I går havde jeg den tvivlsomme ære  at modtage en mail fra Samvirkende Købmænds formand John Wagner. Kunne det mon være en mail med ønsket om lavere skat? Færre administrative byrder? Eller måske mindre regulering, således at detailhandlen kan udvikle sig på almindelige markedsvilkår? Nej så langt fra. Hovedbudskabet i John Wagners mail er, at man ønsker at bevare regulering og status quo.

Baggrunden er Vækstforums anbefaling af at liberalisere planloven, således at der kan etableres såkaldte hypermarkeder, som det kendes fra bl.a. Sverige.  Det synes jeg selvfølgelig er en glimrende ide. Nok er de ofte grimme set udefra, men et  kig på bankkontoen efter et besøg er til gengæld et smukt syn. Som oftest placeres de jo forøvrigt i industrikvarterer eller ude på Lars Tyndskids mark. Det samme kan desværre ikke siges om de ofte hæslige indkøbscentre og super-/minimarkeder/købmandsbutikker der fylder landets byer.

John Wagner vil gerne have at jeg tænker mig om en gang til, fordi;

Hvis man læser de mange undersøgelser og fagbøger, som forskere og eksperter har skrevet om detailhandelsudviklingen, bliver tvivlen så meget desto større. Og hvis man ser på de udfordringer, trends og strategier, der ligger foran alle de vestlige lande, må man for alvor sætte spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i endnu en planlovsliberalisering.

Og efter have skrevet sig varm slår han til med det afgørende argument for at jeg og andre skal fylde lommerne på landets købmænd. De arbejder slet ikke for ussel mammon, men stræber mod et højere og ædlere mål, – de driver deres forretning for fællesskabets skyld – for din og min skyld.

Som John Winter så smukt og følsomt skriver;

Planloven handler nemlig ikke kun om kvadratmeter, men om værdier, menneskesyn og samfundsudvikling. Derfor må enhver ændring overvejes på et solidt fagligt grundlag, der tænker alle konsekvenser ind, også på lang sigt.

For at sætte trumf under medsendes materiale, der både skulle vise at en afskaffelse af planloven medfører hensynende byer og smuldrende nærsamfund, landskaber plastret til med store, indadvendte betonbyggerier, større CO2-udledning, reduceret sikkerhed i det offentlige rum, øget madspild og mindre sundhed og monopolisering og mindre konkurrence på længere sigt  – og ikke mindst, at et flertal af danskerne slet ikke ønsker flere hypermarkeder (se også nederst i denne post).

Hvorvidt et flertal er for eller imod flere hypermarkeder er ikke et argument for at forbyde dem. Hvis folk virkelig er modstandere af hypermarkeder, så må vi jo forvente at de ikke vil handle der, og så bliver de jo ikke bygget – det må vel selv John Wagner kunne forstå.

Eller måske er John Wagner af den overbevisning, at det ikke er forbrugerne der afgør udvalget i butikkerne og hvilke butikker der har succes. Det medsendte materiale er fuldt med oplysninger og postulater der kunne tyde på, at John Wagner i virkeligheden er skabs-socialist. Således anklages hypermarkeder for alt fra at være til skade for miljøet, at folk ikke gider bo i udkantsområder til at være til fare for varernes kvalitet og – for det ikke skal være løgn – ytringsfriheden.

Her er det så, at mine personlige oplevelser ikke helt stemmer over ens med Samvirkende Købmænds postulater. For det første synes jeg ikke kvaliteten i dagligvarebutikkerne er noget at råbe hurra for herhjemme. Sammenlignet med amerikanske og svenske supermarkeder (begge lande har hypermarkeder) er udvalget ofte decideret kedeligt og af tvivlsom (smags) kvalitet. Hvordan mon John Wagner så vil forklare det?

Og hvad angår påstandene om negativ miljøpåvirkning ved en ophævelse af planloven, er der kun en ting at sige: “Bullshit”!!!

Det er samme argument som tidligere er brugt mod import af  landbrugsprodukter der kan fremstilles i hjemlandet og argumentet hører til i lejren af øko-religiøse fantasiforestillinger om en verden hvor man tager til det lokale marked og køber ind (på cykel selvfølgelig) – og redder verden ved at købe lokalt ind. Men sådan ser verden ikke ud – i realiten er ideen om “Tænk globalt, handl lokalt” direkte skadeligt for miljøet (og udslippet af CO2), se evt. denne artikel fra The Economist.

Læs John Wagners fulde email herunder, samt tilsendt “dokumentation”, der skulle overbevise mig om at jeg bør gå ind for at subsidiere hans medlemmer.

 

E-mail fra John Wagner og Samvirkende Købmænd

 

Kære folketingskandidat

Det såkaldte Vækstforum anbefalede for nylig, at man bør liberalisere planlovens detailhandelsbestemmelser for at give plads til flere hypermarkeder i Danmark. Men hvis man kigger sig om i verden og ser, hvilke konsekvenser hypermarkederne har f.eks. i USA og Sverige, vil man nok tænke sig om en ekstra gang.

Hvis man læser de mange undersøgelser og fagbøger, som forskere og eksperter har skrevet om detailhandelsudviklingen, bliver tvivlen så meget desto større. Og hvis man ser på de udfordringer, trends og strategier, der ligger foran alle de vestlige lande, må man for alvor sætte spørgsmålstegn ved det hensigtsmæssige i endnu en planlovsliberalisering.

Planloven handler nemlig ikke kun om kvadratmeter, men om værdier, menneskesyn og samfundsudvikling. Derfor må enhver ændring overvejes på et solidt fagligt grundlag, der tænker alle konsekvenser ind, også på lang sigt.

Vi sender her lidt materiale til dig, så du kan være med til at sikre en velovervejet proces. Det er vor vurdering, at en afskaffelse af planlovens detailhandelsbestemmelser vil medføre hensygnende byer og smuldrende nærsamfund, landskaber plastret til med store, indadvendte betonbyggerier, større CO2-udledning, reduceret sikkerhed i det offentlige rum, øget madspild og mindre sundhed. Og ikke mindst: Monopolisering og mindre konkurrence på længere sigt.

Af vedlagte meningsmåling fremgår det, at et flertal af danskerne ikke ønsker flere hypermarkeder – gør du?

Vi vedlægger endvidere et dokument, der kort redegør for de gode grunde til at bevare butikkerne i byerne.

Kontakt os meget gerne enten via www.dsk.dk mail eller telefon, hvis du har spørgsmål, kommentarer eller ønsker mere information.

Med venlig hilsen

John Wagner

Adm. direktør

De Samvirkende Købmænd

 

Vedhæftet “dokumentation”

12 gode grunde til at bevare butikkerne i byerne

Følgende fordele kan dokumenteres:

1. Økonomi

Butikker kan ikke skabe byer alene, men detailhandlen er en uomtvistelig del af det urbane liv. Uden butikker, ingen by. Uden byer – hvad gør vi så? Levende byer er drivkraften i samfundet; de tiltrækker kapital: Erhverv, viden, kultur, indbyggere og besøgende. Uden levende byer reduceres det offentlige rum, hvilket på sigt er til skade for demokratiet.

2. Velstand

Levende byer øger livskvaliteten hos det enkelte menneske. De kvaliteter, et levende bymiljø kan bidrage med, er ikke overflødige, men fundamentalt betydningsfulde. Et levende handelsmiljø er en afgørende del af en levende by og kan være en vigtig del af det enkelte menneskes oplevelse af at deltage i samfundet.

3. De sociokulturelle aspekter

Handelsmiljøer er sociale og kulturelle miljøer, og butikker er miniverdener med et stort potentiale. De er med til at holde nærsamfund sammen, bidrager til at gøre steder til noget helt særligt og kan øge både den lokale fællesskabsfølelse og de globale relationer. Mange, små butikker skaber va-riation, mangfoldighed og nærhed.

4. Integration og initiativ

Byer med en fintmasket butiksstruktur optimerer mulighederne for selvstændige initiativer – her kan f.eks. små designere, lokale fødevareproducenter og immigranter skabe en forretning. Butikker i en urban sammenhæng virker integrerende (hypermarkeder gør det modsatte, da de ikke delta-ger i lokale sammenhænge, hverken fysisk eller kulturelt).

5. Magtforhold

Wal-Mart i USA opnåede i løbet af 1990’erne så store markedsandele, at de kunne være med til at styre produktionen af både fødevarer og kulturprodukter. Kravet om lave priser på fødevarer havde – og har – en ugunstig indflydelse på dyrevelfærd og sundhed, og kravet om ’ufarlige’ kulturproduk-ter, f.eks. magasiner, bøger og musik, er ikke i overensstemmelse med ideen om mangfoldighed, åbenhed, udvikling og tolerance. Resultatet af en liberalisme, der er løbet løbsk, er et sammenbrud af ideerne om frihed, fri konkurrence og selvstændige initiativer.

6. Erfaringer

Erfaringer fra udlandet viser, at de negative konsekvenser af at bygge hypermarkeder og mega-centre uden for byerne er omfattende. Efter megacentrenes nedtur er konceptet mixed-use i løbet af de sidste ti år blevet meget populært; det indeholder både detailhandel, erhverv, boliger og kul-tur, sådan som byer i århundreder har gjort. Man har indset, at multifunktionalitet og sammenhæng er grundlaget for succes, når det handler om by- og butiksliv. Samtidig har man i de sidste årtier kunnet se en stadig stigende efterspørgsel efter farmers markets, som er mindre markeder, hvor lokale producenter afsætter egne, helt friske varer.

7. Handelsmiljø = undervisningsmiljø

Hvad for en borger vil du ha’? Handelsmiljøer er en vigtig kilde til bevidste såvel som ubevidste informationer om omverdenen; de kan betragtes som uofficielle undervisningsmiljøer. En by med mange, små butikker ”underviser” i mangfoldighed og menneskelig kontakt på en måde som hypermarkeder ikke gør. Levende byer med mange små butikker er med til at skabe åbne, tolerante og nysgerrige borgere.

8. De fysisk-sanselige aspekter

De fysiske omgivelser er afgørende for vores selv- og verdensforståelse. Attraktive steder, hvor det er rart at være, tilbyder mange forskellige muligheder for ophold og kontakt. Gode steder i byen forfører sanserne med dufte, lyde og synsindtryk og giver gode muligheder for både at være inde og ude, alene og sammen med andre og for at bevæge sig og gøre ophold. Gode steder opfordrer til social interaktion. De er overskuelige, men opfordrer også til at man undersøger dem nærmere. Mange, små butikker i byen bidrager væsentligt til at styrke disse parametre.

9. De miljømæssige aspekter

Tætte byer og butikker i nærmiljøet betyder mindre CO2, fordi man kan gå og cykle til det meste. Hypermarkeder og megacentre uden for byerne opfordrer til overforbrug; når man skal køre langt og kun købe ind én gang om ugen, køber man hellere lidt for meget end lidt for lidt. De kæmpesto-re indkøbsvogne og knaldtilbud er også med til at øge forbruget. Overforbrug betyder overudnyttel-se af jordens ressourcer; på lang sigt er det en virkelig dårlig forretning. Samtidig er butikker i byen med til at bevare forskellene mellem land og by; store butikker langs indfalds- og motorveje skaber derimod spøgelsesbyer og ensformige, uskønne megastrukturer i det åbne land.

10. Bæredygtighed

Tænk globalt, handl lokalt. Lokale butikker er forudsætningen for global bæredygtighed.

11. Sikkerhed

Sikkerhed er blevet et omdiskuteret emne; mange steder forsøger man at kontrollere offentlige steder med afspærringer og videoovervågninger. Her bliver følelsen af sikkerhed til en følelse af kontrol og dermed en form for ufrihed. Det er langt mere hensigtsmæssigt, også økonomisk, at indbygge sikkerheden i gaden selv, i kraft af ”gadens øjne”. Den bedste måde at sikre ”gode øjne” er ved at have et vist antal butikker, cafeer osv. Butiksindehavere er stærke tilhængere af ro og orden, da sikkerhed er en forudsætning for kundestrøm. De er gode opsynsmænd, når de er man-ge nok. Flytter man handelen ud af byen, reducerer man sikkerheden i den.

12. Fremtidssikring

At ville beholde butikkerne i byen er ikke et nostalgisk projekt; der er ikke tale om at ville ’tilbage’ til en forestilling om idyl i de gode, gamle dage. Ønsket er tværtimod at optimere og fremtidssikre nutidens handelsmiljøer ved at gøre dem, på alle måder, bæredygtige. Det gør man ikke ved at flytte handlen ud af byerne, men tværtimod ved at styrke byerne, få mere handel, flere butikker og meget gerne flere markeder. En række undersøgelser viser, at markeder er en særdeles god inve-stering, både økonomisk, sociokulturelt og sundheds- og klimamæssigt. Drop ”hyper” og behold ”markeder”.

 

Klart nej til flere hypermarkeder

65 procent af danskerne siger nej til flere hypermarkeder, kun 22 procent siger ja. Selv blandt Venstres egne vælgere er der et flertal imod statsministerens tanker om en liberalisering af planloven, så der kan bygges flere Bilka-lavprisvarehuse, viser meningsmåling.

Et markant flertal af danskerne vil hverken have flere hypermarkeder eller discountbutikker uden for byerne. Modstanden er størst i Nordjylland, hvor 75 procent af vælgerne siger nej og kun 15 procent ja til flere lavprisvarehuse som Bilka.Det viser en meningsmåling gennemført i december 2010 af Epinion for De Samvirkende Købmænd.

Der er gennemført 1037 interviews med et repræsentativt udvalg af danskere på 18 år og derover.Baggrunden for undersøgelsen var statsminister Lars Løkke Rasmussens udspil til det såkaldte Vækstforum, hvor han gjorde sig til talsmand for en liberalisering af planlovens detailhandelsbestemmelser, så der tillades nybyggeri af flere hypermarkeder som Bilka-lavprisvarehusene, og miljøministerens tanker om at tillade flere discountbutikker ved indfaldsvejene til de mellemstore byer.

Nej til hypermarkeder

På spørgsmålet; ”mener du, at der bør tillades byggeri af flere hypermarkeder”, svarer 65 procent af de adspurgte nej, kun 22 procent ja, og 12 procent svarer ”ved ikke”.Flere mænd – 28 procent – er tilhængere af flere hypermarkeder, medens det kun gælder 17 procent af kvinderne – altså den gruppe af forbrugerne, der oftest køber ind i dagligvarebutikkerne.Modstanden mod flere hypermarkeder er umiddelbart størst blandt de ældre forbrugere (+65 år), hvor 74 procent svarer nej. Og flest tilhængere findes i aldersgruppen 30-39 år, hvor 27 procent svarer ja. Men mest bemærkelsesværdigt er det nok her, at kun 22 procent af de unge (18-29 år) svarer ja, medens 62 procent af de unge svarer nej.

Modstanden mod flere hypermarkeder er overraskende stor blandt vælgere med indkomster under en halv million kroner om året, hvor 70 procent siger nej og kun 18 procent ja. Den største ja-procent, 38 procent, er til stede i gruppen med over 700.000 kr. i årlig indkomst, men her er dog også et flertal imod.Geografisk er modstanden størst i Nordjylland, hvor 75 procent af vælgerne siger nej, medens kun 15 procent svarer ja. Men også på Sjælland uden for hovedstadsområdet er modstanden meget markant med 67 procent nej-sigere og kun 20 procent ja-sigere.

Modstanden mod hypermarkeder er størst blandt de radikale vælgere – 82 procent nej, 12 procent ja – men også markant blandt Dansk Folkepartis vælgere: 64-27. I regeringspartierne hedder den hos De Konservative 48-38 og hos Venstre 43-40. Med andre ord: Selv i Danmarks Liberale Parti,Venstre, er der flere modstandere end tilhængere af flere hypermarkeder, og det gælder så sandelig også hos de ”nyliberale” i Liberal Alliance, hvor der er 52 procent modstandere og 36 procent tilhængere.Nej til discountbutikkerPå spørgsmålet; ”mener du, at der bør tillades byggeri af flere discountbutikker uden for byerne”, svarer 53 procent nej og 35 procent ja. Også her er kvinderne de største modstandere, idet 56 procent af kvinderne svarer nej og kun 29 procent ja.I aldersgruppen 30-39 år er der faktisk flere, 47 procent, som gerne vil have flere discountbutikker uden for byerne, end modstandere, her 36 procent. Men ellers er modstanden meget markant og stigende med alderen. Således er der dobbelt så mange modstandere som tilhængere af flere discountbutikker uden for byerne i aldersgrupperne over 50 år.

Modstanden mod flere discountbutikker uden for byerne er størst i det nordjyske område og på Sjælland uden for hovedstadsområdet.Partipolitisk er modstanden igen størst hos oppositionspartierne og Dansk Folkeparti, medens der i regeringspartierne og hos Liberal Alliance er flertal for en liberalisering på dette område, flertallet hos De Konservative er dog kun 48-40.Ja til udvalgsarbejdePå foranledning af De Konservative, Dansk Folkeparti og oppositionspartierne er Venstres liberaliserings-forslag nu sendt til drøftelse og konsekvensvurdering i et af økonomi- og erhvervsministerens nedsat Detailhandelsforum. Denne beslutning har stor opbakning fra vælgerne.

På spørgsmålet, om man er enig i, at alle eventuelle ændringer af den planlov, der regulerer byggeriet af større butikker, først bør gennemføres, når konsekvenserne er nøje belyst af et sagkyndigt udvalg, svarer hele 76 procent ja og kun 13 procent nej. Specielt de helt unge tilslutter sig dette synspunkt med 90 procent ja og kun 3 procent nej. Geografisk er det vælgerne i hovedstadsområdet, der er de mest markante tilhængere af udvalgsarbejdet, som 79 procent siger ja til, medens kun 11 procent siger nej.Partipolitisk svinger begejstringen for udvalgsarbejdet fra 65 procent i Venstre og Liberal Alliance over 69 procent i Dansk Folkeparti og 71 procent hos De Konservative til hele 87 procent af SF’erne. Modstanden mod udvalgsarbejdet er størst blandt Venstres vælgere, nemlig 24 procent, hvor den kun er på f.eks. 14 hos regeringspartneren og regeringens støtteparti.Forbrugernes butiksvalgVælgernes holdning til hypermarkeder er ganske bemærkelsesværdig, når man har statsministerens begrundelse for eventuelt at tillade flere Bilka’er in mente. Begrundelsen var nemlig, at en liberalisering vil medføre mere konkurrence og dermed lavere priser. Og priserne betyder faktisk ganske meget for forbrugerne:På spørgsmålet, ”hvad er vigtigst for dig, når du handler”, er der 38 procent, der svarer ”butikkens prisniveau”, 34 procent ”butikkens sortiment” og 26 procent ”butikkens beliggenhed”.

Her er det ganske interessant at se, at de unge (18-29 år) og de ældre (65+ år) prioriterer prisniveauet og derefter beliggenhed meget højt, medens f.eks. 43 procent af de 50-64 årige lægger hovedvægten på butikkens sortiment.

Det ”parti-politiske” valg mellem pris, sortiment og beliggenhed er ganske tankevækkende: Venstres vælgere er mest optaget af pris, medens det ikke betyder så meget for De Konservative og Enhedslisten. Til gengæld er både De Konservative og Enhedslisten meget optaget af sortiment. Liberal Alliance er det parti, der har flest vælgere, som prioriterer beliggenheden højst.Butikkens beliggenhed betyder klart mest i hovedstadsområdet, Nordjylland og Midtjylland. Butikkens sortiment betyder mest på Sjælland uden for hovedstadsområdet, medens prisniveauet er særdeles afgørende i Syddanmark, hvor 46 procent kigger på priserne, medens kun 20 procent vægter beliggenheden højst. Her er forklaringen formentlig grænsehandel.

Men det ændrer altså ikke ved, at et markant flertal af vælgerne siger klart nej til statsministerens tanker om flere hypermarkeder og discountbutikker uden for byerne.