En af de ting jeg har lært om børneopdragelse er at man skal undgå utroværdige trusler. Dine børn lærer hurtigt at læse dig, og i den sidste ende mister du troværdighed og autoritet. Med rette.
Lidt på samme måde er det med den danske regerings reformdagsorden. Den blev solgt på det offentlige underskud. Vi skal rette op på finanserne. Men som jeg tidligere har prøvet at påpege her på bloggen er de offentlige finanser et af de områder hvor Danmark ikke har større problemer. Vi har en minimal offentlig nettogæld. Før recessionen var der solide overskud. Og selv efter er underskuddet ikke stort ift. hvad andre lander arbejder med.
Nu viser det sig at i stedet for 5,5% af BNP i underskud i 2010 havde den offentlige sektor kun et underskud på 2,9%. Jeg har arbejdet både i Økonomi- og Finansministeriet og det er oplagt at der ikke har været tale om en ”regnefejl” men et fejlskøn. Og selv om det ser stort ud er det ikke usædvanligt. I august 2008 forudså Finansministeriet et overskud på 3% af BNP i 2009. I december 2008 var det blevet til 0% af BNP. Det endte med et underskud på 2,8% af BNP. Få måneder før årets start havde Finansministeriet fejlvurderet den offentlige saldo for 2009 med næsten 6% af BNP.
Et underskud på 2,9% af BNP er ret uproblematisk især set i lyset af en lav offentlig gæld. Finansministeriet forudser fortsat større underskud i 2011 og 2012. Det mest sandsynlige er, at det bliver lavere end i 2010. Det er en gammel historie, at vi undervurderer vendingen i de offentlige finanser. Både til det værre og det bedre. Sådan har det altid været – økonomer (eller rettere mennesker) tenderer til at have for lidt varians i deres forecast – vi undervurderer altid, hvor meget økonomien skifter i begge retninger.
Dermed mister Regeringens reformdagsorden desværre momentum. Det er ærgerligt hvis det sker. Den er virkelig påkrævet. Men det havde aldrig rigtigt meget med de offentlige underskud at gøre. Danmarks problem er, at vi har lav vækst og at et af verdens højeste skattetryk. Ikke at vi har dårlig offentlig budgetdisciplin.
Så vil den måske blive solgt på konkurrenceevnen, som det (industriledertunge) Vækstforum gjorde meget ud af. Men selv her er argumentet problematisk. Hvis Danmark har en virkelige dårlig konkurrenceevne, er der nogen der må forklare mig, hvorfor vi har et rekord overskud på både handels- og betalingsbalancen. Danmark ligger til et betalingsbalanceoverskud på 4,3% af BNP i 2010 – det er det højeste nogensinde. Og selv hvis modargumentet er ”olie” så er sagen dels at landet har overskud selv ekskl. olie og dels at olieindtægter selvfølgelig også er indtægter, der kan skabe efterspørgsel.
Sagen er, at Danmark har nogle af de pæneste balancer i den vestlige verden. Men et firma med pæne overskud behøver jo ikke at være dynamisk og vokse. Og sådan er det med Danmark – orden i finanserne og ingen vækst.
Hej Carsten
Nu er jeg absolut ikke ekspert i dansk økonomi eller i den danske betalingsbalance, men jeg fortolker signalet fra overskuddet på betalingsbalancen lidt anderledes end dig. Efter min mening kan overskuddet på betalingsbalancen godt være et udslag af den svage danske produktivitet, bare på en lidt anden måde end den du ser.
Som du naturligvis ved, er der i den simple makroteori 3 faktorer, der bestemmer udviklingen i betalingsbalancen: den reale valutakurs (konkurrenceevnen) samt den inden- og udenlandske indkomst. Som du skriver, burde den svage danske produktivitetsvækst føre til en forringelse af betalingsbalancen via en svækkelse af konkurrenceevnen. Men denne effekt kan blive domineret af produktivitetsudviklingens effekt på den langsigtede, relative indkomstudvikling. Dvs. den svage danske produktivitetsudvikling fører til en relativt langsom vækst i den indenlandske indkomst i fht. indkomsten hos vores samhandelspartnere. Hvis produktivitetsvæksten hos vores samhandelspartnere er højere end den danske (og det ved jeg ret beset ikke om den er, men det kunne jeg forestille mig), vil det give samhandelslandene en kraftigere indkomstfremgang end i Danmark og bidrage til en forbedring af den danske betalingsbalance. Overskuddet på betalingsbalancen bliver dermed ikke et udtryk for en god dansk konkurrenceevne, men mere et udtryk for, at vi bliver relativt fattigere.
Hej Kim
Du har ret i at der er mange sider af betalingsbalancen, og jeg hævdede ikke at overskuddet betyder at vi er meget konkurrencedygtige i en relativ produktivitetsforstand (hvad så det vil sige). Ordet ”konkurrencedygtig” bliver desværre ofte brugt på en noget uklar måde.
Jeg synes ikke det er oplagt at et lavere produktivitetsniveau kan forklare et betalingsbalanceunderskud. Der er ikke en sådan sammenhæng på tværs af lande og over tid. Der er masser af lande med lavere produktivitetsniveauer end Danmark (Kina eller Portugal f.eks.) og der er ikke noget, der tyder på at de generelt altid har overskud på betalings- eller handelsbalancen. Og hvis ordet ”konkurrenceevne” skal have reel mening må det handle om hvorvidt Danmark som økonomi generelt er i stand til at konkurrere, dvs. sælge flere varer og service ydelser i udlandet end vi køber derfra. Det er handelsbalancen.
Men jeg tror til gengæld Danmark er et godt eksempel på at betalingsbalancen har meget med udviklingen i (relative) skatte og pensionssystemer at gøre. Således er det slående at Danmark gik fra kroniske underskud til kroniske overskud i perioden 1987-1990, lige efter at skatteværdien af rentefradraget blev udhulet (af skattereformen i 1987 og af lavere renter). Jeg har også en mistanke om at den tvungne opsparing via de massive private (overenskomst) pensionsordninger vi har fået i DK de sidste 15-20 år spiller en rolle for skiftet til kroniske overskud.
I den forstand tror jeg du har ret i at de kroniske betalingsbalanceunderskud skyldes andet end relativ udvikling i enhedslønomkostninger, herunder især at dansk forbrugsudvikling har været svag fordi meget af reallønsvæksten er endt i mere eller mindre tvungen pensionsopsparing som danskerne reelt ikke har opfattet som indkomst. Blandt andet fordi pensionsordningerne er så uigennemskuelige for mange. Resultatet af en stigende tvungen opsparing (som forbrugerne ikke kan låne imod) og lavere rentefradag kan måske forklare hvorfor den danske handels og betalingsbalancen vedblivende er forbedret samtidig med at Danmark målt på enhedslønomkostningerne har tabt konkurrenceevne.
Kære Carsten
Du har jo lidt startet en tradition med at kommmentere de økonomisk-politiske udspil fra “rød” og “blå” blok. Kommer der et indlæg om 2020-planen?