,
Tak for god debat.
Mht Carsten Jensen citat. Jeg har citeret fra papiravisen (Politiken søndag) og her står følgende:
“Stillet over for valget mellem et lovløst kaos og et fanatisk styre med lov og orden, så foretrækker det sidste.”
Det er også det citat der er på min facebook-væg, som jeg i øvrigt skrev inden jeg skrev bloggen.
Der står hverken “jeg” eller “de”. Derfor gik jeg ud fra, at der skulle stå “jeg”. For Carsten Jensen kan umuligt vide hvad afghanerne ønsker. Og i øvrigt viste en BBC-meningsmåling fornyeligt, at kun 6% af afghanerne ønsker taliban tilbage.
Men i Politikens elektroniske udgave af interviewet står “de”, og den elektroniske udgave blev først udgivet dagen efter jeg lavede min blog.
Tjek det hvis I har Politiken fra i søndags.”
Ikke overraskende, men et meget tamt svar. Vi gisner alle jævnthen og hele tiden om udfaldet af den ene og den anden indsats. Navnlig for krigsindsatser er det svært at se i hvilken retning det går; hvilke mål der nås eller ikke nås, og med hvilke omkostninger. Carsten Jensen gisner, ligesom Nasser Khader gør det.
Som Altmann bemærker, så ændrer det lille ord betydningen af sætningen dramatisk. Meningsindholdet er fundamentalt anderledes – Khader ændrer det fra at være en beskrivelse af et sagsforhold Jensen, mener vi må forholde os til, til en holdningstilkendegivelse fra Jensens side. Det har så igen en lækker dramatisk effekt som Khader udnytter.
Jensen fremstår her i sammenligning med Khader som en konservativ realist med en bevidsthed om vores egen fejlbarlighed, og en vilje til holde vore fromme ønsker og håb op imod de reelle resultater (eller mangel på samme) af vores indsats.
Vh
trane
P.S.
Allerneders i sporet er følgende kommentar fra Thomas Jensen:
“# Thomas Jensen
24. august 2010 kl. 17:05
Infomedia, som scanner alle danske medier, viser at Naser Khader ikke har ret, når han påstår at der hverken stod “jeg” eller “de” i avisen i det pågældende citat. Der stod DE, ligesom i den elektroniske version. Mon ikke en undskyldning er på sin plads, Khader?”
Rauf sagde altså eksplicit, at amerikanerne ikke fortjente terrorangrebet…
Nej! Rauf sagde eksplicit, at han ikke ville sige at amerikanerne fortjente terrorangrebet. At explicit sige at man afstår fra at sige noget er ikke det samme, som explicit at sige noget.
Første citat er til gengæld en Khader-undskyldning værdig.
Så kan Pundiokraterne til gengæld undskylde for at lade Trane om at gøre opmærksom på Khaders svar på kritikken.
Досуг от профи: командообразование, тимбилдинг, естафеты
@ Johan
Prøv da lige at læse efter. Du insisterer ligesom Altman på en grotesk overtolkning af Khader, mens i samtidig insisterer på den absolut mest positive udlægning I kan tænke jer vedrørende Rauf, og hvor I insisterer på at tage den ene sætning og isolere fra alt andet fra mandens side, herunder anden halvdel af sætningen. Det er da en absurd tekst-analyse i har kastet jer ud.
Khader skriver på ingen måde det stik modsatte af hvad Rauf har sagt. Og det Rauf har sagt er da så tvetydigt i en situation hvor det burde være ret oplagt at tale klart. “jeg vil ikke sige de har fortjent det, MEN …..” – ja, det kalder jeg terror-apologi, og da i særdeleshed når man tager mandens sympati og samarbejde med kendte racister og islamofascister med i betragtning.
Kan du ikke lige finde en tilsvarende formulering i 9/11 kommisionens arbejde ?
Har du iøvrigt læst alle mandens bøger eller hvad ?
@Bjarne – jeg er enig i at man ikke kan sige at Raufs udsagn er det diametralt modsatte af hvad Khader siger – men synes stadig Khader fejlciterer. Og at det, at ville nuancere et udsagn med et “men” skulle betyde at man var apologet, synes jeg er forkert. Som om der kun eksisterer sort og hvidt – og intet andet.
Altmann linker selv i teksten til en op-ed fra Washington Post, hvor formand og næstformand for 911 kommissionen bl.a. skriver:
“We face a rising tide of radicalization and rage in the Muslim world — a trend to which our own actions have contributed.” – og der er flere lignende kommentarer.
– og nej jeg har ikke læst alle hans bøger (der er vist kun 2) – blot læst uddrag.
@WilliamJansen
Nej! Rauf sagde eksplicit, at han ikke ville sige at amerikanerne fortjente terrorangrebet. At explicit sige at man afstår fra at sige noget er ikke det samme, som explicit at sige noget.
Jf. din tolkning ville følgende være en korrekt gengivelse af Abdul Raufs citat:
“Jeg vil ikke udtale mig om USA fortjente, hvad der skete på 9-11. Men de amerikanske politikker var medvirkende til den forbrydelse der fandt sted”
Men “I wouldn’t say” oversættes til “Jeg mener ikke” på dansk og skal ikke forstås som at han afstår fra at sige noget om det.
Der er ikke tale om en fejl hos Khader, men derimod om en fejl hos Altmann. Hvis Altmann ikke forstår engelsk, bør han ikke gøre sig klog derpå.
“I wouldn’t say the United States deserved what happened”
kan ikke oversættes til
“Jeg mener ikke, at USA fortjente det, der skete”
men skal oversættes til
“Jeg vil ikke sige, at USA ligefrem fortjente det, der skete…”
Prik prik prik
Efterfølgende kommer jo nemlig en “men”-sætning. Sætninger kan ikke tages ud af en sammenhæng. De skal ses i forbindelse med hinanden, især dem mellem to punktummer.
Konklusion: Rauf mener i denne sætning, at USA fortjente det, der skete.
Uden at have nogen særlige aktier hverken i Naser Khader eller Hr. Rauf er det måske værd at minde om George Lakoffs “Don´t think of an elephant!” i forbindelse med Raufs formulering. Når man begynder en sætning med udsagn a la:
kan man i praksis lige så godt udelade ordet “ikke”, for folk hører alligevel kun alle de negative karakteristikker, der bliver associeret med dem. Og det er ikke modtagernes fejl: Hvorfor bringe negative karakteristikker frem, som man ikke vil tage klart og utvetydigt afstand fra, hvis man ikke ønsker at få ens tilhørere/læsere til at associere dem med den eller dem, man kritiserer? Det er jvfr. Lakoff på samme måde, som man heller ikke kan bede folk om ikke at tænke på en elefant, uden at de selvfølgelig bliver nødt til at tænke på en elefant. Det er retorikkens ABC side 2-4.
Hvor bevidst, Rauf har været om dette, ved jeg ikke, men uanset hvad: Hvis man ikke vil sige, at USA fortjente terrorangrebet den 11. september, så skal man ganske enkelt lade være med at sige det – hverken direkte eller let maskeret. Og hvis man alligevel gør det, bør man ikke forundres over, at folk får det ud af det, som Khader eller andre gør.
Men derudover ser Khaders egen troværdighed heller ikke for god ud…..:)
@ Johan og Altman
Det er da klart for enhver hvilken sympatisk guttermand han er. Her er et andet fint eksempel på sprogbrug der ikke som sådan hylder terror, men dog alligevel redegør for hvordan det kan være en logisk konsekvens af adfærd der ikke huer muslimer. En slet skjult trussel vil mange andre nok opfatte det som, men jeg er sikker på at I to også kan vende det til “se hvordan han aktivt søger at forhindre terror”
http://atlasshrugs2000.typepad.com/atlas_shrugs/2010/08/imam-rauf-advised-non-muslims-to-submit-to-islamic-terror-and-not-use-the-word-.html
Ikke bare indikerer det jo på skræmmende en mafia-logik. Det er jo også et fint eksempel på hans retorik vedr. årsags-virkning logik der minder om den som han bruger vedr. 9/11.
Og endeligt er sagen jo et tydeligt eksempel på et uhørt hykleri. Ikke-muslimer skal tage hensyn til muslimer. Muslimer behøver ikke bekymre sig om ikke-muslimer.
Dialogens mand…..
Lettere absurd tekst fra Atlasshrugs2000 – Rauf har på intet tidspunkt sagt at kritikerne af Kulturcentret var “islamofobiske bigoter”… Mht. til den malaysiske situation, vil jeg da godt medgive, at jeg ikke er enig med ham – uden at jeg synes at det betyder at det han siger er mafia-logik.
Mht. til en argumentation der siger at “problemet er at vi skal vise følsomhed overfor muslimer, men de ikke skal vise følsomhed over for os” eller at “vi ikke kan bygge kirker hos dem, mens de kan bygge moskeer hos os”, så synes jeg da netop det er hele forskellen på vesten og mange muslimske lande. Vil vi gerne have et saudisk samfund?
Nej – Vi har grundlovsfæstede frihedsrettigheder som vi skal værne om med næb og kløer – og hvis ikke vi værner om dem netop når det er svært, så er de jo ikke det papir værd de er skrevet på.
@ Johan
Jeg er enig med dig i forskellen på vesten og den islamiske verden, og for så vidt også at vi skal fastholde vores værdier. Men det er jo ikke det der er diskussion her. Det er derimod hvad Rauf’s position er. Altman og dig og masser af andre forsøger at gøre ham til en moderat, en helt ordinær amerikaner. Men sagen er jo at han kun er moderat i forhold til mainstream islam som jo som bekendt er uhørt intolerant.
Rauf er netop ikke en fortaler for det du er en fortaler for. Det fremgår jo ret klart af hans syn på Malaysia, og ligeledes af hans syn på Hamas og 9/11. Igen og igen har han altså tilkendegivet synspunkter som er så fjernt fra de frihedsrettigheder du og jeg og den gns. amerikaner hylder, og alligevel hævder I at han er moderat. Du modsiger jo dig selv så det basker.
Jeg ved ikke om Rauf selv har kaldt modstanderne for islamofobiske bigotter, men hans kone har ihvertfald sagt noget i den retning. Endda med den uhørte frækhed at sammenligne det med anti-semitisme – et hæsligt kort spillet af en der er gift med en hamas-sympatisør.
“Altman og dig og masser af andre forsøger at gøre ham til en moderat, en helt ordinær amerikaner”
Hvad er det for noget sludder! Jeg har på intet tidspunkt udtalt mig om ham på nogen måde, der gør det muligt at udlede dét. Jeg er formodentlig uenig med ham i 95% af de vigtige spørgsmål her i livet. Jeg har blot vist, at Khader (og flere andre tilsyneladende) ikke formår at gengive en andens synpunkt uden at prøve at forvrænge det til noget helt andet, så det kan passe ind i deres politiske kram. Det er ganske let at forstå, hvad manden sagde: At han ikke mente, at man kunne sige, at amerikanerne havde fortjent den kriminelle handling, som han mener, 11/9 var, men at han nok mente, at USA’s politikker havde været med til at fremkalde de holdninger, der motiverede angrebet. Det kan være enig eller uenig i – personligt bryder jeg mig ikke meget om deterministiske forklaringer på menneskelige handlinger – men det er bestemt noget ganske andet end at sige, hvad Khader tillagde ham.